Måske en onkel, hvis det er…

Weekendavisen den 20. februar 2015.

Nordisk Råd. Helle Helle og Pia Juul er de danske kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris. De er oppe imod en Nobelpris-kandidat.

Der blev ikke rokket meget med ørerne, da den danske nomineringskomité skulle finde kandidater til til Nordisk Råds Litteraturpris 2015. De to litterater, lektor Lilian Munk Rösing fra Københavns Universitet og den nyudnævnte professor Lasse Horne Kjældgaard fra RUC (begge kritikere på Politiken), spiller nemlig to forholdsvis forudsigelige kort ud: Helle Helles roman Hvis det er og Pia Juuls ‘onkelagtige tekster’, Avuncular.

Lilian Munk Rösing anmeldte Helle Helles roman i efteråret med seks hjerter og fuldtonet begejstring over historien om to løbere, der farer vild i skoven og må overnatte sammen i et shelter. Anmelderen sluttede med en effektfuld konstatering: ”Endnu en gang har Helle Helle taget røven på mig med sin dybdevirkende ordknaphed.” Helt så bramfrit udtrykkes det ikke i den officielle nomineringstekst fra de to litterater (som underligt nok er stort set identisk med Lilian Munk Rösings anmeldelse). Nu står der blot: ”Det er ordknap, dybdevirkende prosa.”

Om nomineringsteksten om Pia Juuls onkeldigte også er en afskrift fra Lilian Munk Rösings anmeldelse i Politiken (fem hjerter denne gang), ved jeg ikke, for den artikel findes ikke på nettet. Men jeg tror det. Jeg citerer: ”Og fra først til sidst fungerer onkelfiguren som en eminent maske for forfatteren, der med afvæbnende afstand og formidabel sprogbevidsthed undersøger ‘det onkelagtige’ – som en følelse og som et kult(ur)fænomen, der er lige så universelt, som det er overset. Hendes følsomhed bliver aldrig sentimental, og hendes kynisme bliver aldrig til hårdhed og kulde. De brydes og skaber et originalt poetisk rum, hvor de største livstemaer – aldring, død og udsathed – kan komme på tale uden det mindste anstrøg af opstyltethed.”

Vi skynder os at ønske tillykke med nomineringen til de to danske bud, men vender nu blikket mod det felt af nordiske kolleger, som de er oppe imod. Igen i år møder vi en blanding af kendte navne og nye introduktioner, og det er netop det, der gør denne prestigefyldte broderfolkspris så interessant.

Fra Island indstilles digteren Þorsteinn frá Hamri (f. 1938) for samlingen Skessukatlar og romanforfatteren Jón Kalman Stefánsson – der har mange læsere i Danmark – for Fiskarnir hafa enga fætur, som udkommer til efteråret i Kim Lembeks oversættelse som Fisk har ikke fødder. Romanen siges at være en historie om skibe fulde af amerikanske varer til soldaterne på Keflavik-basen, om Beatles og Pink Ployd, en slægtshistorie om mennesker, der elsker og lider, søger og flygter, oplever smerte, tab og vold, og om mørke og lyse dage i Nordfjördur, hvor en kvinde forvandles til en levende mumie.

Fra Finland kommer tre romaner. Hannu Raittila har skrevet Terminaali, som i 2014 vandt den store Runebergpris. Romanen beskrives som elegant og sikker. Globale spørgsmål og mikroskopiske hændelser væves sammen i en historie om en række familiemedlemmer, der ikke har set hinanden i mange år – og om globalisering og flytrafik.

Peter Sandström repræsenterer den finsk-svenske litteratur. Han er kendt for sine identitetseksperimenter med en fiktionaliseret hovedperson, ‘Sandström’, og hans roman Transparante blanche skildrer en midaldrende mands erindringer og hans gamle mor. En anmelder skrev: ”Det lyder ikke som et vinderkoncept, men er det”.

Kulturredaktør Karin Erlandsson fra Åland er nomineret for Minkriket, som skildrer en østbottnisk pelsfarmerfamilie. Vi møder andengenerations-minkavleren Lars-Mikael og følger familiens nedbrud gennem hans vage reaktioner. Det eneste, der kan vække ham, er kampen mod dyreværnsaktivisterne.

Også svenskerne nominerer en kvindelig kulturjournalist, nemlig Therese Bohman, der har skrevet Den andre kvinnan om en kvinde der har et job nederst i hierakiet på sygehuset i Norrköping. Men en dag får hun et lift hjem i regnvejr af en læge, og så begynder en passioneret kærlighedshistorie.

Den anden svenske kandidat er Bruno K. Öijer, der er lidt af en institution i svensk lyrik. Han blev båret ind på skjolde af anmelderne, da hans seneste digtsamling udkom, og hvis den er lige så god som titlen er karakterfuld, må vi vente os noget særligt. Och natten viskade Annabel Lee, hedder den med en reference til et berømt digt af Edgar Allen Poe. Om Bruno K. Öijer har en svensk anmelder skrevet, at han er minst 50% rockstjerne, og hans oplæsningturné trækker publikum til store sale over hele landet.

Fra Norge skal vi stifte bekendtskab med Kristine Næss, hvis roman Bare et menneske lyder særdeles lovende. Romanen er en moderne version af Ibsens Gengangere. Dens skildrer en midaldrende forfatter, Bea Britt, der holder øje med haven, hvor politiet leder efter spor efter en forsvunden pige på tolv år.

Og så det helt store nummer. Nobelpris-kandidaten Jon Fosse, den norske litteraturs måske vigtigste dramatiker og forfatter. Han er nomineret for det afsluttende bind i en trilogi, Andvake, Olavs draumar og nu Kvældsvævd. I sin sprogligt fortættede stil fuldender Jon Fosse kort, knapt og kondenseret fortællingen om et kærlighedspar i det førmoderne Norge. Det er, mener en norsk anmelder, en roman, der bliver stående i litteraturhistorien.

Grønlands kandidat er den helt unge Niviaq Korneliussen, der fik en række særdeles positive anmelder for sin debut HOMO sapienne, hvor hun viser både mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af moderne ungdom i Nuuk (for nu at citere min egen anmeldelse her i avisen).

Endelig skal vi have med, at Færøernes kandidat er Sólrún Michelsens roman Hinumegin er mars, og at digteren, musikeren og skuespilleren Niillas Holmberg har skrevet det samiske sprogområdes bidrag, amas amas amasmuvvat.

Hvem der modtager den prestigefyldte Nordisk Råds Litteraturpris 2015 bliver først offentliggjort ved et gallashow i tilknytning til rådets session til efteråret, hvor alle kandidaterne (dem der gider komme) til denne og Nordisk Råds øvrige priser, vil vente i spænding, når kuvertens forsegling brydes og vindernavnet røbes. Til den glade vinder er der 350.000 danske kroner og en stor sandsynlighed for udgivelse på en række sprog med dertilhørende invitationer til festivaler m.m. i og udenfor Norden – og altså stort set ingen skrivero i et års tid eller to.

Det er næppe tilrådeligt at bruge sine sparepenge hos bookmakeren på de danske kandidater. Mon ikke vinderen skal findes blandt navne som islandske Jón Kalman Stefánsson, svenske Bruno K. Öijer og især norske Jon Fosse?

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.