Weekendavisen den. 4. juni 2015
Valg. Det frie valgs filosofi og idéhistorie fungerer ikke på scenen.
Benspænd
Et voksent menneske foretager ikke færre end 35.000 valg i løbet af en enkelt dag – bevidste eller ubevidste. Det fremgår af den prisværdigt grundige research, som koreografkollektivet E.K.K.O. har foretaget til denne forestilling, som er baseret på 100 menneskers beretninger om vigtige valg, de har truffet på et eller andet tidspunkt i deres liv.
35.000 er immervæk en sum, og så skal der også være plads til at tage en chance, løbe en risiko – og fejle. Vi lægger ud med en tempofyldt tavleundervisning, hvor vi føres igennem filosofiens og idéhistoriens kloge ord om det frie valg. Vi hører hvad der står om sagen i Bibelen og hos Kierkegaard, Kant, Habermas, Luhmann og Zizek. Den slags er meget moderne på de danske scener for tiden, hvor man tit ser en ikke altid lige vellykket integration af foredrag, forskningsformidling og folkeoplysning. Og hvorfor tales der helt konsekvent om at ”tage et valg”? Valg er da noget man træffer.
100 valg udvikler sig nu som en collage uden narrativ struktur. Mellem scenografiens mange arkitektlamper og to store reoler fyldt op med alle mulige artefakter, hvoraf nogle bruges og andre ikke, bliver en række af valghistorierne fra projektets kildegruppe (som er fundet gennem større gruppearbejder under medvirken af fire såkaldt kernepersoner, forfatteren Kristina Stoltz, filosoffen Sylvester Roepstorff, dokumentaristen Mikala Krogh og teolog Nicolai Halvorsen) omsat til små optrin, hvor enkelte fungerer fint nok, men de fleste flopper, enten fordi de er spillet konturløst eller fordi pointerne mister pusten.
Især fungerer de replikløse scener, hvor alt er overladt til mimekunsten, temmelig ringe. Dels forsvinder fortællingen fuldkommen, dels er den kropslige performance decideret svag. Det løfter sig desværre på ingen måde over det, en dramaklasse på en højskole kan optræde med for kammeraterne efter første modul.
Den klart sjoveste scene er nærmest forbi, før den er begyndt. Den stammer fra en mand på 39 og lyder i al sin tankevækkende finurlighed sådan her: ”Da jeg var yngre var jeg meget udadvendt. Så tog jeg et valg: Fremover vil jeg være mere genert!”
Hen mod slutningen bruger 100 valg et billigt trick, nemlig lydoptagelser med børn, og syvåriges logik er jo aldrig til at stå for: ”Hvis man kan spille på sin ipad eller lege, så er det godt at vælge at lege. Men det er dumt at slå sig selv i hovedet eller spænde ben for sig selv.”
Sandt nok, unge mand! Men det er lige, hvad forestillingen gør: spænder ben for sig selv. Det bliver nærmest en hel lille tilståelsessag i en afsluttende monolog om processen bag stykket.
I tirsdags valgte jeg at tage i Kødbyen for at se teater. Mine 34.999 andre valg faldt heldigvis bedre ud.
100 VALG. Koncept og idé: Koreografkollektivet E.K.K.O. Iscenesættelse: Adelaide Bentzon, Karina Dichov Lund. Medvirkende: Jakob Haahr Andersen, Andrea Deres, Benjamin Boe Rasmussen, Jannie Faurschou og Piet Kragh Gitz-Johansen. Warehouse 9, Halmtorvet, København til den 13. juni 2015.