Alle tider på en gang

Weekendavisen den 4. juni 2020

Slyngel- og kunstnerroman. Russisk roman om en bibelsk oversvømmelse, en pandemi og et mystisk cirkus er både forførende og forvirrende.

Jegor Fetisov: Arken. Oversat af Trine Søndergaard. 199 sider, 240 kr. Forlaget Arabesk.

Jegor Fetisov – russisk forfatter, oversætter og redaktør bosat i København – er en behændig litterær illusionist. I romanen Arken (udkom i Rusland i 2016) misleder han sin læser på samme raffinerede måde som en tryllekunstner fører sit publikum på vildspor, og til sidst ved man ikke helt, hvad man har været vidne til. Men man sætter pris på oplevelsen.

Vi er i Skt. Petersborg, hvor den uforløste kunstner Matvej og lægen Ksjusja venter barn, mens regnen siler ned i kataklystiske mængder. Matvej er ikke just i kridthuset hos sin svigerfar, der til gengæld har et godt øje til Matvejs tvillingebror, Ilya.

Så vidt, så godt. Men allerede her skal vi holde øje med illusionistens tricks. Jegor Fetisov indlejrer Tjekhovs dramaturgiske læresætning i en af romanens replikker: ”En pistol, der optræder i første akt i et teaterstykke, skal affyres i tredje akt”. Man kan tilføje: Det er med tvillinger i romaner, som det er med pistoler i skuespil.

Stemningen i Skt. Petersborg bliver ekstra trykket, da en hidtil ukendt virussygdom, måske fra et laboratorium, er brudt ud, og byen derfor skal spærres af (et fuldkommen absurd coronaapropos). Og stemningen i romanen bliver ekstra mærkelig af, at Matvej to gange – da han er fuld og da han er bevidstløs – pludselig befinder sig i kunstnerknejpen Den Herreløse Hund før den russiske revolution, hvor han skal hente nogle hemmelige bøger.

Et gennemgående motiv i romanen er Matvejs mærkelig drøm om et skib, der hed Gofer. Han har opdaget, at Noa byggede sin ark af træsorten gofer (som, har jeg slået op, ikke findes på planeten længere, men nævnes i Bibelen en enkelt gang). Hvad handler drømmen om? Er en ny syndflod om hjørnet? Og hvad er det, der sker, når for eksempel digteren Osip Mandelsjtam dukker op – er det drøm eller er det tidsrejse?

Jegor Fetisov kloner stemningen fra Mikhail Bulgakovs satankomedie Mesteren og Margarita med ideen fra Woody Allens tidsrejsefilm Midnight in Paris, der også dyrkede en romantisk fascination af et kunstnermiljø, og så tilsætter han et mystisk cirkus, en mystisk oversvømmelse, en mystisk pandemi. På den måde er Arken en fabulerende og legesyg roman, der koger en konspiration sammen, som man ikke nødvendigvis behøver at overskue eller gennemskue. Som Matvej spørger en kortkunstner, der manuducerer ham i tryllekunstfilosofien: ”Er det tryllekunster eller afsløringen af dem, du kan lide?”

Spørgsmålet kan omformuleres litterært: Er det romanen eller forståelsen af romanen, du kan lide? I tilfældet Arken er der så meget at gennemskue og forstå, at man kan blive helt svimmel. Jeg ved ikke, hvilke kort Jegor Fetisov har på hånden, og jeg ved ærlig talt heller ikke, hvad jeg skal svare, når romanen spørger: ”Har du aldrig haft lyst til at kaste et blik om bag kulisserne og se på
dukkeføreren, i det mindste med det ene øje?”

Risikoen ved at se om bag kulissen er jo, at værket – litteraturen eller tryllekunsten – bliver affortryllet. Romanens eklektiske ophobning af betydningslag kan sandsynligvis afdækkes, men det vil være en akademisk sport. Man kan også bare vælge at læse Arken som en vidtløftig og spekulativ slyngel- og kunstnerroman, hvor man som læser skal tro på alt og tvivle på intet.

Så vidt jeg forstår, er pointen, at Matvejs søgen efter meningen med det hele, ikke giver mening. Jagten på den gådefulde Gofer, arken, er forgæves: ”Arken var her, lige for næsen af ham. Matvejs skæbne tilhørte ikke denne verden, han befandt sig i alle tider på en gang.”

På samme måde befinder Arken sig flere steder på én gang, i to tider og mange verdener. Den holder, hvad den lover med det tjekhovsk inspirerede tvillingetrick, og måske er vi mest af alt inde i den kunstneriske Matvejs billeddannede- og drømmende hoved. Det er både forførende og forvirrende. Det samme er, ikke mindst, romanens virusmotiv, der ikke kunne forudskikkes som 2020’s hovedmotiv, da den blev skrevet i 2016. Med mindre romanens forhistorie er gøgl eller der er en tidsrejse på spil.