Teju Cole: Åben by

Weekendavisen den 15. august 2014.

Åben by af glas. Teju Coles romandebut er en intelligent og dybsindig palimpsest.

Gennem nåleøjet

En ny stjerne på forfatterhimlen, der tog de amerikanske læsere og kritikere med storm ved sin debut i 2011. Sådan skriver forlaget om Teju Cole på klappen til romanen Åben by, og den slags bliver man jo nærmest helt intimideret af i min profession, for tænk nu hvis man ikke er enig?

Romanen har da også alle de træk, der skal til for at begå sig på både det amerikanske bogmarked, hvor den angiveligt høstede flere priser og røg ind på hele tyve avisers lister over årets bedste bøger, og på det internationale marked, hvor den er solgt til oversættelse på tolv sprog.

Teju Cole (f. 1975) er en nigeriansk-amerikansk forfatter, der skriver om en nigeriansk-amerikansk psykiater med delvis europæiske rødder på grund af en tysk bedstemor. Han føjer sig med andre ord til korpset af multilokale pendlere, der binder kontinenterne sammen, i litteraturens verden repræsenteret af blandt andre Tayie Selasi og Chimamanda Ngozi Adiche, der i maj udkom på dansk med Americanah (og gad vide om hun er den Chimamanda, der takkes i Teju Coles efterskrift?)

Åben by foregår primært i New York, hvor fortælleren vandrer hvileløst rundt, som om byen er et uudtømmeligt rum, en labyrint af endeløse skridt, hvor man både kan fare vild i gaderne og i sig selv – med andre ord er vi tæt på stemningen i Paul Austers By af glas (som jeg netop har parafraseret lidt mere konkret, end Teju Cole gør).

Julius er en vankelmodig mand, der hver nat krydser gennem metropolen, mens han forsøger at sortere sine tanker. Som professionel psykiater hjælper han depressive patienter med terapi og medicin, men når det gælder hans egne skelletter i skabene, er han alene.

Desværre er Julius’ problemer med et forlist kærlighedsforhold temmelig banalt, men hans forsøg på at finde frem til sin bedstemors tyske rødder er absolut ikke uinteressant, fordi den afrikansk-amerikansk-europæiske triangel rummer så meget spændende kulturhistorisk stof, som Teju Cole bruger som en slags essayistisk resonans under fortællingen.

I en af romanens absolutte nøglescener kommer Julius forbi byggepladsen, hvor det nye World Trade Center er ved at rejse sig, “en blygrå åre trukket på tværs over struben på 11. september”. Han reflekterer over, at inden de gamle tvilligetårne blev rejst i 60’erne, havde der været et netværk af veje, som blev nedlagt for at give plads. Borte var Washington Market, de levende kajer, fiskerkonerne, den kristne syriske enklave:

“Syrerne, libaneserne og andre mennesker fra Levanten var blevet skubbet over åp den anden side af floden til Brooklyn, hvor de havde slået rødder på Atlantic Avenue og i Brooklyn Heights. Og før det? Hvilke stier efter lenapeindianerne lå begravet under murbrokkerne? Grunden var en palimpsest, ligesom resten af byen, skrevet på, visket ud, skrevet om igen.”

Jeg kan godt lide ideen om byen som et manuskript, vi alle skriver på, når vi bevæger os igennem dem, at vores skridt og gerninger udvisker (noget af) det, som vores forgængere skrev, og Teju Cole får meget ud af ideen om, at det hele føjer sig sammen til et mangfoldigt motiv:

“Mennesker havde boet her, bygget huse og skændtes med naboerne, længe inden nederlænderne overhovedet øjnede en mulighed for at tjene penge på øens overflod af pels og tømmer og på dens rolige bugt. Generationer ilede gennem nåleøjet, og jeg, en af den endnu læsbare menneskemængde, gik ned i subwayen. Jeg ønskede at finde den linje der forbandt mig med min egen rolle i de historier.”

Åben by – i Juliane Wammens oversættelse, der fint fanger romanens melankoli – er tydeligvis en intelligent og dybsindig roman, men det er også lidt som om det hele er set før i andre intelligente og dybsindige romaner: at gå gennem byen og tænke imens, at reflektere over eksil og dobbeltidentitet i en post 9/11-verden, ja selv Teju Coles flittige brug af fugletræk som symbol har vi set for nylig hos Jonathan Franzen. Som sådan gør romanen – måske helt bevidst? – sig selv til en palimpsest. Det er godt. Men dog ikke en ny stjerne på forfatterfirmamantet.

Teju Cole: Åben by. Oversat af Juliane Wammen. 336 sider, 298 kr. Roman. Batzer & Co. Roskilde Bogcafé.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.