Weekendavisen den 18. januar 2019.

Debutroman. Kan man være et helt menneske, hvis man frigør sig fra sin baggrund? Kan man være et frit menneske, hvis man ikke gør det?

Sofie Jama: Et andet menneske, et andet liv. Roman. 320 sider, 300 kr. Politikens Forlag.

Portrættet på flappen viser den somalisk-danske romandebutant Sofie Jama (f. 1982) i en smagfuld modeprikket bluse, elegante hænder under hagen, et diskret hævet øjenbryn mellem et uudgrundeligt smil og en skulpturelt slynget frisure. Det er styling af høj klasse.

Et andet menneske, et andet liv er en førstepersonsfortælling af Baraka, krigsbarn fra en nordlig somalisk provins, delvis forfatterens alter ego. I en lille note før romanens egentlige begyndelse oplyser hun, at hun er opkaldt efter en guddommelig kraft, der kan helbrede, destruere, oplyse og forandre alting. Så er sporet lagt til en dramatisk fortælling om flugt, identitet, tilpasning og transformation. Læs resten »



Weekendavisen den 11. januar 2019.

Essay. Niels Lyngsø har skrevet en introspektiv reportage om ti dages maratonmeditation i en svensk ødemark.

Niels Lyngsø: Ti dages stilhed – et essay om bevidsthed og meditation. 192 sider, 199,95 kr. Gyldendal.

I efteråret 2015 anmeldte jeg med betydelig begejstring Niels Lyngsøs roman Min ukendte bror, og præcis et år senere, i efteråret 2016, tog jeg tilsvarende tilfreds imod fortsættelsen, Himlen under jorden. Og så ventede jeg ellers forventningsfuld på afslutningen af den polyhistorkloge trilogi, der synes at handle om – cirka alt. Så kom efteråret 2017, og også efteråret 2018, men Niels Lyngsø lod ikke høre fra sig. Jeg tænkte, at han nok havde så travlt med at oversætte – det er ofte det, der giver smør på brødet for frie forfattere – at han ikke kunne prioritere romanskrivningen. Læs resten »



Weekendavisen den 11. januar 2019.

Selvmord. Er det en hån mod de efterladte, når et gammelt menneske afslutter sig eget liv?

Lotte Kirkeby: De nærmeste. Roman. 210 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Jeg sidder og tænker: Hvad gør min mor, hvis min far dør? Går hun ind i enkestanden med livsmod? Vil hun efter tres års samliv kunne finde ud af at være én og ikke to? Eller vil hun, som sin sidste viljeshandling, tage piller og følge sin mand og livsledsager ind i dobbeltdøden? Den slags tanker er nye for mig, fremkaldt af Lotte Kirkebys notabelt tænksomme De nærmeste. Døden var ikke til at komme udenom i hendes gode debut, novellerne Jubilæum (2016), og eksistensromanen her handler ikke bare om døden, den uafvendelige og den tilvalgte, men også om alt det liv, der foregår, inden slutspillet begynder. Læs resten »



Weekendavisen den 21. december 2018.

Tilbageblik. Henrik Pontoppidan underdriver sin egen betydelighed i sine sene erindringer, der nu udkommer med en række spøjse ordforklaringer.

Henrik Pontoppidan: Undervejs til mig selv. Et tilbageblik. 144 sider, 149,95 kr. Gyldendals Julebog 2018.

Det findes både beskedenhed og falsk beskedenhed. Med ingen af delene skrev Henrik Pontoppidan sin livssene erindringsbog, men derimod med en sjældent synlig sagtmodighed, hvor forfatteren har valgt at sætte det lys under skæppe, som han retfærdigvis kunne have sat i stage. I forordet til Undervejs til mig selv. Et tilbageblik bemærker forlægger Johannes Riis fuldkommen præcist det, som karakteriserer bogen, nemlig at den er ”nøgtern, lavmælt og meget lidt selvhævdende”.

Det tør siges. Henrik Pontoppidan gør roligt rede for sine livsfaser, men det mesterlige forfatterskab er helt nedtonet, ikke en eneste titel på de store romaner er nævnt, intet hører vi om tilværelsen som forfatter. Nåh ja, en halvpart i Nobelprisen bliver helt kort nævnt i forbifarten hen mod slutningen, men til sidst fælder Pontoppidan dom over sig selv:

”Store Bedrifter øvede jeg desuden heller ikke med Pennen; jeg veed det godt. Men jeg gjorde en Række Aar min skyldighed som menig Soldat i Menneskeaandens evige Frigørelseskamp. Nu er ogsaa det forbi. Fra en Sygestol imødeser jeg ret fortrøstningsfuldt den nye Dag. For der kommer vel en Tid, da fornuften igen regerer i Verden og skaber en Tilværelse, man ikke behøver at skamme sig over.” Læs resten »



Weekendavisen den 23. november 2018.

Digte og billeder. Digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen opløser sig i et fællesudtryk.

Naja Marie Aidt & Cathrine Raben Davidsen: Blå og mørke spor. 136 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen færdes i et enigmatisk og glædesløst univers, hvor ansigter og kroppe forskydes, og hvor der opstår sære, uheldssvangre og gotiske stemninger. Der hviler en unheimlich og ubekvem atmosfære af forlokkelse og straf over tegningerne, som på én gang virker middelalderlige og nutidige. Det handler om længsel og fængsel, om deformiteter og symbioser, om dominans og vold, om fugle og frihed. Læs resten »



« Nyere indlægÆldre indlæg »