Forårsdage i Helvede

Weekendavisen den 27. marts 2020.

Blandt så meget andet af det, der tilføjer hverdagen mening og magi er følgende aflyst: Paris-Roubaix, Liège-Bastogne-Liège, Fleche-Wallonne, Milano-Sanremo, Tirreno-Adriatico, Flandern Rundt og en stribe belgiske brostensklassikere. Og naturligvis og tragisk nok også Giro d’Italia. Jørgen Leths klassiske cykelsportsjournalistik Det er ligesom noget i en drøm (Asger Schnacks forlag Swing, med forord af Dan Turéll, 1976) kan derfor kompensationgenlæses nu, hvor det hele er ligesom noget i et mareridt, for som bogens bagside klogt og korrekt slår fast: ”De store sportsbegivenheder er uundværlig og berigende underholding. De er rituelle skuespil af stor skønhed og dybde.” Sandt nok. Men EM er udskudt, OL er udskudt, og Jørgen Leth selv er strandet i Den Dominikanske Republik, hvorfra han i lørdags sagde til Politiken: ”Det har sådan en Herman Bangsk tristesse over sig. Der er meget fiktion over denne situation. Jeg synes ikke, det er rart.” Til gengæld er her et gensyn med Jørgen Leth, forfatter og filminstruktør, på racercykel på Strandvejen nord for København engang i 1967, hvor stram, lysende lycra endnu ikke var blevet bærende weekendherremode. Kro

NB: Det kræver sin rytter at køre med udvendig kæde og hvide bukser (med cykelklemme!).

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *