Weekendavisen den 6. september 2019

Billedbog. Treårige Marie Henriques erklærede sig forlovet med H.C. Andersen. Nu udkommer hans collagebog til hende.

H.C. Andersen: Maries rejse. En illustreret gave fra digteren. Med efterskrift og noter af Kristian Hvidt. 228 sider, illustreret og indbundet. 300 kr. Forlaget Vandkunsten.

Det er slet og ret fantastisk som århundrederne tager hinanden i hånden via Maries rejse, en klippeklister-collagebog af selveste H.C. Andersen, som nu for første gang møder verden uden for bankboks, auktionshus og museumsmontre. Det er nærmest eventyrligt.

Bogens efterskrift, der redegør fyldigt og underholdende for albummets baggrundshistorie som privatgave, er skrevet af historiker og forskningsbibliotekar Kristian Hvidt. I søndags fyldte han 90 år. Han var altså barn under besættelsen, hvor han tit var sammen med sin mors stedmor, malerinden Marie Henriques. Som lille havde hun selv en interessant voksenven – hun kaldte ham Anders, men han hed H.C. Andersen.

Marie fik i 1869 en privat gavebog fra eventyrdigteren. Som gammel dame kunne hun fortælle erindringer om den berømte forfatter til den dreng, der nu som en aldersstegne herre kan binde sløjfe på tiden. Tænk at der findes en lyslevende mand, der har siddet på skødet af en dame, der har siddet på skødet af H.C. Andersen! Tiden krymper.

Maries forældre tilhørte byens bedre borgerskab og var blandt H.C. Andersens velhavende velyndere. Han spiste med ved familiens bord med den største selvfølgelighed, men var på sin side ikke nærig med at underholde værtsskabet og gæsterne med eventyr og sange. Han havde et særlig godt øje til den lille datter, Marie, der i en alder af blot tre proklamerede, at hun og ”Anders” var forlovede.

Kristian Hvidts runder bogen af med informative noter og en oplysende efterskrift, der dog kommer lidt knirkende fra start. Her står nemlig, at Marie døde i 1944, hvorefter arvingerne gemte bogen væk i en bankboks i 150 år, inden en efterkommer af familien satte den til salg hos Bruun-Rasmussens Auktioner i 2017. Men der er noget, der halter her. Hvis bogen har ligget i et privat pengeskab i 150 år op til auktionen i 2017, må den altså være blevet gemt væk to år efter at Marie fik den i 1869.

På auktionen i maj 2017 blev bogen købt af en ubekendt udlænding, der fik hammerslag på rekordsummen 2,9 millioner kroner. Men den danske stats Kulturværdiudvalg nedlagde forbud mod udførelsen af værket, som blev betragtet som et nationalt kulturklenodie, og med hjælp fra en fond, købte staten bogen tilbage på danske hænder, hvorefter den blev skænket til H. C. Andersen Museet i Odense.

Maries rejse består af udklip fra bøger, aviser, blade, magasiner, prospekter, annoncer m.m. Bevæbnet med saks og limpotte har Andersen bygget en dagbogsbilledbog op, som han selv har syet og indbundet. Den lille Marie er albummets hovedperson. Hun er sammen med barnepige Sidse ude på en eventyrlig rejse, fortalt gennem de billeder, der nu engang har fristet Andersen, og med tilskrevet tekst af digteren selv. Vi har set det før i private lejlighedsbøger – ikke mindst det store album, Christines billedbog (1859) til Jonas Collins oldebarn, dengang også netop tre år som Marie ti år senere – som viser Andersens øjebliksglæde, spontane inspiration og uudslukkelige evne til at omtænke alt til fortælling, ofte med snedige budskaber, for eksempel da han indsætter en satiretegning af Napoleon, der holder ministermøde, men har for korte ben til at nå jorden. Nedenunder skriver Andersen: ”Marie begynder at tale om politiske Forhold. Sidse siger: Lad være!”

Kristian Hvidt har givet sin stedbedstemoders unikke gave fra H.C. Andersen mange indsigtsfulde ord med på vejen, men om Marie Henriques selv fortæller han kun nødtørftigt. Det er en skam, for hun var kunstmalerelev hos både Frants Henningsen og norske Christian Krohg, og hun var med til at bryde det patriarkalske kunstmonopol som medlem af den allerførste årgang på den nyetablerede Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1888.

Marie Henriques døde lettere dement på Montebello i Helsingør i januar 1944, hvor familien havde placeret hende for at undgå nazisternes tilfangetagelse af de danske jøder. Med et meget uheldigt ordvalg – med mindre der er tale om et sarkastisk forsøg – skriver Kristian Hvidt, at Gestapo ville sende jøderne på et ”koncentrationslejrophold”.

Til gengæld er det skønt, når Kristian Hvidt genfortæller sin stedbedstemors erindringsanekdoter. Hun husker at Andersen en dag tog en for varm æbleskive i munden, spyttede den ud igen – og gebisset med. ”Du er et svin, Andersen,” sagde den lille Marie. Hvorefter digterens følelser for den lille pige aftog betydeligt.

Marie Henriques sluttede altså sit liv som borgerskabsdame og kunstner ganske barnløs. Derfor er der en egen poetisk retfærdighed i, at gaven til lille Marie fra den ligeledes barnløse Andersen nu er kulturarv til os alle. Nogen genistreg er det langtfra, af og til endda pligtskyldig og nødtørftig, men Andersen er Andersen, og albummet er en herlig dokumentation af hans metode med det forhåndenværende. Bare flyd med, for hvis du ikke overgiver dig til bogen, opgiver den dig.

Maries rejse udkommer på engelsk og – naturligvis – på kinesisk, for de er vilde med ham An Tu Sheng, som de siger, på de kanter, hvor kejseren er en kineser. Men vigtigst: Maries rejse kom på H. C. Andersen Museet, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.



Skriv en kommentar