Weekendavisen den 19. maj 2017.

Roman. Jonas T. Bengtssons nye roman er mørk realisme og en hyldest til Agota Kristof.

Jonas T. Bengtsson: Sus. Roman. 272 sider, 249,95 kr. Rosinante.

Alle tror, at manden er et perverst, pædofilt svin. Men i virkeligheden var det ekskonen, der plantede børneporno på hans computer og fik ham dømt. Nu sidder han i sit lille hus ved mosen, bedøvet og bundet til en køkkenstol. Overfor ham står en pige på nitten, som ligner en dreng på tolv. Hun er bevæbnet og iskold: ”Tænk på mig som en naturkatastrofe. Eller et trafikuheld. Du behøver ikke at være skyld i noget, men derfor bliver du alligevel ramt af varevognen. Det er virkelig trist, men den slags sker.”

Sus, hedder hun, en ensom desperado. Med manden har hun intet mellemværende, han er blot genstand for en af hendes opøvelser i overlevelse. Det eneste hun ved om ham, er det, hun har opsnappet fra de skolebørn, hun sælger hash til i frikvarteret. At slå ham ihjel vil kun være træning til det egentlige drab, hun forbereder sig på. Læs resten »



Weekendavisen den 5. maj 2017.

Roman. Størst af alt er løgnen i den lille udørk, hvor alle bedrager alle. Maren Uthaugs nye roman er nordic noir om det største tabu.

Maren Uthaug: Hvor der er fugle. Roman. 308 sider, 240 kr. Lindhardt og Ringhof.

En isoleret ø, et fyrtårn, et stormomsust hav. Så er der dækket op med stærke symboler og litterære arketyper: fra særlingen i den knejsende fallos til John Donnes læresætning fra 1600-tallet om at no man is an island.

Men ikke nok med det: Maren Uthaugs nye roman nøjes ikke med at det motiv, som for eksempel Virginia Woolf og F. Scott Fitzgerald tidligere har brugt, fyrtårnet og den blinkende lanterne, eller med det isolationsliv på afstand af fastlandet, som norske Roy Jacobsen skildrer i dobbeltmesterværket De usynlige og Hvidt hav. Nej, hun versionerer også en af verdenslitteraturens helt klassiske tragedier om kongesønnen, der endte med at gå i seng med sin mor. Hvor der er fugle er en slægtsroman med det ultimative tabu som gennemgående tema. Læs resten »



Weekendavisen den 28. april 2017.

Roman. Digitaliseringen gør en gammel kuvertfabrik overflødig. Mette Søs roman om europæiske tilstande er en forvirret omgang.

Mette Sø: Sommergræs, vinterorm. 220 sider, 200 kr. Politikens Forlag.

I Himalaya findes en larve, der forpupper i en svamp, som kan sælges dyrt, fordi den indgår i præstationsfremmende stoffer som Viagra og doping. Problemet er bare, at nomaderne opgiver deres yakokser for at samle svampe og at bønderne mister afgrøder, fordi markerne tørre ud, når jorden bliver endevendt af svampejægere.

Og hvad har det så med Mette Søs nye roman at gøre? Intet som helt, bortset fra det hele. Svampen med det poetiske navn ’sommergræs, vinterorm’ har givet titel til romanen, selvom den hverken optræder eller omtales. Hvad jeg ved om den har jeg dels googlet mig til, dels læst i en pressemeddelelse, hvor forfatteren gør larven og svampen til et symbol på menneskers forandrede levevilkår. Læs resten »



Weekendavisen den 28. april 2017.

Roman. Torben Munksgaard skriver mislykket roman om den ultimative fornægtelse af verden.

Torben Munksgaard: Muren. Roman. 550 sider, 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

I min ungdom havde ugeavisen København et rigtig godt slogan: ”Vær ikke bange for at løbe panden mod en mur. Hvem siger at det er muren, der holder?” Det har jeg tænkt lidt over under læsningen af Torben Munksgaards nye roman. Her løb jeg nemlig panden imod. Og Muren holdt ikke.

Det umiskendelige talent for litterær satire, som Torben Munksgaard vitterligt har, knuses under vægten af de 35.319 mursten, som investeringsrådgiver Bjørn Thomsen bruger til at bygge en to en halv meter høj mur om sit hus for at isolere sig fra andre mennesker. Læs resten »



Weekendavisen den 14. april 2017.

Roman. HP har grund til at vende sin sortsyge mod Samsine i god roman af Jacob Skyggebjerg.

Jacob Skyggebjerg: Jalousi. 143 sider, 250 kr. Roman. Gladiator.

Tænk, her gik jeg rundt og troede, at jalousi var en dødssynd. Det er det ikke, har jeg opdaget (men misundelse er), det er bare en helt almindelig synd, om jeg så må sige, hvilket er interessant, fordi den jaloux person så står uden for kristendommens værste syndsregister.

At være tæret op af den gallefarvede jalousi anses altså for at være helt ok. Måske, tænker jeg, fordi misundelighed er er uværdig, selvisk følelse, mens jalousien udspringer af en forurettelse. Den jaloux er ofte et offer for troløshed.

Og netop som et offer ser hovedpersonen sig selv i Jacob Skyggebjergs nye roman. Ikke at desperadoen HP skænker syndsfilosofierne mange tanker, for han har rigeligt at se til med sin voldsomme – og ikke ubegrundede – jalousi, men det er alligevel påfaldende, at den følelse, som vi omtaler som ”en grim ting” er gået fri af kirkens klassifikationssystem over synder. Læs resten »



Ældre indlæg »