Weekendavisen den 7. februar 2020

https://www.weekendavisen.dk/2020-6/boeger/overraskelsesangrebet

Krigsdigte. Militære begreber skaber sproglig uvished og uvirkelighed i digte om nedarvet krig.

Solmaz Sharif: LOOK. På dansk ved Cæcilie Højberg Poulsen. 110 sider, 150 kr. Arena.

Iransk-amerikanske Solmaz Sharif (f. 1983) er krigsbarn, og hendes identitetspoetiske debutdigte, LOOK, cirkler om krigen som en nedarvet familieerfaring. Som hun skriver: ”Ifølge de fleste/ definitioner, har jeg aldrig/ været i krig.// Ifølge min egen,/ er det meste af mit liv/ tilbragt der.”

Krigen flytter med til de nye generationer. Man behøver ikke at have været i skyttegrave eller beskyttelsesrumme for selv at have krigserfaring.

LOOK er et begreb i det amerikanske militærs ordbog. Det betegner (så vidt jeg forstår) den periode, hvor det er muligt at intervenere i et minekredsløb (hvad det så end vil sige). Solmaz Sharif indlejrer den slags militærterminologi i digtene, der dermed bliver en kaudervælsk kombination af følsomheder og krigsteknokratiske begreber:

”Skønt middagsselskab. Stakkels SYGE OG SÅREDE og mager/ mørbrad, SKADER af den UTILSIGTEDE slags./ Sendte min TILBUDS- OG ACCEPTSKRIVELSE/ til et TILSTRÆBT INDFORSTÅET PUBLIKUM, opnåede/ DEN ØNSKEDE VIRKNING og DEN ØNSKEDE OPFATTELSE…/ en længere og helt central PLANLÆGNING,/ helt ned til aftenens bordkort hvor jeg med omhu/ placerede herrerne for at undgå et FJENDTLIGT MILJØ…/ (…) Selv da han smed MEGATONVÅBENET/ på mig, lovede jeg ham koket: bare vent til du smager OVERRASKELSESANGREBET!”

Denne militærpoetisk kombinationsmetode så vi allerede i Christian Lollikes I føling (2015), der forenede digtning og moderne ballet med militær terminologi. I begge værktitler, I føling og LOOK, er der tale om begreber, som er paradoksalt eufemistiske. At være i føling lyder jo som noget positivt og kærligt-kropsligt, men dækker over ildkamp med fjenden.

LOOK er fyldt med frenetiske digte, delvis drøje og dunkle, delvis klare, ofte bedst, når de er frie for det tyngende terminologikonceptuelle greb, men bare står som ukunstlede ord om krigens konkrete konsekvenser:

”I et brev/ omtaler du navnet på den syvende dræbte/ i din deling// Nå måske bliver jeg den næste./ Du sagde ikke så meget andet.”
Eller: ”over kloden debatteret og kvotesat. En nation kan kun håndtere så og/ så mange af mig. Forsvinder uden VARSEL.”

Mest rørende er en serie digte, ‘Kontakt til Guantánamo’, henvendt til den internerede Salim. Myndighedernes censursaks har efterladt gabende tomrum i brevene fra hustruen, så digtet står som rygende ruiner. Ordene bliver abrupte, meningsløse, forvirrende, men alligevel afkoder vi et omsorgsfuldt savn bag censurens fremmedgørende intervention i sproget.

Solmaz Sharif når frem til det, som vi kender fra vidnesbyrdlitteraturen om verdenshistoriens folkemord og krige: Nødvendigheden af at skildre traumerne, give dem form, fortælling og sprog. En enkelt sætning i titeldigtet LOOK handler brutalt om at se – se som i look – ned fra et jetfly og erklære en husblok ”SANDSYNLIGVIS ØDELAGT”. Sådan smager digtets overraskelsesangreb.

Cæcilie Højberg Poulsens oversættelse til dansk – med militærfaglig hjælp fra Hærens Taktiske Ordliste – fastholder stemningen af sproglig uvished og uvirkelighed på overbevisende facon. Selv så venlige ord som virkefelt og ventestilling bliver fremmede og farlige. Via denne sproglige konstruktion fører Solmaz Sharif sin læser ind i et terminologisk fjendeland, hvor man ikke er fortrolig med noget som helst. Sproget er embedded, mineret, og vi er hele tiden – i militærfaglig forstand – i føling med digtet. Den kamp er helt sikkert vigtig. Men ikke just behagelig.



Skriv en kommentar