Weekendavisen den 15. februar 2019.

Bedrag. Den amerikanske bestsellerforfatter A.J. Finn er blevet afsløret som en lystløgner i verdensklasse.

I denne uge blev den amerikanske forlagsbranche rystet af en helt vidunderligt farverig skandale, da magasinet The New Yorker afslørede den internationale bestsellerforfatter A.J. Finn som en litterær lystløgner af dimensioner.

I 2018 fik forfatteren – hvis virkelige navn er Dan Mallory – et enormt gennembrud med den hitchcockske debutroman The Woman in The Window (dansk udgave: Kvinden i vinduet, 2018). Manuskriptet blev udbudt på en forlagsauktion og købt i en two-book-deal for to millioner dollars. Romanen fandt sit publikum verden over hos læsere, der de seneste år også havde slugt de titel- og stilbeslægtede Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn og Kvinden i toget af Paula Hawkins.

Alle tre tryllebindende thrillere fortælles af en stemme, som læseren som udgangspunkt stoler på, men naturligvis viser der sig at være ugler i mosen. I dette tilfælde ikke kun i den smart udtænkte handling, men også i historien om forfatteren. Dan Mallory er stadig A.J. Finn og omvendt. Men Dan Mallory er ikke nødvendigvis Dan Mallory. I hvert fald ikke den Dan Mallory, han har påstået at være. Derfor har The New Yorker’s Ian Parker også valgt sin artikels titel med omhu: ’Unreliable Narrator’, den upålidelige fortæller.

Den 40-årige Dan Mallory havde inden sin forfatterdebut en karriere som redaktør på flere forlag i London og New York, hvor han avancerede i graderne med imponerende speed. Han var dygtig, charmerende, respekteret og vellidt. Men der er ifølge The New Yorker noget, der ikke stemmer, når man går hans historie og cv efter i sømmene. Det viser sig nu, at han ofte har talt falsk om sin uddannelse, ansættelser og litterære meritter i øvrigt, blandt andet har han påstået, at han havde været redaktør for Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings pseudonyme krimi. Desuden har han løjet om sin egen og familiens sygdomshistorie. Ved flere lejligheder har han udstyret sig selv med en livstruende tumor i både hjernen og rygraden (han blev mirakuløst helbredt!), ligesom han har løjet sine forældre døde og opdigtet sin brors selvmord. I andre situationer har han – så vidt The New Yorker’s kilder kan konkludere – skrevet mails til kolleger i sin bror Jakes navn. Jake – som altså formodes at være Dan selv – skrev at Dan ikke kunne møde op på arbejde, fordi han skulle opereres for en hjernetumor.

The New Yorker sammenligner Dan Mallory med hovedpersonen i Patricia Highsmiths roman The Talented Mr. Ripley (filmatiseret med Matt Damon) om en mand, der svindler og bedrager alt og alle, og noterer, at Mallory ved flere lejligheder har påstået, at han skrev universitetsspeciale om netop Patricia Highsmith. Han har også påstået at have en universitetsgrad fra et ikke-navngivet universitet, hvor han angiveligt skrev speciale om – Münchhausen-syndromet, altså tvangsmæssige løgne.

Dan Mallory har afslået The New Yorker’s anmodning om et interview, men via et pr-bureau har han sendt en erklæring, der lyder som en smart formuleret tilståelse:

”I de sidste to år har jeg talt offentligt om den psykiske sygdom, der har været definerende for mit liv, særligt om de brutale år der indrammede mine sene 20’ere og midt-30’ere, og er det centrale tema i min roman. Gennem disse mørke tider, og som mange andre med bipolar lidelse, har jeg oplevet ødelæggende depression, vrangforestillinger, sygelige tvangstanker og hukommelsesproblemer. Det har været skrækkeligt, ikke mindst fordi jeg, i min lidelse, har gjort, sagt og troet på ting, som jeg ellers aldrig ville sige, gøre eller tro på, ting som jeg i mange tilfælde ikke har nogen erindring om.”

Dan Mallorys skriftlige udtalelse til The New Yorker fortsætter: ”Sagen er at jeg gentagne gange i fortiden har påstået, antydet eller ladet andre tro, at jeg led af en fysisk sygdom, især kræft, fremfor en psykisk. Min mor kæmpede mod aggressiv brystkræft da jeg var teenager, det var en formativ oplevelse i mine opvækstår, ensbetydende med smerte og frygt. Jeg skammede mig dybt over mine psykiske lidelser, de forblev mine dybeste hemmeligheder. Gennem femten år, også mens jeg var i psykoterapi, frygtede jeg for hvad folk ville mene om mig, hvis de kendte sandheden – at de ville mene at jeg var forkert på en måde, som jeg burde kunne rette op på, eller – værre endnu, at de ikke ville tro mig. At spille komedie virkede som den nemmeste udvej.”

A.J. Finns velformulerede statement lyder som noget, der er skrevet af en pr-strateg i samarbejde med den publicistiske plattenslager selv. Teksten er en elegant bøn om tilgivelse, og man skulle da være en kold satan, hvis ikke man kan møde en psykisk syg mand med forståelse. Alligevel må man spørge sig selv, om Dan Mallory nu er troværdig, eller om han stadig brygger løgne.

I så fald: Hvad er problemet? At manden er mytoman? Gør det egentlig noget, hvis forfatterens biografi er lige så meget fiktion, som romanen selv? Forlaget HarperCollins holder i hvert fald fast i Dan Mallory. De meddeler at hans nye roman udkommer i januar 2020, og filmatiseringen af Kvinden i vinduet får premiere i oktober i år.



Skriv en kommentar