En falden engel

Weekendavisen den 28. august 2020

Roman. ”Lortet rammer skævt, forstår I det?” Peder Frederik Jensen skriver arbejderlitteratur anno 2020.

Peder Frederik Jensen: Det Danmark du kender. Roman. 274 sider, 299,95 kr. People’s Press.

”Er drengen død? Har jeg tabt? Har jeg tabt alting?”

Morten er en arbejderdreng med vind i sejlene. Som fremadstormende borgmester i Guldborgsund Kommune er han et af partiets håb. Det ligger i kortene, at Mette F. vil have bud efter ham, hvis partiet overtager magten. Nu er folketingsvalget lige om hjørnet. Men det politiske talents drømme om ”at stå i Statsministeriet med mine ar på håndleddene fra svejsetråden, det på knæet fra en vinkelsliber, der løb løbsk” ligger pludselig i ruiner. Morten har kørt spirituskørsel efter et strategimøde med partitoppen. Aftenen i København endte for sent, for vådt og for kaotisk. Og nu har han pløjet et avisbud ned. Morten, der troede at han kunne gå på vandet, har tabt det hele.

Peder Frederik Jensens nye roman fra en nutidsnær fortid har adopteret titlen fra det kampagneslogan, som Socialdemokraterne gik til valg på i 2015. ”Det Danmark du kender” skulle udstråle tryghed og kontinuitet, men har også en udviklingsangst og reaktionær klang. Som titel er Det Danmark du kender derimod yderst velvalgt til en roman, der udspiller sig på et bagtæppe af politik, privilegieforskelle og periferi.

Morten er en gammel arbejderist, der har fået fagbevægelsens paroler ind med modermælken. Han husker Kreisky, Palme og Anker, og dengang den stærke smed kom på besøg på Lolland. Og den nye metalformand, som forældrene var på fornavn med. Max elskede Mortens mors karbonader. Max nærmest drak sovsen.

Men tiderne er skiftet, værftet er lukket. I dag bor moren på plejehjem, og hun er bitter: ”Det er jo ikke for sjov skyld, at din far troede på samfundet, siger hun og skubber rundt med hofterne, så hendes magre, benede bagdel trykker indholdet af den fyldte ble ud over træstolens slidte lakering.”

Morten tænker at hans mor er ”et sært sted mellem indsigt og afstumpethed”. Selv har han en fornemmelse af, at både landbruget, arbejderklasse og ham selv har mistet værdigheden og er blevet snydt midt i al rigdommen. Morten ville tale samfundet op, øen, der lider under så mange fordomme, og det er stadig ham, den store taber, der siger det, som jeg tror, er forfatterens budskab og opsang til Ankers gamle parti: ”Lortet rammer skævt, forstår I det? Det ved vores vælgere. Det bliver vi nødt til at forstå.”

Op til valget står borgmesteren i en forladt og kondemneringsklar landarbejderbygning og tænker på sin kampagne. Han mærker de døde hviske, at samfundet er på vej et forkert sted hen: ”Han kan mærke deres kolde ånde fra den brune postkasse på den pudsede væg, fra den gule facetslebne lampe over døren, fra skohornet og nøglehylden indenfor, spejlet med pest og gamle klistermærker fra Skt. Georgs Gilderne og WWF. De flaksende stemmer, der har det med at minde ham om, at intet er gratis. Alt er resultatet af andres arbejde. Du har en forpligtelse til at ændre på samfundets negative udvikling. Men hvordan?”

Det er jo sangen om merværdi om igen. Og Det Danmark du kender kan læses som en fortsættelse og fornyelse af den arbejderlitteratur, der opstod som genre omkring år 1900 og blussede op igen i 70’erne. Den er nemlig på én gang en roman om (frygten for) socialstatens sammenbrud, et fatalt portræt af frelseren, der ender som en falden engel, og et solidarisk billede af et land i ubalance.

Peder Frederik Jensen har et veludviklet blik for brudfladerne mellem håndens arbejdere og så alle os, der bare skriver og snakker, og selv er han uddannet som både bådebygger og Forfatterskoleforfatter, og i en kortere periode har han også haft indkig til det politiske maskinrum som taleskriver for et par ministre.

Dramaturgisk krydsklipper romanen effektivt ind og ud af Mortens liv, det politiske, det private, det empatiske, det kaotiske, og midt i rammen er avisbuddets rædsomme, benhårde historie. Den handler kort sagt om at være på røven på Falster. Tankevækkende social realisme.