Weekendavisen den 5. august 2016.
Jonathan Franzen har næsten ingen sorte venner! Denne markante afsløring står at læse i et langt, interessant interview på slate.com, hvor forfatteren udpeger de to vigtigste og mest interessante emner i USA netop nu, nemlig (ikke overraskende) Bernie Sanders og Donald Trump som protestkandidater og (heller ikke overraskende) spørgsmålet om forholdet mellem hvide og sorte. Intervieweren spørger, om Jonathan Franzen nogensinde har overvejet at skrive en roman om race, og forfatteren går til bekendelse: ”Jeg har overvejet det, men – og dette er en flov indrømmelse – jeg har ikke særlig mange sorte venner, og jeg har aldrig været forelsket i en sort kvinde. Hvis jeg havde, ville jeg måske vove forsøget.” Der opstår en pause i interviewet, hvor forfatteren stirrer på journalistens båndoptager og synes at tabe tråden. Intervieweren giver ham stikordet: ”Du har aldrig været forelsket i en sort kvinde?” Jonathan Franzen svarer: ”Nemlig. Jeg giftede mig ikke ind i en sort familie. Jeg skriver om karakterer, og jeg er nødt til at elske de karakterer, jeg skriver om. Hvis man ikke har førstehåndserfaring med en person eller en særlig kategori, race eller religion, synes jeg at det er svært at samle mod og vilje til at skrive fra det indre af sådan en person.” Derefter taler forfatteren om nødvendigheden af at elske sine romanpersoner. Journalisten indvender, at der er karakterer i romaner, som ikke er specielt elskelige. ”Nå, men hvordan definerer du kærlighed?” spørger Franzen. ”Det skulle jeg lige til at spørge dig om,” svarer han fornuftigt nok. Og Franzens svar: ”Hmmmmm…” Naturligvis handler samtalen også om klassiske Franzen-emner: forfatterliv, internettet og hans passion for fugle. Og så lidt om Donald Trumps mentale konstitution.