Henrettet eller benådet?

Weekendavisen den 21. juni 2019.

Faktafejl. Den amerikanske forfatter Naomi Wolfs nye bog er blevet trukket tilbage før udgivelsen i USA efter afslørende radiointerview.

Det begyndte ellers så fint, da den amerikanske feminist og forfatter Naomi Wolf den 23. maj var gæst i ‘Free Thinking’, BBC’s kloge og kultiverede radioprogram. Men efter ti minutter tog samtalen en overraskende drejning.

Programværten Matthew Sweet indledte med en række høflige og nysgerrige spørgsmål om Naomi Wolfs nye bog, Outrages: Sex, Censorship and the Criminalization of Love. Det er en undersøgelse af den britiske lovgivning, der i sidste halvdel af det 19. århundrede fik en række nye muligheder til bekæmpelse af homoseksualitet.

Naomi Wolf talte med entusiasme om sex, censur og kærlighedens kriminalisering i viktoriatiden. Først trak hun en overset digter ud af skyggen: John Addington Symonds, der i midten af 1800-tallet skrev digte om kærlighed og sex mellem mænd. Dernæst fortalte hun, hvad hun havde opdaget ved at gennemgå gamle protokoller fra Old Bailey, den berømte kriminalret i London – nemlig en lang række af henrettelser af mænd, der var blev dømt for homoseksualitet. Uden at nævne et nøjagtigt tal, sagde hun at det drejede som om ”several dozen executions”.

Man kunne nærmest høre Matthew Sweet hæve et skeptisk øjenbryn: ”Flere dusin henrettelser?” spurgte han. ”Det tror jeg ikke at du har ret i.”

Og så forklarede han – roligt og høfligt – Naomi Wolf om hendes skæbnesvangre fejl. I bogen skriver hun om de sager hun har fundet, hvor dommen er anført som ”death recorded”. Det antog hun uden videre som et bevis for, at de homoseksuelle mænd var blevet henrettet. Men, forklarede Matthew Sweet, sagen er den stikmodsatte:

”Det betød ikke at han blev henrettet. Der er tale om en kategori, der blev indført i loven 1823, og som gav dommerne mulighed for at afstå fra dødsdommen i alle sager, hvor de anså det for en mulighed at den dømte ville kunne opnå en kongelig benådning.”

Og så afsagde Matthew Sweet stille og roligt sin dom: ”Jeg tror ikke at nogen af de henrettelser, som du har identificeret, har fundet sted.”

Man kunne nærmest høre Naomi Wolf snappe efter både vejret og fodfæste, mens stabilgruset under hendes nye bog stille og roligt skred væk for åben mikrofon. Så tog hun sig sammen og svarede besindigt:

”Altså, det er absolut et vigtigt emne at undersøge nærmere…” Og så spørger hun forsigtigt Matthew Sweet, hvordan han opfatter begrebet ”death recorded”.

Nu udspiller sig en meget høflig meningsudveksling, hvor forfatteren takker programværten for at gøre hende opmærksom på fejlen, og han takker med en vis lettelse hende for at reagere så storsindet. Derefter diskuterer de høfligt nogle fortolkninger, hvor Naomi Wolf respectfully er uenig med Matthew Sweet. I dagene efter fortsatte de forfatteren og journalisten en yderst urban, ja nærmest respektfuld, meningsudveksling på Twitter.

Men det, der står tilbage efter BBC-udsendelsen, er en forfatter, der ikke har styr på elementær research. Hvis Naomi Wolf ikke havde været så sikker i sin – fejlagtige – opfattelse af den gamle juridiske term ”death recorded”, kunne hun jo have slået den op, for eksempel på Wikipedia, der højt og tydeligt siger, at der kun var tale om en dødsdom af navn, men ikke af gavn. Men denne mangel på omhu, skulle blive skæbnesvanger.

I tirsdag skulle Houghton Mifflin Harcourt have sendt den amerikanske udgave af Outrages: Sex, Censorship and the Criminalization of Love på markedet. Forlaget havde besluttet, at de stadig kunne stå inde for bogen efter at Naomi Wolf havde erkendt sin fejl i ‘Free Thinking’, og bogen var allerede distribueret til forhandlerne.

Men sidste torsdag fortalte en talsmand for Houghton Mifflin Harcourt i en mail til The New York Times, at forlaget nu trak alle bøger tilbage:

”I løbet af vores arbejde med at rette fejl i bogen sammen med Naomi Wolf, er der opstået nye spørgsmål, som det kræver længere tid at undersøge. Vi udskyder udgivelsen og tilbagekalder alle eksemplarer.”

Forfatteren selv forsvarede sig i en udtalelse til avisen: ”Jeg står ved mit værk. Jeg har erkendt mine fejlfortolkninger, og jeg sørgede med det samme for at rette fejlene. Men mange af de andre kritikpunkter er fortolkninger eller fejl i sig selv. En artikel med tilbagevisninger var på vej. Den rette reaktion på kritik er øget lydhørhed, ikke at tilbagekalde en hel tekst.”

Men Houghton Mifflin Harcourt har ikke tilbudt Naomi Wolf nogen benådning. Dommen står ved magt: Outrages: Sex, Censorship and the Criminalization of Love er trukket tilbage fra det amerikanske marked, og Naomi Wolfs kritikere benytter anledningen til at minde om en tidligere sag, hvor forfatteren ikke havde styr på facts. I 1990 udgav hun The Beauty Myth (dansk titel: Skønhedsmyten), hvor hun skrev, at 150.000 amerikanske kvinder hvert år døde af anoreksi. Hvad hun burde have skrevet var, at 150.00 amerikanske kvinder led af anoreksi.

Ifølge magasinet The Spectator har Naomi Wolf også forsvaret sig med, at hun skriver kulturanalyse, ikke forskning. Men magasinet refererer fra forordet i Outrages, at bogen er baseret på Naomi Wolfs egen ph.d.-afhandling fra 2015, og noterer i øvrigt, at hun med ydmygt blær bruger fire sider på at takke alverdens professorer, bibliotekarer og dekaner for at have hjulpet hende, blandt andet med at tjekke manuskriptets korrekthed. The Spectators anmelder spørger lakonisk: Gad vide, hvordan disse akademikere har det nu?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *