Weekendavisen den 4. maj 2018.

Nobel. Det Svenske Akademi har nu for få medlemmer til at nye kan vælges ind. Nobelprisen kan vist nok stadig uddeles.

Farcen fortsætter. Og fortsætter. Og fortsætter. Hvem havde troet at Det Svenske Akademi ville være så gavmild en leverandør af sæbeopera, komik og tragedie?

Hvis den krise, der nu får verdens måske vigtigste litterære institution til at snappe som en fisk på land, var en roman, ville bagsideteksten lyde sådan her:

”I over tohundrede år har det berømte Akademi stået vagt om dannelse og god smag. Ingen institution er så magtfuld, ingen har så stor prestige. Men pludselig slår fundamentet revner. Det begynder da en række kvinder siger, at ægtefællen til et akademimedlem har forulempet dem seksuelt. Akademiets interne loyalitet bliver presset til det yderste. Snart bryder konflikterne ud i lys lue. Stolene vælter, dørene smækker. Kongen forsøger at stoppe blødningen. Men forgæves. Kan Akademiet reddes, når Akademiet er sin egen værste fjende?”

I fredags forlod også forfatteren Sara Stridsberg den synkende skude. Hun havde støttet Sara Danius, Akademiets leder, der tog sit gode silketøj og gik efter et mistillidsvotum fra flertallet den 12. april, anført af den tidligere leder, Horace Engdahl. Han er bonkammerat med den såkaldte Kulturprofil (Jean-Claude Arnault, gift med Akademimedlemmet Katarina Frostenson), der nægter at have chikaneret de kvinder, som i efteråret anklagede ham i Dagens Nyheter. Samtidig kom Horace Engdahl sin ven til undsætning med en udtalelse om, at det jo ikke er ulovligt at leve et vivörliv, altså være en levemand, en playboy.

Umiddelbart efter kom så den pinlige nyhed om, at Kongehuset havde måtte bede Akademiet – dengang under Horace Engdahls ledelse – sørge for at Kulturprofilen ikke var alene med Kronprinsesse Victoria, fordi han i 2006 havde gramset på hende. Litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström (engang gift med, men nu bittert skilt fra, Horace Engdahl) var til stede: ”Det var ret ubehageligt, men Victorias sikkerhedsvagt greb ind og fjernede hans hånd,” sagde hun til svensk tv.

I en kommentar på svt.se skrev Ulrika Milles, litteraturkritiker på Dagens Nyheter, at Sara Stridsberg trådte ind i Akademiet i 2016 med frisk luft og fornyelse, og at hun havde været det bedste håb midt i krisen. Men alt det hun stod for, har tabt. Derfor, mener Ulrika Milles, vil uddelingen af en Nobelpris i år ville være en fornærmelse. Samtidig kunne Sveriges Radios Kulturnytt citere et anonymt akademimedlem for at man overvejede at springe prisuddelingen i år over som bevis på, at akademiet tager krisen dybt alvorligt. Men kort efter fortalte flere aviser, at andre akademimedlemmer enten sagde, at spørgsmålet overhovedet ikke var blevet diskuteret, eller at de mente at prisen kunne og skulle uddeles. Som Göran Malmqvist, den 93-årige sinolog og fhv. professor, sagde:

”Vi er der hvor vi altid er på denne tid af året. Vi har en liste på tyve forfattere, som bliver kortet ned til fem i slutningen af maj. Derefter har akademiets medlemmer tre og en halv måned til at læse sig ind på disse forfattere. Hvorfor i helvede skulle vi ikke kunne nå at finde den vi synes er bedst på tre en halv måned? Det har jeg forbandet svært ved at forstå.”

Det er ikke hver dag at en aldersstegen herre som Göran Malmqvist bliver taget i at bande på den måde. Det siger noget om det pres, Akademimedlemmerne befinder sig under. Ingen ønsker at stå på anklagebænken, når historiens dom skal fældes over dem, der via misforvaltning fik en 232 år gammel institution til at bukke under.

Men den amerikanske kritiker James Wood er enig med Ulrika Milles. I et interview med norske Morgenbladet siger han: ”Ideen med at vente et år er god, om ikke andet, så i forventning om at Akademiet får mulighed for at konstituere sig igen. Man bør genindsætte Sara Danius som permanent sekretær, få kongen til at nedfælde nye statutter som begrænser tiden man kan sidde som akademimedlem til ti eller tyve år, og måske stipulere at Akademiet bør bestå af lige mange kvinder og mænd.”

Den amerikanske kritiker James Wood er enig med Ulrika Milles. I et interview med norske Morgenbladet siger han: ”Ideen med at vente et år er god, om ikke andet, så i forventning om at Akademiet får mulighed for at konstituere sig igen. Man bør genindsætte Sara Danius som permanent sekretær, få kongen til at nedfælde nye statutter som begrænser tiden man kan sidde som akademimedlem til ti eller tyve år, og måske stipulere at Akademiet bør bestå af lige mange kvinder og mænd.”

På Uppsala Universitet følger lektor Jerry Määttä med i Akademiets nedsmeltning. Han forsker blandt andet i litteraturpriser, men meget passende også i skildringer af verdens undergang. Til Sverige Radio siger han, at alle andre store og betydningsfulde litterære priser i verden – for eksempel britiske Man Booker, amerikanske Pullitzer og franske Prix Goncour – end ikke kan drømme om at komme i nærheden af Nobelprisens prestige. Han mener det hænger sammen med, at prisen er netop svensk:

”Op gennem hele 1900-tallets historie er Sverige blevet opfattet som en neutral part, og det har haft betydning for Nobelprisens vigtighed,” siger han.

Jerry Määttä mener, at Det Svenske Akademis krise rækker langt ud over akademiet selv, ja den kan få betydning for hele nationen:

”Man har skabt en verdenslitterær kanon med den internationale pris. Og den funktion har været vigtig for både svensk litteratur og for den svenske selvopfattelse. Det er nu bragt i fare med krisen i Akademiet.”

Det Svenske Akademi er lammet af skandaler, herunder en efterforskning for urent trav med finanserne. Den konstituerede ständig sekreterare, litteraturprofessor Anders Olsson, har nu den utaknemmelige opgave at stabilisere og rekonstruere Akademiets samarbejde. Problemet – et af mange! – er bare, at det selvsupplerende Akademi på oprindelig 18 medlemmer for tiden kun har ti aktive, og statutternes paragraf 12 siger på godt gammelsvensk at: ”Ej må val af nya Ledamöter företagas, utan at til thet minsta Tolf Ledamöter tilstädes äro.” – og på dansk: Nye medlemmer kan ikke vælges ind med mindre, der er mindst 12 medlemmer til stede.

Hvordan De Aderton, åh nej: De Tio, stopper den akademiske stoleleg og bringer sig selv ud af denne strukturelle kattepine, vides ikke endnu. Men mens man gransker de juridisk-organisatoriske muligheder, er der jo altså en pris, der skal uddeles – efter planen med offentliggørelse i oktober og overrækkelse ved den celebre ceremoni på Stockholms rådshus hvert år på stifteren Alfred Nobels fødselsdag den 10. december. Selvom Akademiet langt fra er fuldtalligt, er der tilsyneladende intet juridisk til hinder for, at de tilbageværende kan vælge en prismodtager. Det bliver et mærkeligt år at vinde i.

Hvordan De Aderton, åh nej: De Tio, stopper den akademiske stoleleg og bringer sig selv ud af denne strukturelle kattepine, vides ikke. Men mens man gransker de juridisk-organisatoriske muligheder, er der jo altså en pris, der skal uddeles – efter planen med offentliggørelse i oktober og overrækkelse ved den celebre ceremoni på Stockholms rådhus på stifteren Alfred Nobels fødselsdag den 10. december.

I går torsdag meddelte Akademiet, at de ville drøfte spørgsmålet på deres ugentlige torsdagsmøde. Efter planen meddeler de omverdenen deres beslutning i løbet af i dag, fredag. Samtidig meddelte et andet svensk akademi, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, som er en større forsamling af humanistiske forskere, herunder sprogfolk og litterater, at de gerne overtager ansvaret for uddelingen af Nobelprisen i litteratur i år. Nobelprisen bør være too big to fail. Men det bliver et mærkeligt år at vinde i.



Skriv en kommentar