Gæsteanmeldelse i Politiken den 22. juni 2021
Hans Hertels litterære anmeldelser og introduktioner fra 1958 til 2020 er en uudtømmelig mine at grave i.
Hans Hertel: Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger. 426 sider, 250 kr. Epilog.
Med ferieloven af 1938 fik arbejdere og funktionærer to ugers betalt ferie. Men så blev Danmark besat, grænserne blev lukket, og Vesterhavskysten blokeret af nazisternes fæstningsbyggeri. Derfor måtte man finde på andre indenlandske destinationer for ferien.
Hakon Mielche, den store globetrotter, der i 1930’erne havde skrevet populære rejsebøger fra fjerne egne i Stillehavet og Sydamerika, fandt på at tage på ekspeditioner op ad småfloder som Susåen og Halleby å. Han ville vise, at ”Eventyrets Orkidé ikke kun vokser i den røde Jord ved Amazonas Bred”, men også i Danmark. Det blev til rejsebogen Til Søs gennem Sjælland (1945).
Det er den litterære globetrotter Hans Hertel, der bringer Hakon Mielches ”eventyr på flodrejse” i erindring i sin nye bog, Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger. Ekspeditionsbogen om de sjællandske flodrejser gravede han frem i 2014, og genlæst her i 2021 får historien en ekstra dimension, for pludselig ved vi godt, hvad det vil sige at leve bag en lukket grænse, om så det skyldes krig eller corona. Hakon Mielches bog fra besættelsesårene og sidste sommers massive markedsføring af Danmark som turistdestination for indespærrede danskere, ‘Meget mere end #baredanmark’, er gjort af det samme stof: ”En dykkerklokke sænket ned på bunden af et nøjsomt Danmark. Flodferie til et uskyldigt univers af kæmpegedder, klokkefrøer og kano-kluk, så eksotisk fjernt som det sunkne Atlantis,” som Hans Hertel skriver.
Læsningen af Hakon Mielche er symptomatisk for den kyndige og begejstrede afdækning af litteratur- og boghistorie, som Hans Hertels Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger er så rig på. Bogen er et inspirerende opsamlingsheat fra et langt og lykkeligt liv i læsningens tjeneste. Den nyeste artikel er fra Politiken i fjor, den ældste er fra Studenterbladet 1958, hvor den blot 19-årige stud.mag. træder ind på scenen med en anmeldelse af den 24-årige medicinstuderende Mogens Jacobsens debutroman, Lysende spor om den illusionsløse efterkrigstidsungdom: ”Det er ikke 30’ernes skrattende tone eller 40’ernes angstfyldte. Det er 1950’erne der får mæle her, stilfærdigt, skeptisk, men altid beredt og realistisk.”
Om dette var Hans Hertels debut som litteraturanmelder, ved jeg ikke, men det må være helt tæt på. Det kritiske talent er åbenlyst, blot med enkelte antydniger af noget ungdommeligt studentikost. Det havde i øvrigt ikke været irrelevant, hvis han her 63 år senere havde tilføjet en note om, at Mogens Jacobsen senere blev ganske kendt som læge og psykiater, men talentet til trods aldrig igen udgav noget som skønlitterær forfatter (flere af artiklerne har tilføjede PS-noter, et kneb til apropos og ajour, som gerne måtte være brugt meget mere).
En substantiel del af Spotlight beskæftiger sig med den omfattende litteratur om fascisme, nazisme og besættelsestid, som Hans Hertel også har skrevet omfattende forskningsprojekter om. Hans læsninger af internationale forfattere – fra Sebastian Haffner og Victor Klemperer over Irène Némirovsky til Primo Levi – er ikke kun indsigtsfulde introduktioner til litteraturen, men også skarpe tids- og mentalitetsdiagnoser. Det samme gælder hans frembringning af de tre oversete besættelsestidsromaner Genrejsere (1941) af Johs. Lindskov Hansen, En dansk Patriot (1944) af Oliver Green (pseudonym for Ole Juul) og Stærk mand død (1957) af Jørgen-Bent Kistorp, ikke at forglemme Jens Lyngs Emigrantnoveller og Skitser (1901) fra udvandrernes Australien og Karla Frederiksens rejsebog fra Iran og Syrien, Da jeg mødte Storveziren (1936), som den generøse og grundige Hans Hertel trækker ud af glemselsmørket.
Af alle de begavede kritiske connaisseurs, jeg gennem mit liv har læst med reverens, er Hans Hertel måske den mest komplette, lige hjemmevant i akademisk forskning som i litterær essaystik, kritik og journalistik og det livfulde causeri, og Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger viser den forbilledligt fordomsfrie videbegærelighed, som han retter sit undersøgende søgelys mod litteraturen med. Det er et herligt eventyr på ordrejse. Dermed kan man – uden sammenligning i øvrigt – sige det samme om Spotlight, som Hans Hertel i 1971 selv skrev om H.C. Andersens dagbøger: ”Uanset om man kommer i specielt ærinde eller ‘bare’ læser for oplevelsens skyld er denne materialesamling en uudtømmelig mine at grave i.”