Weekendavisen den 14. juni 2019.

To-i-én-roman. Mario Vargas Llosa portrætterer vellykket feministpioneren Flora Tristán og hendes barnebarn, Paul Gauguin.

Mario Vargas Llosa: Vejen til paradis. På dansk ved Rigmor Kappel Schmidt. 352 sider, 299,95 kr. Klim.

Den biografiske roman er en litterær genre, som rummer visse risici, når festens genstand allerede er (sand)synliggjort for vores øjne. Derfor kræver den peruanske forfatter Mario Vargas Llosas kunstnerbiografiske roman om Paul Gauguin, Vejen til paradis, en omhyggelig balancelæsning.

Det vi i forvejen ved om manden og maleren, skal ikke stå i vejen for det, vi læser. Men det vi læser, viser sig så til gengæld ikke at være i modstrid med det knæsatte billede af Gauguin. Deri ligger min eneste væsentlige anke imod romanen. Men heldigvis kompenserer Mario Vargas Llosa sin læser rigeligt med parallelsporet om Gauguins karismatiske kvindesagsforkæmper af en mormor, Flora Tristán (1803-44). Læs resten »



Weekendavisen den 14. juni 2019.

Den Store Dansker. Henning Albert Boilesen var torturbøddel for den brasilianske militærjunta. Ny roman trækker ham ud af glemslen.

Sune de Souza Schmidt-Madsen: Kannibalens lov. 272 sider, 249,95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Han ved det ganske udmærket, Sune de Souza Schmidt-Madsen: Han slipper ikke fra sin romandebut uden at Henrik Stangerup spøger i baggrunden – og det er jo ikke nødvendigvis rart for en førstegangsforfatter.

Kannibalens lov baserer sig på knaldhamrendespændende stof fra virkeligheden: Den danske erhvervsmand Henning Albert Boilesen blev i 1971 likvideret på åben gade i São Paulo. Han udvandrede fra Danmark i 1939 og blev en uhyre magtfuld mand i Brasilien, som direktør for et konglomerat af virksomheder, blandt andet Latinamerikas største gaskompagni, og han havde dybe forbindelser til den brutale militærjunta, som han hjalp til magten. Henning Albert Boilesen leverede altid varen: kup, korruption, tortur, bortskaffelse af lig. Læs resten »



Weekendavisen den 29. maj 2019

Trilogi. Sjóns kærligheds-krimi-sciencefiction-roman er et fascinerende sammensurium af fortællinger i litterær uligevægt.

Sjón: CoDex 1962. Oversat af Kim Lembek. 350 kr. C&K Forlag.

En betydende dansk forfatter sagde engang til mig: ”Det er med romaner, som med mennesker. Nogen gange elsker man dem, andre gange kan man ikke holde dem ud.”

Sandt nok. Man holder ikke nødvendigvis lige meget af alle sider hos sine medborgere. Og heller ikke af alle sider i romanerne. Nogle sider fascinerer, oplyser og inspirerer, andre forvirrer, frastøder og trætter. På den måde er der noget såre menneskeagtigt over litteraturen, ikke mindst over CoDex 1962, Sjóns store triptykonroman, der eftersporer eksistensens kerne gennem grænseløs historiefortælling, som både er genial og vidtløftig. Læs resten »



Weekendavisen den 29. maj 2019.

Krak. Katrine Marie Guldager udsætter igen sin prosa for en ærgerlig og ret uforståelig reduktion.

Katrine Marie Guldager: Et rigtigt liv. 285 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Efter det amerikanske boligmarkeds kollaps i 2007-2008, hvor husejernes friværdi forsvandt op i den tynde luft, spredte rystelserne sig til Europa, og herhjemme måtte Nationalbanken og statens skraldemandsselskab rydde op i ruinerne efter Roskilde Bank, der havde mistet hundredevis af millioner kroner på fejlslagne ejendomsprojekter.

Mærkeligt nok har finanskrisens skelsættende omvæltninger i almindelige menneskers hverdagsøkonomi ikke sat sig de helt store spor i samtidlitteraturen. Så vidt jeg kan huske, har vi kun fået Signe Schlichtkrulls Krak (2012) og Kim Blæsbjergs trilogi Desertørerne I-III (2016-2018). Men nu kommer endnu en, nemlig Katrine Marie Guldagers Et rigtigt liv. Jeg anerkender helhjertet forsøget. Og det piner mig derfor betydeligt at sige, at denne roman bør også være en sag for et skraldemandsselskab. Læs resten »



Weekendavisen den 3. maj 2019.

Forventningsskuffet. Farens ret er sønnens pligt. Jonas Hassen Khemiri har skrevet en banal familiefortælling.

Jonas Hassen Khemiri: Farklausulen. På dansk ved Birgitte Steffen Nielsen. 245 sider, 299,95 kr. Gyldendal.

Så sent som den 17. april skrev jeg her i avisen en ganske tilfreds anmeldelse af et stykke dramatik af Jonas Hassen Khemiri, hvor jeg slog fast, at det dog er hans romaner, der for alvor giver forfatterskabet litterær betydning.

Jeg korrigerer lige mig selv. Det er kun de tre første af den svenske forfatters nu fire romaner, der giver forfatterskabet litterær betydning. Den nye roman, Farklausulen, lever ikke op til det høje niveau, som Jonas Hassen Khemiri lagde med Et øje rødt (2004), Montecore. En unik tiger (2007) og Alt det jeg ikke husker (2016).

Mens hele mit læsende system tog så godt imod de første romaner, udløser Farklausulen en idiosynkratisk irritation. Den er gal med det hele: Titlen, formsproget, stilarten, tonen. Indlejret et sted i miseren er en kernefortælling om en mands desperation, der desværre ikke får lov til at folde sig ud i det format, som Jonas Hassen Khemiri mestrer. Eller har mestret. Læs resten »



Ældre indlæg »