Weekendavisen den 13. oktober 2017.

Kommentar. Nazisterne har sat bogmessen i Göteborg under historisk stærkt pres.

De slikker sårene i Göteborg efter forrige uges miserable Bokmässan, hvor alle opbyggelige tanker om bogmesseinstitutionen som det frie ords mødested fik en ordentlig blodtud. Spørgsmålet er, om den demokratiske drøm overhovedet kan genetableres. Alt ser ud til, at fronterne er trukket så skarpt op, at der er tale om high noon i ytringsfrihedsbranchen.

Det begyndte i fjor, da det nationalistiske tidsskrift Nya Tider bookede en stand på messen. Først fik de afslag, helt sikkert af meningspolitiske årsager, så opstod der debattumult, og så fik de alligevel lov til at være med som tålte gæster, ikke velkomne. Messeledelsen havde lagt sig fast på, at bogmessen er en demokratisk arena med lige adgang for alle.

En arena, ja. Det blev Göteborgs gader også forrige lørdag, da en nynazistisk march til støtte for Nya Tider blev mødt af antifascistiske moddemonstranter. Set inde fra messehallerne, var det en rystelse. Dels havde en række forfattere og forlag meldt fra i protest mod ledelsens beslutning om at lade Nya Tider deltage, dels blev publikum væk om lørdagen, hvor der var hele 35% færre gæster, end der plejer at være. Nogen blev hjemme, fordi Nya Tider var med. Flere blev skræmt af gadekampe mellem de sorte og de røde.

Diskussionen for eller imod nationalister, burde være til at håndtere indenfor bogmessens ramme som demokratisk arena, men messen er også en kommerciel forretning. Hvis den ikke tiltrækker nok mennesker, går det ud over arrangørerne og stadeholderne. Lørdagens nedgang var enorm, og set over alle dage, var der tale om en publikumsreduktion på en femtedel.

Sidste uge skrev femten svenske forlæggere så en kommentar i Dagens Nyheter, hvor de kaldte til samling for at tage messen tilbage: Bogmessen er et af de få steder, som faktisk giver os mulighed for at udvide udsigten og opdage nye ting, møde mennesker og udveksle opfattelser, skrev de, og uanset, at dette ideelt set er så sandt som det er sagt, er der en mislyd i de svenske forlæggeres ord, og det ved de udmærket godt selv. For sagen er, at ingen er interesserede i at udveksle opfattelser i denne fastlåste positionskrig, hvor alle hader alle. Som forlæggerne selv siger: Messen i år blev ødelagt af ”kræfter uden demokratiske grundværdier”.

Så hvor bevæger Bokmässan sig hen? Messen har offentliggjort næste års tema: Mobilisering imod racisme og intolerance. Hensigten er komme tilbage på det ideologiske hovedspor efter de højreradikales efterårsoffensiv. Bogmessen som samfundsinstitution er ganske vist er en åben arena, men at den ikke er forpligtet til at leje ølkasser ud til alle. Messen kunne placere sig meget entydigt i værdikampen og kun tillade arrangører, der går ind for etnisk diversitet, menneskerettigheder, humanisme og mellemfolkelig tolerance. Man kunne måske udarbejde et manifest, som deltagerne ligefrem skal skrive under på. Man kan ærligt og åbent føre en selektiv messepolitik. Jeg tror at det kommer til at gå den vej. Det vil mange sikkert stille sig tilfredse med. Men det vil være et nederlag forklædt som sejr.

Nya Tider findes på messen, fordi de findes i samfundet. De er en del af den europæiske højredrejning. Også nationalister er publicister. Nazisterne vandt en synlighedssejr i år, og i 2018 marcherer de igen op mod Bokmässan. Men så nøjes de ikke med parolerne. Næste år brænder de bøger.

Bokmässan er havnet i the perfect storm. Som et flagskib i messebranchen må den kæmpe for sit eget ideal om at forblive den åbne arena. Det er en utaknemmelig opgave, for ingen orker at få antiracisme og tolerance proppet ned i halsen i debatter, seminarer, talks og interviews. Kritisk debat er godt, men humanistisk tvangsmobilisering er skidt.

Dramaet i Göteborg afspejler en dyb samfundskonflikt, og Bokmässan er under et historisk stærkt pres. Derfor er der er netop nu intet vigtigere spørgsmål at diskutere for hele den litterære offentlighed: Hvordan undgår vi at kompromitere drømmen om det litterære demokrati, når vi er nødt til at dele ytringsfrihed med ytringsfrihedens modstandere?



Skriv en kommentar