Weekendavisen den 9. marts 2018.

Interview. Hvad får en mand til at dræbe sin egen datter? Den norske journalist Lene Wold har i Jordan gravet i retsakter og talt med både ofre og bødler.

OSLO
Et ukendt antal kvinder bliver hvert år slået ihjel i såkaldte æresdrab i Jordan. Kvinderne bliver skudt, kvalt med elektriske ledninger, brændt til døde, halshugget med økser, knust med sten, kørt ihjel eller tvunget til at drikke gift. Og hvad har de så gjort, kvinderne, siden disse grusomme straffe bliver nedkaldt over deres hoveder? Jo, de er blevet voldtaget, og dermed faldet i en vanære, der kastede skam over familien, de har været utro, opført sig umoralsk, brugt sminke, er kommet for sent hjem…

Den norske journalist og forfatter Lene Wold har gennemgået en lang række sager om jordanske æresdrab mellem 1995 og 2014. Hun har gennemgået avisarkiver og retsdokumenter for hele perioden og nærstuderet 139 konkrete sager:

”Der er sandsynligvis et stort mørketal af ukendte sager, dels fordi der er drab, der aldrig kommer for en dag, dels fordi nogle kvinder bliver presset til at genskabe deres families tabte ære ved at begå selvmord. De 139 sager er blot dem, jeg kan verificere,” siger Lene Wold, som Weekendavisen mødte i Oslo i denne uge forud for udgivelsen af Ære være mine døtre. En fars fortælling om at dræbe sit eget barn, der udkommer på dansk i dag.

Bogen er resultatet af en omfattende sporjagt, hvor Lene Wold har opsøgt ikke færre end 400 gerningsmænd til æresvold eller æresdrab. Nogle har hun kontaktet på Facebook, andre har hun opsøgt ansigt til ansigt. Ofte er hun blevet afvist, endda truet på livet, men andre gange har mændene indrømmet at æresdrabet er deres livs værste handling – men de er villige til at gøre det igen, for samfundets æresnormer er ikke til at ignorere.

”Mændene ser faktisk ofte sig selv som ofre, der var blevet tvunget til at gøre det,” siger Lene Wold.

Bøddel eller offer
Oprindelig havde Lene Wold sat sig for at fortælle historien fra offerets perspektiv, men undervejs indså hun, at det var ligeså vigtigt at høre, hvordan gerningsmandens opfattede situationen. Hvad tænkte han, hvad foregik der i hans hoved, da han traf beslutningen om at slå sin datter ihjel for at genoprette sin egen ære?

Hendes bog er en dramatisk journalistisk undersøgelse, som med udgangspunkt i en enkelt sag, skildrer æresdrabet som en del af den jordanske patriarkalske kultur. Når en kvinde træder ved siden af dydens smalle sti, skal en af familiens mænd slå hende ihjel. Logikken er, at kvindens anstændighed mistes en gang for alle og definitivt, mens mændenes ære stadig kan genoprettes.

Men hvad gør det jordanske samfund for at beskytte kvinderne mod at blive dræbt af deres mænd?

”Der findes en lov fra 1954, der giver myndighederne mulighed for at fængsle personer for at forhindre at der bliver begået vold imod dem. Kvinderne bliver administrativt anholdt og fængslet af ‘sikkerhedsmæssige årsager’. Der findes kvinder der har siddet i fængsel på sådan et grundlag i 18 år,” siger Lene Wold.

Amnesty Internationals seneste rapport om Jordan bekræfter at den slags fængslinger finder sted. Ganske vist er tallet dalet lidt siden 2015, men der er stadig over 1.700 kvinder, der netop nu er bag tremmer, fordi de risikerer at blive ofre for såkaldte æresdrab.

Lene Wold rekonstruerer den ufattelige historie om Rahman, der dræbte den ene af sine døtre og sårede den anden. Den ene datter, Aisha, havde løjet og sneget sig ud om aftenen. Hun havde forelsket sig og haft en kæreste, oven i købet en anden pige. Og søsteren, Amina, havde dækket over hende. Rahman, som ellers opfattede sig selv som en moderne og tolerant mand, følte sig ydmyget, også at sin kone, der mente at han var nødt til at gøre det nødvendige for at genetablere respekten for familien. Som moren siger til datteren: ”Der er nok at piller på apoteket og knive i køkkenet til at du kan tage ansvar for dine egne synder.” Til sidst når Rahman frem til, at han må slå sine døtre ihjel. Det er et spørgsmål om ære.

Det er lykkedes den norske journalist – ikke mindst via rygtebørsen, siger hun – at opspore Rahman, der i dag er en gammel mand. Gennem to år mødtes hun med ham syv gange på en café i Amman. Hvad han ikke vidste, var, at hun samtidig havde fundet frem til den overlevede datter, der har holdt sig skjult langt ude i ørkenen. Da Lene Wold til sidst fortæller at hun har mødt hans datter, afviser han at have en datter. Til sidst trænger en erkendelse sig på. ”Jeg dræbte min datter,” siger han. Og: ”Jeg er et offer”.

Et spørgsmål om islam?
Da Lene Wold begyndte at interesse sig for æresdrab i Jordan, forventede hun, at islam ville spille en afgørende rolle, for Sharia og hadith, fortællingerne om Muhammeds liv og lære, legitimerer æresdrab for utroskab og enkelte lovtolkninger legitimerer det også for æreskrænkelser. Men æresdrab har, siger hun, kun lidt med religion at gøre. Æresdrab udspringer af tradition og kultur:

”Hvis æresdrab skulle skyldes religion, burde der jo være en opfordring i religionen til at begå disse drab. Men der er intet i Koranen, der opfordrer til eller legitimerer æresdrab. Jeg talte med en imam, der sagde, at folk i Jordan er villige til at gøre alt for at beskytte deres rygte og ære. Men det har intet med islam at gøre, og muftien har udstedt en fatwa imod æresdrab.”

Lene Wold er godt klar over, at mange mennesker vil antage at æresdrab og islam hænger snævert sammen, men hun fastholder at årsagen skal findes i kulturelle strukturer.

”Der er ingen af de gerningsmænd, jeg har talt med, der giver en religiøs begrundelse for drabene. Det handler om stærkt patriarkalske samfunds behov for kontrol. Men det er vigtigt at understrege, at flertallet jo ikke er en del af denne kultur – eller ukultur. Majoriteten lader selv deres børn vælge. Selvom du fjernede al religion i verden ville der stadig blive begået æresdrab mod kvinder.”

Lene Wold påpeger at æresvold også foregår i for eksempel Indien, hvor der er ca. 1.000 æresdrab om året, både blandt muslimer og hinduer: ”I Indien finder der også syreangreb, skamferinger og afhugninger af lemmer sted, men det ser du heldigvis ikke lige så meget af i Jordan,” siger hun.

Æresdrab i Norge
Efter udgivelsen af Ære være mine døtre har Lene Wold holdt dusinvis af foredrag, og hun møder tit kvinder i Norge, der siger til hende, at de kan genkende den kontrol og trussel om vold, som hun beskriver.

”Hvis jeg havde vist hvor stort problemet er i Norge, havde jeg ikke skrevet om det fra jordansk perspektiv. Så havde jeg skrevet om situationen her, hvor problemet er skræmmende stort. Den negative social kontrol er meget udbredt her i landet, hvor kvinder er bange for at træffe valg, der ikke bifaldes af familien. Vi ved at der i 2017 blev begået seks såkaldte æresdrab i Sverige, men vi kender ikke tallene for Norge. Den slags bliver registreret som ”anden årsag” eller ”årsag ukendt” i statistikkerne. Mellem 2007 og 2016 gjaldt det 102 drabsofre. Først næste år bliver æresdrab registreret, som det, de er. Til gengæld ved jeg at der er flere piger, der lever med samfundets stærkeste grad af beskyttelse, den såkaldte kode 6, der kan være hemmelig adresse eller helt ny identitet,” siger hun.

Sidste år skrev Lene Wold en kommentar i Morgenbladet, hvor hun kritiserede den manglende opmærksomhed om problemet i Norge. Måske er det nemt at overse de døde af frygt for at blive stemplet som racist, spurgte hun. Lene Wold overvejer nu at skrive en ny bog om situationen i Norge. Hun samler oplysninger fra de kvinder, der kontakter hende, og hun vil gerne finde frem til de mænd, der truer kvinderne. Vi må kende gerningsmændende for at kunne forebygge og forandre, mener hun. Men Lene Wold vil også møde dem, der afstår fra at bruge vold. Hvad gør de for at stå imod presset?

”Jeg vil granske sagerne for at undersøge familiernes rolle. Der er måske kun én, der har våbenet i hånden, men der er andre, der har vist hvad der ville ske. Det afgørende er, at nogen accepterer vold og drab som afstraffelsesmetode.”

Men selvom hun nu retter fokus mod Norge, har Lene Wold ikke glemt Jordan. Ære være mine døtre er på vej ud på det engelsksprogede marked, og hun håber at bogen vil finde læsere i Amman. Hun kender en lille boghandel, der fungerer som fristed for både opposition, feminister og homoseksuelle. Det store håb er at bogen bliver oversat til arabisk også. Og at det kan lykkes at få et eksemplar afleveret til Dronning Rania af Jordan:

”Hun har udtalt sig kraftigt imod æresdrab, og jeg har prøvet at få hende i tale, men et eller andet sted i systemet er der nogen, der sørger for at forhindre det.”

Lene Wold: ‘Ære være mine døtre’. En fars fortælling om at dræbe sit eget barn. Udkommer i dag på People’s Press.



Skriv en kommentar