Livet i vold

Weekendavisen den 21. august 2020

I sommeren 1888 sad den norske forfatter Knut Hamsun i Sankt Hans Gade 18, Nørrebro, København, og skrev de første kapitler af mesterværket Sult (mindeplade på facaden), længe inden han blev edsvoren hitlerist, og længe inden han i et knæfald for germanismen ydmygede sig selv og sendte sin Nobelprismedalje fra 1920 som gave til den skumle propagandistnazist Joseph Goebels, og oven i købet begræd Hitlers død i en nekrolog. Den besmudsede medalje vil litteraturfestivalen Hamsun-dagene gerne skaffe til veje igen, nu hvor vi er i 100-året for Nobelprisen, men medaljen er sporløst væk. At finde den er et ”antifascistisk kunstprojekt”, siger festivalchefen Anita Overelv. Mens de leder efter medaljen, bringer vi et scenefoto fra Betty Nansen Teatrets opsætning af Knut Hamsuns Livet i vold (1910) i 1930. Stykket handler om en forhenværende varietésangerinde, Juliane Gihle, som bedrager sin ægtemand, der er gammel, men rig. Desværre bliver hun selv bedraget af sin unge elsker, og da alderen heller ikke går sporløst over hende, har hun til sidst ikke andet for, end selv at tage til takke med en 18-årig sort tjener, som går under det gamle kolonialistiske slavenavn Boy. I rollen som Juliane ser vi teaterdirektøren selv. Divaen Betty Nansen huserede på sit eget teater, som hun havde opkaldt efter sig selv, og hun var godt bekendt med tidens dominerende forfattere og dramatikere. Rollen som hendes sorte, unge elsker spilles ifølge Det Kongelige Biblioteks billedesamling af en skuespiller ved navn Johnny Jacobs.

NB: Hvem ved noget om Johnny Jacobs? Det har ikke været muligt at finde yderligere oplysninger om ham.