Gæsteanmeldelse i Jyllands-Posten den 22. september 2017.

Michael Enggaard: Svækling. 304 sider, 250 kr. Politikens Forlag.

Meget ofte cykler jeg gennem Enghavevej, Vesterbro, København, ind på den gentrificerede stenbro i zikzak mellem velplejede fuldskæg på ladcykler og ubarberede sutter med klirrende Kvickly-poser. På vejen kommer jeg forbi smørrebrødsbeværtningen Tove Ditlevsens Mindehave, og efter den en uspecificeret blanding af et motorværksted, café og butik, Motorius. Jeg har aldrig været derinde, ikke før nu, hvor jeg har læst Michael Enggaards absolut udmærkede debutroman, der er iscenesat på Vesterbro, hvor hovedpersonen Frank er partner i et værksted med café og butik, der ligger lige præcis dér på Enghavevej. Læs resten »



Weekendavisen den 15. september 2017.

Roman. Vibeke Marx familie-flygtninge-drama bringer os ikke andre steder hen, end til de mest indlysende selvfølgeligheder.

Vibeke Marx: En god flygtning. 287 sider, 249 kr. Modtryk.

Benjamins far er en arrogant, dominerende og desavouerende berømt filminstruktør, moren en tidligt afblomstret skuespiller med en lille permanent bimmelim på, og søsteren en selvoptaget, jaloux bitch.

Der er altså meget at flygte fra, da Benjamin vender det hele ryggen og flakker ned gennem Europa. Allerede som barn måtte han ty til eskapisme for at nyde sin fars gunst, for hvordan får man opmærksomhed fra den mand, man ser op til, når han hele tiden hænger i telefonen? Læs resten »



Weekendavisen den 25. august 2017.

Mesterværk. Tarjei Vesaas ‘Fuglene’ er et eviggyldigt eksistentialistisk ensomhedsstudie, der bekræfter, at én tåbe kan spørge om mere, end ti vise kan svare på.

Tarjei Vesaas: Fuglene. Oversat af Jannie Jensen og Arild Batzer. 310 sider, 300 kr. Batzer & Co. Roskilde Bogcafé.

Den norske forfatter Tarjei Vesaas’ (1897-1970) bundsolide hjemstavnsprosa var måske nok rundet af Telemarksnatur og folkeliv, men hans indsigt i det menneskelige kendte ingen grænser, og bygderomanen Fuglene (1957), som nu udkommer nyoversat, er universel. Det er fra Tarjei Vesaas at fremragende norske forfattere som Roy Jacobsen og Jon Fosse har lært at skrive sådan en let formuldet, arkaisk prosa, der alligevel virker tidløs og moderne.

Mattis er 37 år, hans søster Hege er 40. De lever som småkårsfolk (begge forældre er døde for længst) i et beskedent hus i udkanten af en lille bygd, hvor Hege tjener til livets opretholdelse ved at strikke trøjer for folk. Mattis forsøger at skaffe daglejerarbejde, men hans hænder og tanker følges ikke ad, så alt går i fisk, end ikke ukrudtslugning i roemarken kan han finde ud af. Mattis er småtosset, enfoldig, en tuste, som de siger på norsk. Læs resten »



Weekendavisen den 18. august 2017.

Jerntæppefald. Interessante fodnoter i gensynet med Niels Barfoeds essays fra Østeuropa bag Jerntæppet fra umiddelbart før Murens fald.

Niels Barfoed: Hotel Donau. Essays fra det andet Europa. 288 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Da Niels Barfoeds Hotel Donau udkom første gang i 1988, var det med Poul Langes tidstypiske omslagsdesign med funky typografi og et sart koloreret foto anno dazumal. Det var så postmoderne, som det overhovedet kunne være.

Nu udkommer bogen så igen, og de 30 år kan ses. På omslaget er nu et sort-hvid-foto af Václav Havel, fotograferet af Niels Barfoed selv i 1986, da han i al hemmelighed skulle overrække Politikens og Dagens Nyheters Frihedspris til den tjekkiske forfatter i hans lejlighed i Prag. At dissidentdramatikeren blot tre år senere skulle blive præsident for Tjekkoslovakiet (den sidste inden landets deling), kunne ingen forestille sig. Men Muren faldt kort efter bogen udkom (men ikke derfor), folk blev frie, og Niels Barfoeds essays fra Østeuropa kan i dag læses som en slags sidsteøjebliksreportager fra kommunismens og koldkrigens usavnede verden af i går. Læs resten »



Weekendavisen den 4. august 2017.

Rituelt. Kendt hollandsk tv-journalist tager afsked med sin døde far på askemission til Middelhavet.

J.B. Corstius: Asken i tasken. Oversat fra hollandsk af Birthe Lundsgård. 180 sider, 249,95 kr. Don Max.

For nylig vandt et barberbladsfirma konkurrencen om årets bedste reklamefilm. Vi ser en gammel mand, som ikke længere kan sørge for sin egen personlige hygiejne. Men så hjælper hans søn med omsorgsfulde barberinger.

Lidt i samme boldgade er denne omjublede hollandske bagatel, der ikke alene begynder med den voksne søns samvær med en dement far, men også skildrer sønnens cykeltur fra Amsterdam til Middelhavet, hvor han efter farens død og kremering spreder noget af den gamles Hugos aske. Det er ikke spor mindre patetisk end spredningen af Jacob Ejersbos støv på Kilimanjaro. Hvad er det mon med midaldrende mænd og disse efterdødsritualer? Læs resten »



Ældre indlæg »