Weekendavisen den 16. august 2019.

Familiehemmeligheder. ”Kan man ikke lide sin baggrund, har man lov til at lave den om.” Erling Jepsen fortsætter sine erindringer i romanform.

Erling Jepsen: Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2. Roman. 256 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Da-dum-da-dej, da-dum-da-dej, sådan skriver Erling Jepsen derudad med causerende lethånd, når han husker tilbage på sine yngste ungdomsår. Med sin kommunefarvede klummeprosa portrætterer han kunstneren som ung hvalp, stærkt, nervøst og modigt opsat på at emancipere sig fra det skyld- og skamtyngede barndomshjem i Gram. Læs resten »



Weekendavisen den 2. august 2019

Skridt og skrift. Den hermafroditiske Madame Nielsen udnævner sig selv til H.C. Andersens medsøster på sine litterære fodture.

Madame Nielsen: Alverdens-vandringerne, 254 sider, 249 kr. / Suzanne Brøgger & Madame Nielsen: Drøm en lille drøm med os. 28 sider, 100 kr. Herman & Frudit.

Jens Baggesen, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, J.W. Goethe, Robert Louis Stevenson, Henry David Thoreau, Robert Walser, Wolfgang Büscher, Ulf Peter Hallberg, Dan Turéll, Thomas Bernhard, Peter Handke, Tomas Espedal, Morten Søndergaard, Malte Tellerup…

Rækken af forfattere, der har praktiseret en metabevidst kontemplativ vandring, strækker sig langt ud af den litteraturens hærvej. Eventyrene på den litterære fodrejse, de indre og de ydre, hvor skridt og skrift bliver to sider af samme sag, har altid rummet en dyb romantik, uanset om den har bragt os ud i naturen eller ind i metropolen. Den karismatiske vagant lever i menneskets ultimative frirum, hjemme i den evige vandrings etik. Som det hed i Holdningsløse Tidende af Leif Panduro i halvfjerdsernes satireradio: Oh, vandringsmand! Læs resten »



Weekendavisen den 14. juni 2019.

To-i-én-roman. Mario Vargas Llosa portrætterer vellykket feministpioneren Flora Tristán og hendes barnebarn, Paul Gauguin.

Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis. På dansk ved Rigmor Kappel Schmidt. 352 sider, 299,95 kr. Klim.

Den biografiske roman er en litterær genre, som rummer visse risici, når festens genstand allerede er (sand)synliggjort for vores øjne. Derfor kræver den peruanske forfatter Mario Vargas Llosas kunstnerbiografiske roman om Paul Gauguin, Vejen til paradis, en omhyggelig balancelæsning.

Det vi i forvejen ved om manden og maleren, skal ikke stå i vejen for det, vi læser. Men det vi læser, viser sig så til gengæld ikke at være i modstrid med det knæsatte billede af Gauguin. Deri ligger min eneste væsentlige anke imod romanen. Men heldigvis kompenserer Mario Vargas Llosa sin læser rigeligt med parallelsporet om Gauguins karismatiske kvindesagsforkæmper af en mormor, Flora Tristán (1803-44). Læs resten »



Weekendavisen den 14. juni 2019.

Den Store Dansker. Henning Albert Boilesen var torturbøddel for den brasilianske militærjunta. Ny roman trækker ham ud af glemslen.

Sune de Souza Schmidt-Madsen: Kannibalens lov. 272 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Han ved det ganske udmærket, Sune de Souza Schmidt-Madsen: Han slipper ikke fra sin romandebut uden at Henrik Stangerup spøger i baggrunden – og det er jo ikke nødvendigvis rart for en førstegangsforfatter.

Kannibalens lov baserer sig på knaldhamrendespændende stof fra virkeligheden: Den danske erhvervsmand Henning Albert Boilesen blev i 1971 likvideret på åben gade i São Paulo. Han udvandrede fra Danmark i 1939 og blev en uhyre magtfuld mand i Brasilien, som direktør for et konglomerat af virksomheder, blandt andet Latinamerikas største gaskompagni, og han havde dybe forbindelser til den brutale militærjunta, som han hjalp til magten. Henning Albert Boilesen leverede altid varen: kup, korruption, tortur, bortskaffelse af lig. Læs resten »



Weekendavisen den 29. maj 2019

Trilogi. Sjóns kærligheds-krimi-sciencefiction-roman er et fascinerende sammensurium af fortællinger i litterær uligevægt.

Sjón: CoDex 1962. Oversat af Kim Lembek. 350 kr. C&K Forlag.

En betydende dansk forfatter sagde engang til mig: ”Det er med romaner, som med mennesker. Nogen gange elsker man dem, andre gange kan man ikke holde dem ud.”

Sandt nok. Man holder ikke nødvendigvis lige meget af alle sider hos sine medborgere. Og heller ikke af alle sider i romanerne. Nogle sider fascinerer, oplyser og inspirerer, andre forvirrer, frastøder og trætter. På den måde er der noget såre menneskeagtigt over litteraturen, ikke mindst over CoDex 1962, Sjóns store triptykonroman, der eftersporer eksistensens kerne gennem grænseløs historiefortælling, som både er genial og vidtløftig. Læs resten »



Ældre indlæg »