Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2011.

McCarthyisme. Philip Roth skaber et fuldtonet menneskeportræt, der overrasker til det sidste.

Det evige offer

I 2008 sagde den daværende formand for Det Svenske Akademi, Horace Engdahl, at de amerikanske forfattere er for selvoptagede og isolerede fra det Europa, der er den internationale litteraturs centrum. Og igen-igen-igen i år fik den amerikanske forfatter Philip Roth ikke Nobelprisen, og sandt at sige er han da også nationalt og historisk selvoptaget på en måde, der kan virke provokerende for tilsvarende selvhøjtidelige skandinavere.

Det underlige er, at svenskerne nægter at se det eviggyldige og grænseløst menneskelige side om side med det ærkeamerikanske. Men hvem ellers end amerikanerne skal give os de store romanerne om det indre liv i verdens mægtigste nation? Hvem ellers end en amerikansk forfatter skal give os american dream-historien om ydmyge småkårsfolk, der kæmper sig op mod toppen, indvævet i den politiske tidsdiagnose med fortællingen om 50′ernes mccarthyisme? Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. oktober 2011.

Verdenshistorie. Denne bog befinder sig ligesom verden efter 9/11 et fascinerende sted mellem virkelighed og fiktion.

Varianter af Nielsen

The Artist Formerly Known As Claus Beck-Nielsen stoppede sidste år sit intelligente politiske kunstprojekt og multiplot-illusionsnummer om navne, identiteter, krig og demokrati, som han har diverteret med i de seneste ti år. Men det sidste ord i den uigennemskuelige affære er på ingen måde sagt, end ikke med sidste sæsons litterære retssag og symbolbegravelsen af kunstneren.

Til januar ophører den taletavshed som manden, der engang var Claus Beck-Nielsen og senere Das Beckwerk, har ladet sig pålægge, og til den tid får vi så at vide, hvad den nu principielt navnløse mand har tænkt sig at hedde fremover. Til den tid udkommer også et par bøger, der afrapporterer alle kunstinitiativerne under institutionen Das Beckwerk, men allerede nu får vi en hulter-til-bulter-agtig kollektion af interviews, avisreportager m.m. der bl.a. samler kunstnerpersonaen Nielsens rejser til Irak, Iran, USA, Afghanistan og Ægypten. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 23. september 2011.

High Noon. Det er opgørets tid hos hesteæderne i Thomas Bobergs potente, politiske poesi.

Hvis skræk var et organ…

Da Thomas Boberg i fjor udsendte digtkredsen Hesteæderne, blev han både anmeldt flot og nomineret til to litteraturpriser, men den del af reaktionerne, man husker (hvis man da ellers husker den slags), var Erik Skyum-Nielsens elegante arrogance i Information: Digtene minder om en ekstra langtrukken kronik af Carsten Jensen, skrev han, og dét var bestemt ikke nogen ros.

Dengang, som nu, var jeg uenig med Erik Skyum-Nielsen, og det samme var kollega Bukdahl, der skrev begejstret om Hesteæderne her i avisen. At afvise Thomas Bobergs digte som kroniklyrik, er et billigt trick, som digtene sgu er for gode og for relevante til at stå model til. Sagen er nemlig at forfatteren ikke lyder som nogen kronik, selvom han slår en politisk tone klart an. Læs resten »