Weekendavisen den 24. februar 2017.
Nordisk Råds Litteraturpris 2017. Så er der friske nomineringer! Kinderne dominerer klart. Og Norge kommer med årets mest kontroversielle roman.
Åh ja, tænker man, det er da et par oplagte kandidater, som vi med god samvittighed kan sende ud på mission, Kirsten Thorups Erindring om kærligheden og Christina Hesselholdts Vivian, som skal dyste for Danmark om Nordisk Råds Litteraturpris 2017. Det bryder ingen forventninger, her flår ingen hovederne af hinanden.
Men oppe fra Norge hører vi ekkoet af efterårets lidenskabelige litteraturdebat om romanens moralske grænser. Nordmændene har nemlig nomineret Vigdis Hjorths fremragende Arv og miljø, der var det forgangne års suverænt mest kontroversielle roman på de kanter. I forhold til den har vores små hjemlige skvulp om, hvor meget en romanforfatter kan tillade sig at tappe fra ‘virkeligheden’, været som forholdet mellem Valby Bakke (31 meter) og Galdhøpiggen (2.469 meter).
Arv og miljø er en fortælling om en bitter arvestrid, der splitter en søskendeflok. Samtidig skildrer romanen, hvordan hovedpersonen – en forfatter ved navn Bergljot, der har adskillige lighedstræk med Vigdis Hjorth – indser, at hun blev seksuelt misbrugt af sin far da hun var lille.
Ved udgivelsen blev romanen anmeldt særdeles positivt. I Aftenposten skrev Ingunn Økland, at Arv og miljø var skrevet som en ”febril erkendelsesproces”, og hun forudså, at den ville blive stående som årets mest voldsomme roman: Et ibsensk drama, nervepirrende, hæsblæsende dramatik. Og så placerede hun romanen i spændingsfeltet mellem digt og liv med alle de etiske problemstillinger, det fører med sig: ”Skulle anklagen være opdigtet, har både forfatter og forlag kastet et mistankens lys over en uskyldig person.”
Ingunn Økland uddybede nogle uger senere sine pointer i en artikel, hvor hun kaldte Vigdis Hjorths litterære metode for dybt problematisk. Kritikeren argumenterede for, at personerne i romanen let lod sig genkende som forfatteren og hendes familie. Derfor var brugen af virkelige personer som forlæg for romankarakterer gået for vidt og forfatteren og forlaget havde et problem med redeligheden, mente Ingunn Økland.
Aftenposten havde gravet i familiehistorien og kunne nu afsløre, at romanens skildring af farens begravelse var så tæt på virkeligheden i alle detaljer, at romanen ikke kunne beskytte sig bag fiktionens panser. Panama Papers var nu nået til litteraturjournalistikken. Vigdis Hjorth selv insisterer på, at ”Bergljot er ikke mig, det er helt sikkert.”
En dansk vinkel på Arv og miljø er i øvrigt, at Tove Ditlevsens digte og Thomas Vinterbergs film Festen spiller vigtige roller. Det kan man læse sig til, når den udkommer på dansk den 27. april på forlaget Turbine.
Den anden norske kandidat er Henrik Nor-Hansen med en lille roman med den løfterige titel Termin. En fremstilling av vold i Norge. Sverige stiller med to lyrikere. Først og fremmest Ann Jäderlund, hvis djupa kärlek ingen er en poetisk kærlighedsundersøgelse, skrevet mellem 1992 og 2015. Den anden svenske kandidat er Birgitta Lillpers med digtsamlingen Anteckningar om hö.
Finske Laura Lindstedts Oneiron (som Rosinante skal udgive på dansk) lyder som en stærkt inciterende roman, der blander fiktion med essay og lyrik. Syv kvinder fra syv forskellige lande uden kendskab til hinanden mødes i et hvidt, udefineret rum sekunder efter deres respektive død. Den ene er performancekunstner fra New York, den anden er regnskabschef fra Moskva, den tredje er hjertepatient fra Brasilien, den fjerde venter tvillinger i Marseilles, den femte er hollænder og har kræft i halsen, den sjette er håbefuld model fra Senegal, og den sidste er en teenager i Østrig. Vi – eller de – er hinsides tid og krop, og de – eller vi – må indse dødes uundgåelighed.
Den anden finske kandidat er den finland-svenske lyriks førstemand, Tomas Mikael Bäck med De tysta gatorna, der beskrives som aforistisk livsvisdom. De islandske kandidater er Linda Vilhjálmsdóttir med digtsamlingen Frelsi og Gudmundur Andri Thorsson med Og svo tjöllum við okkur í rallið, en portrætbog om forfatterens far, Thor Vilhjálmsson – som vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1998.
Endelig er de små sprogområder repræsenteret af Johanna Boholm fra Ålandsøerne med den prosalyriske Jäg är Ellen og Sissal Kampmann fra Færøerne med digtsamlingen Søndagsland. Grønland og det samiske sprogområde nominerer ikke i år.
Litterært set står romanerne stærkt. Og kvinderne dominerer klart: Ni ud af tolv. Men der er også noget at indhente. Siden prisen blev indstiftet i 1962 har hele 43 mænd vundet og kun 13 kvinder!
Et hurtigt blik i kaffegrumsen siger mig, at Laura Lindstedt er en stærk kandidat. Det samme er Ann Jäderlund og Gudmundur Andri Thorsson. Men Vigdis Hjorth giver sig ikke uden kamp. Kirsten Thorup og (især?) Christina Hesselholdt kan dog tage til prisuddelingen med håb i behold. Ja, feltet er naturligvis åbent. Nu skal vi læse!
Den attraktive litteraturpris uddeles med pomp, pragt og pindemadder ved en omgang gallahalløj den 1. november ved Nordisk Råds session i Helsinki.