Magtens falske fromhed

Weekendaviden den 5. august 2016.

Teater. Engelsk-russisk Shakespeare-drama om fyrsten, der vil rydde op i utugten – og selv kræver sex af en novice.

Shakespeare: Measure for Measure. Cheek by Jowl og Pushkin-teatret fra Moskva. Slotsgården på Kronborg Slot, Helsingør. Hamlet Scenen, Shakespeare Festival. Spiller sidste gang den 7. august.

Vi sad på kulturredaktørens kontor og talte om aftenens Shakespeare-forestilling på Kronborg. ”Der er jo en risiko for at det hele regner væk,” sagde jeg. Kulturredaktøren tjekkede vejrprognosen på sin telefon. ”Bare rolig,” sagde hun. ”Det bliver fint vejr i Helsingør i aften.” Ja, vejret var fint. Solen skinnede. Lige indtil Measure for Measure begyndte klokken 20. Så trak tunge skyer ind over slotsgården, og efter en god times tid begyndte det at regne og Helly Hansen kom frem, mens scenen blev glat under skuespillernes fødder, og så blev forestillingen afbrudt. Tyve minutter efter klarede det lidt op. Scenegulvet blev svabret, og det venlige servicepersonale delte tørre fleecetæpper ud til publikum. Så kom skuespillerne på scenen igen, heftigt applauderet, men det var en stakket frist. Da der manglede en god halv times tid, åbnede himmelguden igen sin gylp.

Measure for Measure kom ikke i gang igen, for sådan er jo vilkårene i friluftsteaterbranchen, hvor vejret har magten. Derfor: Af sted til Helsingør igen tirsdag aften, nu artede det sig smukt og skyfrit, og Kronborgs silhuet stod smukt fritskrabet mod sensommerhimlen.

Measure for Measure (1604) kommer til Kronborg som en af Shakespeare-festivalens vigtigste forestillinger i dette dobbelte jubilæumsår, hvor det dels er 400 år siden barden døde, dels er 200 år siden at verdens ældste Shakespeare-tradition begyndte, netop her på gamle Hamlet-slot. Samarbejdet mellem det britiske turnéteater Cheek by Jowl og Pushkin-teatret fra Moskva er eksemplarisk skuespil, instrueret af engelske Declan Donnellan, der så sent som i sidste uge modtog Venedig Biennalens pris for sit samlede teaterlivsværk og dybe tillid til teksten – hvilket giver særdeles god mening, når man har set hvordan han sætter Shakespeares oprindelige ord i scene på en måde, der på én gang er klassisk, moderne og aktuel.

Lige for lige er et drama om politik og religion, forbrydelse og straf, magt og moral. Vi er i Wien, hvor hertugen vil have ryddet op i byens utugt, som er opstået, fordi han har givet folket mere frihed, end det kan tåle. Han uddelegerer derfor uindskrænket magt til dommer Angelo, der skal straffe folket, mens hertugen selv skal på rejse: ”Vær mit andet jeg. Død og nåde bor nu på Deres læber!”

I virkeligheden forklæder hertugen sig som munk for at bevidne begivenhederne og for have have en diskret finger med i spillet. I sin ydmyge munkedragt ser han nu, hvordan den nye regent går aggressivt til opgaven for at rydde op i byen. For at statuere et eksempel, dømmer Lord Angelo den unge adelsmand Claudio til døden, fordi han har gjort sin kæreste gravid. Nu går Claudios smukke søster, den kyske novice Isabella, i forbøn for sin bror og appellerer til Lord Angelo, som så viser sig ikke at være mere from, end som så. Mænd med magt har jo tit deres tanker deponeret i drifterne, og han ser nu sit snit overfor den unge skønhed: hvis Isabella vil føje ham en enkelt nat, vil han skåne Claudio. Fuld af foragt, vender novicen dommeren ryggen. Hun græder ud hos sin bror i fængslet, stoisk overbevist om, at han nu vil gå i døden med al moral på sin side. Men sådan ser Claudio ikke på det. Han prøver at overtale Isabella til at stille sin krop til rådighed for Lord Angelo, hvorefter den stakkels pige er i frit fald. Der står hun, jomfruelig, ægte og pur, alene blandt lutter depraverede mandfolk. ”Det er som at rive barken af din æres stamme,” håner hun sin bror: ”Tusind bønner for din død, og ikke én for din redning!”

Her træder den udklædte Hertug af Wien ind på scenen igen med en plan, der skal ydmyge den blodtørstige Angelo, som ikke selv er så ren, som han gerne vil give indtryk af, redde Claudio og afsløre byens falskhed. Det er et yderst intrikat rænkespil, som både involverer manipulation, ombytning af afhuggede hoveder m.m.

Spillet på potent, melodisk russisk (med danske og engelske overtekster på en digital skærm) og med en enkel, virksom scenografi, rå kostumer, stærk lydkulisse og små magiske danseoptrin, der forener fortid med nutid, står Measure for Measure som et politisk drama om magt, sex, moral og ære, der kulminerer i et vanvittig velskrevet retssalsdrama på byens torv, hvor maskerne falder.

I sin samtid havde skuespillet naturligvis klar adresse til det religiøse kleresi, sådan som det udstiller magtens falske fromhed. I dag gør det ikke noget, at vi også ser den habitklædte hertug som et sindbillede på kvasifascistiske herskertyper som despoten Putin, tyrannen Erdogan og fantasten Trump, for som den kyske Isabella siger: ”Tro ikke at det usandsynlig er umuligt, alt er muligt!”

Vejret vandt første omgang. Men efter mandagens theatrum interruptus, smed russerne trumfen tirsdag aften. Tag endelig til Kronborg, oplevelsen er stor.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.