Weekendavisen den 14. april 2019.

Identitet. Eva Tind skriver befriende atypisk om forladthedstraumer, familier og andre fællesskabsformer.

Eva Tind: Ophav. 292 sider, 299,95 kr. Roman. Gyldendal.

I sin nye, gode og velgørende handlingsmættede roman med den alt for kønsløse (men dog meningsfulde) titel, Ophav, slår Eva Tind ikke så få betydningsbærende temaer an: Identitet, identifikation, selvstændiggørelse, hudfarve, forældreroller, moderskab, selvbedrag, ensomhed, civilisation, natur, tilknytning, parforhold, kærlighed, karriere, alternative livsformer, håndspålæggelse, dødsplanlæggelse og kunstnerisk kompromisløshed.

Ifølge romanens bagsidetekst, er Ophav en ”hverdagsodyssé”. Ja, en odyssé er den jo, fordi romanens tre hovedpersoner alle er på lange rejser, både konkrete og indre. Men til gengæld er alle hverdage afløst af særdage, i hvert fald målt med almindelige alen. For romanens far, mor og datter gælder nemlig ingen normale familiekonventioner. De lever efter andre regler, end for folk flest.

Det er Miriam, der definerer rammerne. Da hun i en alder af 51 bliver gravid, meddeler hun Kai, som hun knap nok er kæreste med, at hun ikke ønsker at være mor til barnet, men at hun da gerne skal føde det, hvis han derefter vil overtage alle forpligtelser og opgaver som eneopdrager. På den måde kommer Sui til verden. Iskoldt og uden fortrydelse giver Miriam barnet fra sig, og i årene fremover holder hun kontakten med faren på den minimale. Hun lever og ånder udelukkende for sit arbejde som billedkunstner, og efter et ægteskab med en indflydelsesrig japansk kunstsamler, når hun sin karrieres zenit som verdensberømt kunstmaler. Da hun bliver enke under mystiske omstændigheder, køber Miriam en ødegård i Sverige, hvor hun forbereder sit ultimative værk – bygningen af en 15 km lang mur omkring et enormt skovområde, hvor verdens ældste træ vokser. Samtidig udtænker hun subtilt indhegningen som et stykket gigantisk landart og sit eget mausolæum. Hvad sker der, hvis al indvandring og udvandring af flora og fauna forhindres i et par århundreder? Værket opkalder Miriam efter det prækambriske superkontinent, som vor tids kontinenter udsprang af, Rodinia (af russisk, pодина, moderland).

Da Kai blev forladt af Miriam, var det hans livs anden oplevelse af svigt. I sin tid forlod hans far, der var fra Korea, sin danske familie og rejste tilbage til sit oprindelige hjemland. Kai føler sig rodløs og uden familiebindinger, og selvom han er en ganske succesrig arkitekt, har han svært ved at finde sin egentlige kerne. Hvad er han? Almindelig dansker? Dansker med asiatiske træk? Hvad betyder hans evner for håndspålæggelse? Og hvorfor har han en barndomserindring om at han kan gå på vandet?

I et forsøg på at finde meningen med livet, rejser Kai til Indien, hvor han opsøger et alternativt samfund, der lever åndeligt og holistisk. Samtidig tager Miriam kontakt til Sui. På ødegården i Sverige samler brikkerne sig langsomt til et billede af familie, der var dømt til splittelse på forhånd. Miriam har nemlig heller ikke lært, hvordan man lever sammen, for hvem var egentlig hendes forældre? Spørgsmålene tårner sig op: Hvem er manden, der tavst har fulgt hende ved alle ferniseringer? Hvem er den gamle kone i hytten i skoven? Og hvad finder Sui da hun rejser til en sydkoreansk ø, hvor Kais far har bosat sig sammen med sin koreanske kone i et perledykkermatriarkat?

Eva Tind repeterer et tema som tidligt blev slået fast i forfatterskabets digtsamlinger Do og Eva + Adolph samt romanerne Rosenvej og Han, nemlig den tvungne separation, den transnationale adoption, det ufrivillige eksil, indre som ydre. Denne gang dog ikke skrevet udfra en helt så klar personlig identifikationsmodel, men mere som en beslægtet fiktion. Titlen siger det hele: Ophav – det sted vi stammer fra. Men også det hav, vi dykker ned i og op fra i vores søgen efter rødderne. Vi er alle på en slags livsrejse til vores respektive Rodinia.

Ophav er en befriende atypisk, stærkt udadvendt og engagerende humanistisk, feministisk og idealistisk roman om forladthedstraumer, familiefællesskaber og andre fællesskabsformer, kærlighed, kynisme,
forsoning og dødens kronologi. Eva Tind accelererer sin fortælling i bløde ryk og bekræfter sig som en på én gang vild, diskret og enestående forfatter.



Skriv en kommentar