Weekendavisen den 20. maj 2020.
Da fodbolddoktoren Knud Lundberg ville være fyldt 100 år i sidste uge, blev han behørigt portrætteret i aviserne. De gode, gamle klicheer blev luftet igen: Han var på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball, studerede medicin og skrev mange bøger om sundhed og slankekure – og så var han såmænd med til at udvikle den sportscamouflerede sukkersodavand Faxe Kondi. Knud Lundberg var også sportsredaktør og mangeårig fodboldskribent på Information og Aktuelt. Men den akademisk-intellektuelle hedonistiske nørd forsøgte sig også udi i skønlitteraturen (nådigt overset i hundredårsportrætterne) med science fiction-romanen Det olympiske håb fra 1955. Romanen er sat under OL i 1996 og fortalt i erindringstilbageblik fra 2004. Særlig god er den ikke ud fra en litterær bedømmelse, det ville være synd at sige. Til gengæld er romanen unægtelig interessant i sit herlige og hellige syn på sport, som ædel kappestrid for lovlydige amatører. Den gode, rene, ærlige danske hedebondesøn og amatørløber, Erling, er i finalen i 800 meterløb på det olympiske stadion i Hamborg, hvor der er plads til hele 800.000 tilskuere! Vor helt vinder sølv i konkurrence med to dopede sovjetrussere (Knud Lundberg forudså ikke Sovjetunionens kollaps), og en en arisk avlet tysker ved navn Hasenjäger, som begår selvmord, fordi der er ikke brug for tyske tabere.
NB: Knud Lundberg er anfører på det danske fodboldlandshold i 1955, samme år som romanen udkommer, i en kamp mod England i Parken. Knud Lundberg og fanebæreren har blik for hinanden, mens dommeren ser på Knud, og målmand Per Henriksen ser på fotografen. Danmark tabte 5-1. Doktor Lundberg scorede.