Weekendavisen den 5. januar 2018.

Frie tøjler? Den norske milliardkoncern Aker ansatte romanfatter til at skrive virksomhedens 175-års jubilæumshistorie. Det er endt i bitre beskyldninger.

Hvad ville der mon ske, hvis Novo Nordisk hyrede Jens Christian Grøndahl til en flot månedsløn i to-tre år og gav ham frie hænder til at skrive en stor bog om virksomheden i anledning af et forestående jubilæum? Eller hvis Carlsberg skrev kontrakt med Sissel-Jo Gazan? Mærsk med Madame Nielsen? LEGO med Dy Plambeck?

I Norge har virksomhedskonglomeratet Aker – en enorm mangemilliardindustri indenfor olie, shipping m.m. – gjort sådan et forsøg på at samarbejde med en forfatter. Forud for sit 175-års jubilæum i 2016 skrev virksomheden i 2014 kontrakt med Henrik H. Langeland, 45 år, kendt som doktor på en afhandling om Marcel Proust, fhv. redaktør for det estimerede litteraturstidsskrift Vinduet og forfatter til en række romaner, blandt andre de satiriske og sarkastiske Wonderboy (2003) og Fyrsten (2013), der tog den norske medie- og kommunikationsbranche ved vingebenet. Samarbejdet skulle været mundet ud i en stor jubilæumsbog og en masse glade champagneskåltaler, men det hele er endt i konflikt, beskyldninger og tænders gnidsel.

Henrik H. Langelands manuskript til Eventyrerne – en fortelling om Aker i vår tid har aldrig set dagens lys. Bogen, der skulle skildre virksomhedens historie de seneste 25 år, skulle fortsætte der, hvor 150-års-jubilæumsbogen slap. Den var interessant nok også skrevet af en særdeles velkendt forfatter. Dengang, i 1991, udkom nemlig Medaljens forside. En roman om Aker af ingen ringere end Dag Solstad. Han havde med glæde sagt ja til Akers opfordring til at studere virksomhedens historie og skrive lige den bog, han havde lyst til. I dag siger Dag Solstad, at der ikke engang forelå en kontrakt parterne imellem, og at Aker vist nok ikke var særlig glade for resultatet. De sagde, at han burde have skrevet en helt anden bog. Selv nød han bare at få en bestillingsopgave, der hjalp ham ud af en skrivekrise. Det var godt for den gamle socialist at arbejde for kapitalisterne, siger han i dag.

Så gik der 25 år og en ny forfatter fik opgaven. Men denne gang forelå der en kontrakt, som meget tydeligt sagde, at Aker havde det sidste ord: ”Men Henrik har frie tøjler. Vi er meget åbne, og der er ingenting i vores historie vi ønsker at skjule,” sagde kommunikationsdirektør Atle Kigen dengang, og Henrik H. Langeland kvitterede: ”Sådan må det være. Mandatet er ikke at grave smuds frem. Men det er heller ikke at skrive en hyldestbog.” Han kalder selv bogen er 500-siders dokumentarfremstilling af Akers foregangsrolle i norsk værftsindustri m.m.

Det, der til begynde med, lignede en businessaftale mellem gentlemen, har udviklet sig til en bitter strid, som nu er endt i et brud. Henrik H. Langeland siger nu til Dagens Næringsliv, at han blev presset til grænsen med ændringsforslag, og selvom han imødekom langt de fleste, blev Aker ved med at kræve ændringer. På et tidspunkt modtog han også mange sider med tekst, som Akers ledelse mente burde indgå i bogen. Da han svarede, at dette kompromitterede aftalen om at han stod frit som forfatter, blev hans månedsløn pludselig holdt tilbage. Atle Kigen siger til Dagens Næringsliv, at han stoppede lønnen, fordi Henrik H. Langeland selv foreslog, at samarbejdet måtte ophøre, og derefter ikke reagerede på henvendelser fra Aker, men at lønnen blev udbetalt så snart forfatteren gav lyd fra sig. Til det replicerer Langeland, at han ganske rigtigt ikke besvarede Kigens telefonopkald, men altid svarede på sms, at han gerne ville holde korrespondancen skriftligt for at undgå misforståelser, og at lønnen først kom, da han stillede spørgsmålstegn ved Akers juridiske metode.

Kommunikationsdirektøren prøver i dag at dysse det hele lidt ned. Han siger, at bogen gengav et Aker, som folk med mange år i virksomheden ikke kunne genkende. Forfatteren havde, siger han, skrevet sig langt ind i norske fjorde og langt udenfor Akers historie: ”Der var også rejseskildringer og personbeskrivelser, som vi mente lå udenfor Akers industrielle udvikling.”

Den udtalelse har gjort Henrik H. Langeland vred, fordi Aker hidtil ikke har ønsket offentlig opmærksomhed om beslutningen om ikke at udgive bogen, et ønske som forfatteren har accepteret. Nu mener han, at han er nødt til at imødegå en række fejl i Akers fremstilling:

”Bogen blev afleveret i henhold til kontrakten, den godkendte projektbeskrivelse og afleveringsfrister, og den er læst med entusiasme og gennemgået i detaljer af Akers projektledelse flere gange. I sommeren 2016 blev bogen læst af hele topledelsen og flere kommunikationsdirektører i koncernens datterselskaber, og jeg fik meget positive tilbagemeldinger. Jeg har hele tiden strakt mig særdeles langt for at efterkomme Akers ønsker, og den sidste version fra min hånd blev leveret i februar 2017 og modtaget med
begejstring,” siger Henrik. H. Langeland.

Med i den oprindelige aftale om bogen var også forlaget Tiden. Her siger forlagschef Richard Aarø, at Henrik H. Langeland har skrevet et værdifuldt værk, som forlaget gerne vil udgive. Forfatteren selv siger, at det må være en sag mellem Tiden og Aker, og at han selv ikke vil have indtægter fra udgivelsen, han har jo allerede fået sin løn. Men hvad siger Aker? Kommunikationsdirektør Kigen mener, at forlag og forfatter forsøger at konstruere en konflikt med virksomheden for at skabe opmærksomhed om udgivelsen: ”Det skal efterlade det indtryk, at vi har noget at skjule. Men det har vi ikke. Bliver bogen udgivet i modstrid med indgåede aftaler, vil de, som måtte tage sig til til at læse den, selv kunne tage stilling. I Aker bruger vi ikke mere tid på sagen, men er en erfaring om forretningsmoral rigere.”

På Handelshøyskolen i Oslo er Sverre A. Christensen fra Institut for retsvidenskab og ledelse ikke overrasket over konflikten mellem Aker og Langeland. Han siger at virksomhedshistorie, som er finansieret af virksomheden selv, kræver nogle særlige rammer, især hvis omtalen er kritisk. Derfor indgår forskerne på Senter for næringslivshistorie helt særlige kontrakter, når de hyres til at skrive virksomhedshistorie. Her sikres der blandt andet, at tvister afgøres i en voldgift og at forfatteren er garanteret en ”moderat” udgivelse, så en trussel om manglende publicering ikke kan bruges som pression.

Måske skulle Aker bare have bedt Henrik H. Langeland skrive videre på Dag Solstads Medaljens forside. Titlen ville give sig selv.



Skriv en kommentar