Ameldelse i Weekendavisen den 27. august 2010.

Konspiration. Erlend Loe som den skeptiske og loyale formidler af pragtfuld konspirationsteori.

Pagtens Ark findes på Oak Island

Erlend Loes nyeste bog er ikke er en roman, men en sær, fascinerende og forvirrende samtalebog, hvor den kendte forfatter agerer udspørger og referent for en kirkemusiker fra Oslo med en ganske særlig historie. Jeg anmeldte den norske udgave, Organisten, her i avisen den 6. september 2008, og nu kommer så den danske oversættelse under titlen Ekspedition Shakespeare. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 27. august 2010.

Debut. Al forpligtelse er svær – det synes at være pointen i Marianne Verges lille Peter&Wendy-roman.

Hjertesorg

Anne-Mette (med bindestreg!) Jensen er vokset op i den jyske provins, men nu har hun skiftet navn til Wendy og bor i København på det mondæne Østerbro sammen med sin kæreste, den berømte filminstruktør Peter Panduro. Wendy og Peter Pan(duro) – fik De den?

Ja, den 34-årige debutant Marianne Verge bruger navnesymbolerne og klicheerne med den største selvfølgelighed, og hun virker barnligt ubekymret ved at røbe sine pointer på denne neonoplyste måde: Wendy er pigen der ikke vil vedkende sig at være den hun er, og Peter er drengen der ikke vil modnes. Forfatteren har dermed ikke gemt nøglen til romanen pænt under måtten – nej, hun har lagt den ovenpå, så ingen kan undgå at finde den. Læs resten »

Anmeldelse i Weekendavisen den 20. august 2010.

Bornholm. Hans Henrik Møller skildrer klippeøens mytologi fra fjern fortid til næsten nutid.

Øen under himlen

Man modtager en ny roman og orienterer sig. Hvem er Hans Henrik Møller, ham har jeg aldrig hørt om? Aha, han har for godt ti år siden udgivet en roman på forlaget Rosinante. Men hvorfor mon han så nu udkommer på jyske Hovedland? Og så med en roman om Bornholm! Og hvorfor er forfatterportrættet sådan et håbløst uprofessionelt snapshot hjemme fra haven? Omslaget ser i det hele taget noget håbløst ud: titlen Burgundia er sat med en ret modbydelig typografi over den alt for store topografiske gengivelse af øen på baggrund af en nattehimmel med måne, stjerneskud og bølger. Det ser underligt new age-agtigt ud. Bagsiden er et virvar af skrifttyper, størrelser og farver. Og så kløjs forlaget i undertitlen, som ikke er den samme på omslaget og titelsiden: Er dette en roman om øen, havet og himlen – eller om øen, himlen og havet? Læs resten »