Weekendavisen den 30. august 2019.

Roman. Der er langt fra Dolomitterne til Ringkøbingvej, men…

Sarah Skyt Persson: Sku’ det være en anden gang. Roman. 200 sider, 249, 95 kr. Lindhardt & Ringhof.

Hvad ved vi kjøbenhavnere egentlig om hedebyen Herning? Mine personlige stikord er: Brunkul, driftige fabrikanter, Carl-Henning Pedersen, Ingvar Cronhammer, Jyske Bank Boxen og FC Midtjylland. Ikke at forglemme oversætteren Karsten Sand Iversen, der har fordansket Ulysses og anden verdenslitteratur i et villakvarter i byen.

Nu kommer så bysbarnet og debutanten Sarah Skyt Perssons hjemstavnsroman, som folk i byen nok vil flokkes om. Sku’ det være en anden gang er nemlig en mildt charmesatirisk historie, som nok kan ringe en lille klokke her og der for de indforståede. Ikke at det er en klassisk nøgleroman (måske er det en nøgleroman, hvad ved vi?), men en konkret byroman er det i hvert fald, og de stedkendte vil med stolthed og nyfigent begær følge fortællingens lokale koordinater.

Sku’ det være en anden gang følger Maria, der er kasserer i Sydbank. Egentlig var banken bare et midlertidigt stoppested på vej mod noget bedre, men Maria blev hængende, og nu er hun efterhånden blevet 30 år. Hun er – til sin egen ærgrelse og til sin mors fortrydelse – stadig single, og hun hænger fast i et hemmeligt forhold til sin chef, der har kone og børn derhjemme. Maria har lært åndedrætsøvelser på et kursus i mindfullness, og selvom hun flagrer formålsløst rundt, er hun ikke i decideret krise. Men tiden er ved at rinde ud. Kasserernes dage er talte, bankerne overgår til selvbetjening. Maria må se frem til omskoling og forandringer. Og nu nærmer Sydbanks julefrokost sig, Maria er i festudvalget, Kokken & Jomfruen leverer buffeten, DJ René leverer musikken, og Happy Line Dance Herning kommer med to danseinstruktører, der er klædt ud som Donald og Melania.

Sarah Skyt Persson skriver en prunkløs prosa, besindigt sagtmodigt og konkret, allerede i romanens åbning: ”Der er morgenmøde i Sydbanks privatafdeling. Maria står mellem de ansatte i det farvekoordinerede kontormiljø, beige, hvid og sort, og betragter afdelingslederen Jan.” Og da vi når frem til julefrokosten, er der fællessang på ‘Søren Banjomus’: ”Ved kassen sørger pigerne for service med en smil. / I Herning gør vi alt med stil.”

Sydbank synger om sig selv og Herning som to sider af samme sag, og ikke uden grund: Sku’ det være en anden gang er nemlig på én gang en klassisk-realistisk arbejdspladsroman og et lokalpatriotisk socialsatirisk (delvis sarkastisk) portræt af byen og dens selvforståelse. Her får det arrogante københavneri ikke et ben til jorden, for, Herning ligger ikke i Udkantsdanmark, men Forkantsdanmark, og ”selvfølgelig kan Giro d’Italia starte i Herning, selvom der er langt fra Dolomitterne til Ringkøbingvej, og selvfølgelig vil verdensstjerner flyve hertil for at spille koncert i Boxen…”

Sku’ det være en anden gang er ikke nogen stor roman, men den har sin egen fint underspillede stil og tone. Sarah Skyt Persson tilføjer nye noter til billedet af Herning, som den ser ud for os, der ikke kender byen indefra, og som barnefødt i byen mestrer hun en ret skøn selvironi. Ånden i Herning er den rene og skære anti-Jante; spørgsmålet er, om hybris venter om næste hjørne. Sjovt nok bliver ishockeyspilleren Peter Regin nævnt som et af byens talenter, men der er ikke et ord om Bjarne Riis. Måske fordi, det viste sig, at han var mere løgner end ørn?

Jeg kan godt lide Sarah Skyt Perssons solidaritet med den menneskelighed, der hersker i Herning, på én gang provinsiel og storskrydende. Byen har den selvtillid som Maria tilsyneladende selv er blottet for, men da det hele kulminerer efter julefrokosten – jeg siger ikke hvordan – viser det sig, at der bag Marias vejrtrækningskontrollerede mindfullness faktisk findes ikke så lidt af den herningensiske driftighed og dristighed. En helt udmærket socialsatirisk provinsprosaisk debut.



Skriv en kommentar