Weekendavisen den 20. april 2018.

Roman. Kim Blæsbjerg afslutter sin store krønike om kapitalismens kollaps netop nu.

Kim Blæsbjerg: Desertørerne 1-3, 464 sider, 299,95 kr. Roman. Rosinante.

I Anders And og Den Gyldne Hjelm, Carl Barks’ kostelige klassiker om grænseløs grådighed, spørger Anders i et brødebetynget øjeblik: ”Tror De ikke at der er noget der hedder straf?”, hvortil advokaten Skarp Skarpson svarer: ”Ikke når man har en god advokat!”

Jeg kom til at tænke på denne retsfilosofiske perle, da jeg afsluttede læsningen af Kim Blæsbjergs knap 1500 sider lange roman i tre bind, Desertørerne 1-3, hvor de tunge, truende tordenskyer har hængt dystert over smedejernslågen til familien Kappel Bruhns velhaverhus lige fra begyndelsen. Og nu hvor vi forlader dette frederiksbergske svar på Ewing-dynastiets Southfork Ranch, er den priviligerede erhvervsfamilie splittet i opbrud, nedbrud, sammenbrud. Skyen er bristefærdig. Læs resten »



Weekendavisen den 13. april 2018.

Roman. Han grundlægger Kirken Uden Kristus, men i virkeligheden er han en vrangvilligt troende. Den gudfrygtige Flannery O’Connor tøjler sin egen religionssatire.

Flannery O’Connor: Klogt blod. Oversat af Karsten Sand Iversen. 190 sider. 170 kroner. Arena.

Flannery O’Connor (1925-1964) voksede op på landejendommen Andalusia ved Milledgeville i den amerikanske sydstat Georgia, hvor støvvejene skar sig vej langt gennem majsmarkerne. Hjemmet var grundmuret katolsk, og religiøsiteten var hele tiden nærværende i forfatterens alt for korte liv. Flannery O’Connor led af bindevævssygdommen lupus, og hun døde som kun 39-årig. Hendes forfatterskab består af to romaner og ca. 30 noveller, hvoraf en del er udkommet på dansk i En god mand er svær af finde (1965) og Skæringspunkt (1980). Læs resten »



Weekendavisen den 16. marts 2018.

Vidnesbyrd. Som roman fungerer Jacob Skyggebjergs systemkritiske fortrædfortælling fra gøgereden dårligt.

Jacob Skyggebjerg: Hjælp. Vidnesbyrd fra den danske retsstat. Et justitsmord. Roman. 282 sider, 299,95 kr. Gladiator.

Der er noget galt med iscenesættelsen af Jacob Skyggebjergs Hjælp. Vidnesbyrd fra den danske retsstat. Et justitsmord. Bogen udgiver sig for at være en roman, og fred nu med det, for idag kan man jo give sin litteratur et hvilket som helst genreprædikat, og grænserne mellem det frit opdigtede og det virkeligt erfarede, er som bekendt flydende. Men så alligevel ikke helt fred med det, for i dette tilfælde er der intet som helst, der berettiger at vi skal læse teksten som roman. Og hvis man gør forsøget, er det virkelig en dårlig roman. Læs resten »



Weekendavisen den 9. marts 2018.

Digte. Tænksom haiku, skæve drømmesekvenser og surrealistiske ordmalerier fra amerikansk undergrundsfænomen.

CAConrad: Franks bog. Oversat af Line Kallmayer, 168 sider, 169 kr. OVO Press.

”Let me be frank”, siger man på engelsk, når man skal være ærlig, og for skrivende folk, der hedder Frank, eller skriver om nogen, der hedder Frank, er det jo lidt af en foræring, som nu for eksempel bokseren Frank Bruno, hvis erindringsbog netop hed Let me be Frank, eller Richard Fords afslutning på romanserien om Frank Bascombe, som hed Let me be Frank With You, altså: Lad mig være den, jeg er. Og: Lad mig være ærlig.

På dansk kom Richard Fords roman til at hedde Kald mig Frank, hvilket totalt missede originalens dobbeltbetydning, men det var jo også en mission impossible for oversætteren. På samme måde er det umuligt at genskabe den bærende pointe i titlen på det amerikanske undergrundsforfatterfænomen CAConrads The Book of Frank, der på én og samme tid betyder Ærlighedens bog og, som titlen er blevet på dansk, Franks bog. Læs resten »



Weekendavisen den 2. marts 2018.

Før Profeterne. Andet bind i Kim Leines store grønlandske romantrilogi fortolker både Hans Egede, Abraham-Isak-motivet og subtile visdomsord af Henrik Ibsen.

Kim Leine: Rød mand/Sort mand. 520 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Allerede i prologen i Kim Leines nye stortamp af en historisk kulturkampsroman, Rød mand/Sort mand, er der noget, der skurrer gevaldigt. Men den skurren er nøje planlagt og man kan lige så godt vænne sig til den, for den skal blive romanens gennemgående credo.

Året er 1724 i skærgården ved missionsstationen, der snart skal få navnet Godthåb. Hans Egede, den norske (og dermed danske) præst fra Lofoten, er rejst til Grønland med sin familie for at kristne de vilde på vegne af kongen i København og for at genoptage kontakten med de gamle nordboere, der formodes at have beboet den grønlandske vestkyst siden vikingetiden – sandsynligvis helt uvidende om, at reformationen for længst har fundet sted og at de derfor lever i papistisk vranglære. Læs resten »



Ældre indlæg »