Weekendavisen den 28. november 2014.

Nuuk Sapiens. Niviaq Korneliussens debuterer med et eksemplarisk ueksemplarisk strømmende sprog.

Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne. 184 sider. 249 kr. Milik Publishing.

Jeg er enig med Jes Stein Pedersen, der i sidste uge i Politiken udtrykte en vis ærgrelse over, at Niviaq Korneliussens sorte og skarpe debutroman om grønlandsk ungdom, er forsynet med et et forord af forfatteren Mette Moestrup i den danske udgave.

Naturligvis mener forordforfatteren det kun godt, når hun omhyggeligt skriver, at Niviaq Korneliussen (f. 1990) varsler et generationsskifte inden for grønlandsk romankunst og samtidig blive en markant stemme i ny, dansk litteratur. Men HOMO sapienne skal – og kan – klare sig uden en nok så velmenende introduktion. Hvem ville måske finde på at skrive et forord om en ganske almindelig dansk debutants potentiale? Nej vel? Hvorfor så i en grønlandsk roman, som ikke engang er oversat, men genskrevet til dansk af forfatteren selv? Gid Mette Moestrup, der har fungeret som mentor for debutanten, havde bragt sine forudsigelser alle andre steder, end i romanens forord.

Når det er sagt, tager Mette Moestrup i øvrigt slet ikke fejl. Niviaq Korneliussen kommer virkelig med noget nyt fra Grønland, nemlig skildringen af den nuukske ungdoms druk og seksuelle forvirring, som den opleves af et par lesbiske, en biseksuel, en bøsse og en transseksuel, der vandrer ind og ud af hinandens og alle andres favne og følelser.

HOMO sapienne følger de fem unge i fem fortællespor, der fletter ind i hinanden, og side om side med deres søgen efter gengældt kærlighed og tiltrækning, står de unges overvejelser om grønlandsk identitet, alt sammen fortalt i et energisk og intenst globaliseret blandingssprog, hvor engelske brokker flyder og fylder med den største selvfølgelighed, se bare her:

“And then something like, hvad sker der, er du okay, rejser du, hvad skal du så, går du fra mig osovider osovider osovider, and I’m like, du skal lige høre på mig, lad os sætte os lidt ned og snakke, jeg elsker dig, jeg er ikke glad, du er ikke glad, synes mit liv mangler noget, selvom vi ikke mangler noget, har brug for at være mig selv fordi vi ikke er lykkelige, etc, and then the drama begins, er du ikke tryg, hvorfor vil du ikke være sammen med mig, hvad jeg har gjort, har jeg gjort dig noget ondt, har jeg dummet mig, and then golden words like, nej, jeg er træt af at være tryg, du har ikke dummet dig, jeg vil sørge for mig selv, vil finde mig selv, mig mig mig and never you, it’s not you, it never is and so on, and then the most predictable, har du fundet en anden, elsker du mig ikke længere…”

Og her fader vi så i den strømmende associative prosa, som viser at Niviaq Korneliussen har både mod og talent til en eksemplarisk ueksemplarisk sprogbehandling, der efterlader et overbevisende indtryk af moderne ungdom, som kunne feste igennem mange steder, næsten hvor som helst, men nu rent faktisk bor i Nuuk. Skrive kan hun, det sproglige penselstrøg er originalt, og derfor bliver Niviaq Korneliussens eksperimenter med grafisk aftrykte sms-udvekslinger heller ikke et særlig aktiv for romanen.

HOMO sapienne betoner det kvindelige, og det gør den så stærkt og stålsat, at den slet ikke behøver sådan en søgt og anstrengt titel, der ligesom banker os oven i hovedet med det, der bare burde være bogens helt naturlige åndedræt. Til gengæld fungerer Jørgen Chemnitz’ stemningsfulde fotografier, der illustrerer romanen, ret perfekt. Vi ser et nøgent menneske af uspecificeret køn, der spiser banan og ryger smøger (og her må vi måske gerne tolke freudiansk i forlængelse af den flittig brug af ‘pølse’ som synonym for en pik i romanens begyndelse?).

Niviaq Korneliussen ved noget om både grønlandsk ungdomsliv og queer- og post-koloniale identiteter, og hun debuterer med en både tragisk og kærlig rapport fra et socialt minefelt, der normalt portrætteres journalistisk (selvmord, omsorgssvigt og alkohol er godt stof, særligt her op til dagens valg i Grønland) og ikke litterært. Alene derfor er den unge forfatterdebutant værd at læse.



Kommentarer

9 kommentarer til “Osovider osovider osovider”:
  1. Allerød Bibliotek

    Hej Klaus,

    Hvordan kontakter vi dig vedr. muligt arrangement?

    Med venlig hilsen
    Lise Falck Hansen
    Allerød Bibliotek

  2. Mette Moestrup

    Lidt baggrundsinformation. (Forsinket, jeg er i Berlin og har kun fulgt med på sidelinje). Forordet findes ikke kun i den danske udgave af romanen, men også i den grønlandske. Det markerer ikke nogen mistro til romanens selvstændige kapacitet på hverken dansk eller grønlandsk, men derimod, at der er tale om en særlig tosproglig debut. Forordet som genre bruges vel egentlig ret sjældent som krykke – uh, jeg har fx lige genlæst Sara Stridsbergs forord til Duras’ Emily L. Men måske er det irriterende for de danske anmeldere, at jeg fratager dem deres jomfruelige spådom, haha. Spøg til side, det er i øvrigt selvfølgelig forlaget milik og ikke mig, der har truffet beslutning om, at der overhovedet skulle være et forord. Det forekommer mig at være en lidt trist fordom, at den danske forfatter kommer rendende med et forord, som hun ‘vil hjælpe’ den grønlandske forfatter og det grønlandske forlag med, som om de ikke selv var i kontrol! Det fornærmer næsten mere forlaget og forfatteren end mig. Hverken Politiken eller Weekendavisen plejer at anmelde miliks bøger, har jeg fået at vide. Forlægger, forfatter og konsulent (jeg var ingen mystisk mentor, men blev på Niviaqs anmodning ansat af milik til gennemgang af den danske version) var enige om, at denne publikation var noget særligt, og hvor arrogant ville det ikke have været af mig, hvis jeg havde sagt nope, jeg gider ikke skrive et forord, selvom I gerne vil have et. Sum: Jeg er glad for, at HOMO sapienne har fået fortjent mediedækning, og jeg håber, at miliks bøger også i fremtiden bliver taget alvorligt af den danske presse.

  3. Mette Moestrup

    SIULEQUT
    Mette Moestrup

    Atuakkiornermik piginnaasaqartoq nutaaq, atuakkiaminik siullermeertumik saqqummersitsigaangat soqutiginartuaannarpoq. Atuakkiaa atuartunut, piffimmut, atuakkianut allanut siunissamullu qanoq sunniuteqassava? Niviaq Korneliussenip siullermeertumik saqqummersitsinermigut, kalaallisut qallunaatullu oqaluttualianut – allaallumi taakku sunniivigeqaqatigiinnerinut allanngueqataanissaanut uannut annertuumik neriuuteqalersitsivoq. Siulittuutinnguaq: kalaallit oqaluttualiortariaasiisigut kinguaariit nikinnissaat qangaaniilli utaqqineqarsimasoq takussutissippaa, soorluttaaq qallunaat atuagassiaannut nutaamut annertuumik sunniuteqarumaartoq.

    HOMO sapienne-ip, kalaallisut qallunaatullu ataatsikkut saqqummersinneqartussaanera immikkuullarilluinnassutigaa. Niviaq Korneliussenip oqaatsit ilitsoqqussani atorlugit atuakkiaqqaaraa, kingornalu oqaatsit ilitsoqqussarinagit oqaaserisani atorlugit allaqqillugu. Kalaallisut allaatigisaa eqqarsaatigigaanni, piffissap ilaani inuusuttut ersigunnaarsimanerinut nutaamik sunniuteqalersitsisinnaavoq. Qallunaat atuakkiortut arlallit ungasinngitsumi Kalaallit Nunaat pillugu (qallunaatut) atuakkiornermikkut malunnaateqarput, taakkuli ajortumik eqqaanianngikkaluarlugit, kalaallit Kalaallit Nunaat il.il. pillugit atuakkiortut, Danmarkimilu atuarneqartussanik nutaanik amigaateqanngikkaluarnerluta? Ilumut!

    Niviaq Korneliussen siullermeertumik naapikkakku 36 graderinik issippoq. Ullukkut qilak tungutsuaarik, unnuakkullu arsanerinnaalluni. 2013-imi februaarip qaammataani Kangerlussuarmi naapeqqaarpara. Oqaluttualiornermi unammisitsinermi Niviaq Korneliussen ajugaasut ilagaat ilaatigut uanga, kalaallillu taalliortartup eqqumiitsuliortartullu Jessie Kleemann-ip suleqatiginissaa eqqugassaalluni. Oqaluttualiat ajugaassutaasut suleqatigiinnitsinni suliareqqippagut, kingornalu (milik publishing aqqutigalugu) atuakkami ataatsimi Inuusuttut – nunatsinni nunarsuarmilu ataatsimoortillugit (2013-imi) saqqummersillutigit. Niviaq Korneliussen imminut tatigilluinnartuusoq, ilungersuussisuusoq piumassuseqarluartuusorlu tassuugu paasivara, taamaattumillu suleqatigiinnitsinnit piffissap sivikitsuinnaap ingerlareernerani oqaluttualiamik taama tiguartinnaqisumik, sapiissuseqartigisumik, ilaatigullu taama quujanartigisumik siullermeertumik saqqummersitsinera tupaallaatigivallaanngilara. Københavnimi Forfatterskolenimi, Göteborgimi Litterär Gestaltningimi, Bergenimilu Skrivekunstakademietimi ukiut taamak amerlatigisuni inuusuttunik atuartitsisarninni, piginnaasalinnik naapitsigaangama piffissap ingerlanerani pissangaammertarnikkut malugisalernikuuara.

    Atuakkap aqqa HOMO sapienne-ip inummut arnapaluttumik nutaamik eqqarsalersitsivoq, ilutigalugulu homo, arnaqatiminnik anguteqatiminnillu atoqateqartartunut pingaartitsilluni. Oqaluttualiami kalaallit inuusuttut tallimaasunit marluk arnaqatiminnik atoqateqartarput, ataaseq anguteqatiminik atoqateqartarpoq, ataaseq angutinik arnanillu atoqateqartarpoq, ataaserlu angut arnatut misigaluni arnatut inuusoq. Inuusuttut tallimat, inuppassuartut asannittut, maqaasisaqartut, sumiginnaasut, qulartut neriuuteqartullu. Niviaq Korneliussen inuit pillugit, inuillu pissusiinik ileqquinillu ilisimasaqarluartutut allappoq, soorluttaaq asanninneq, ikinngutigiinneq ilaqutariittullu ataqatigiinneq pillugit allattoq, allannerminilu – tulluusimaarluni sumik tupinnaateqanngitsumillu inissilluni – sungiusimanngisamik ileqqoqartunik qanimut allaaserinnippoq. Ileqqunut isornartorsiuisuunngilaq, killulli tungaanut pingaarnertut inuttaasut qanoq pineqartarneri ulluinnarnilu sorsuutigisartagaat, usorsitsaajuitsumik attortinnartumillu inuuneri ersersinniarneqarput.

    HOMO sapienne-imi erinarsuutinik taaguuserneqarsimallutik kapitalini tallimaasuni, inuttaasut tallimat kapitalikkaartumik oqaluttuartinneqarneri alutornarpoq. Kapitalimi siullermi Fia oqaluttuartuuvoq, kapitali aappaani Inuk, kapitali pingajuani Arnaq, sisamaani Ivinnguaq, kapitalimilu kingulliusumi tallimaani Sara oqaluttuartuulluni. Imarisaanik oqaluttuarpallaarnanga oqaatigisinnaavara, Fia, Inuk, Arnaq, Ivinnguaq aamma Sara imminnut assigiinngilluinnartumik atassuteqarmata, atassuteqaqatigiinnerallu atuakkap atuarnerani immikkut akuliupput, sualutsipput allanngorlutillu. Oqaluttualiaq asanninnermut tunngasunik aamma imaqarmat isertuunneqassanngilaq. Ilusaa eqqarsaatigissagaanni oqaluttuartut taakku tallimat pingaarnertut inuttaasut nipaat ersersippaa, saqqummersippaa, oqaaseqartillugillu, tamannalu atuakkiortup tungaaniit paasinnilluartumik misigisimaneranit pilluni.

    Oqaluttualiarineqarnera misigissaavoq ataasiullunilu, inuusuttullu sms-ertarnerat Facebook-ertarnerallu ilanngullugit oqaluttuarineqarluni, soorluttaaq inuusuttut internetsimik assigisaanillu atuisarnerinut oqaasertaqartoq. Tamanna annertuumik misigissutsinut, oqalliserineqarusunngitsunut ajornartorsiutinullu allaaserineqartunut ilumoorsaanngitsumik quujanartumillu akerlilerneqarpoq. Oqaluttualiap Kalaallit Nunaanni pisuuneratigut inuup pissusiinik naassaanngitsumik allaaserinninngilaq, inuilli misigissusaat pisullu ilungersunartut allaaserineqarlutik – Niviaq Korneliussenilu nuannerluinnartumik oqaatsit issuarluaannarlugit allalluni.
    Oqaluttualiaq paasiuminarluinnarpoq, ilutsimigullu kusanartumik katitigaalluni, soorluttaaq apeqqutit aalajangiisut qitersissallugit tunuarsimaaranilu, oqaluttuarineqartuni sunnertinnarnera iluunngartumik attatiinnarneqartoq – atuakkap aallaqqaataanit naanissaata tungaanut taama kusanartigisumik allaatigisamik atuartarnera qaqutigoorpoq, soorlu HOMO sapienne-mi taama pisoqartoq.

    Nå, Niviaq Korneliussen 1990-imi Nuuk-mi inunngorpoq, maannalu siullermeertumik saqqummersitsinerani, atuakkiortoq isumalluarnartoq saqqummerluni. Taamaattumik kikkut tamat, kalaallit qallunaallu, arnaqatiminnik anguteqatiminnillu atoqateqarneq ajortut aamma arnaqatiminnik anguteqatiminnilluunniit atoqateqartartut, inuusuttut utoqqaallu, uanngaanniit aallartiinnarsinnaapput – HOMO sapienne-ip quppernerani siullermiit.

  4. Klaus Rothstein

    Tak for baggrundsinformationen, Mette. Det ændrer dog intet ved pointen: Danske debutanter udkommer ikke med forord fra etablerede forfattere, og dit forord var fejlplaceret. Vh Klaus

  5. Skønlitteratur på P1: Seksuelt frustreret i Grønland | beta.bongorama.dk

    […] Lyt til radioudsendelsen her. Klaus Rothstein blogger om bogen her. […]

  6. Mette Moestrup

    Tak for svaret, Klaus Rothstein. Det er interessant og oplysende at se din skråsikkerhed i sagen. Måske skal man ihukomme, om ikke bare så for objektivitetens skyld, at mange danske debutanter ledsages af forord i fx Forfatterskolens antologi. Interessant også, at ingen info om, at det ikke mit, men det grønlandske forlags initiativ med forord, har indflydelse på eders selv-krammer. Men jeg kan jo godt forstå, det er mere komfortabelt. Det er også rart for mig og andre med nogle klare national/genreafgrænsninger for det tilfælde vi skulle tro,vi selv kunne nytænke el noget: ” Danske debutanter udkommer ikke med forord fra etablerede forfattere. ” BASTA. FAR SAGDE DET. så det. som man siger der hvor jeg kommer fra GODT NYTÅÅÅÅR <3

  7. Klaus Rothstein

    Løjerligt at henvise til Forfatterskolens afgangsantologi, Mette. En antologi med ny grønlandsk litteratur skulle naturligvis også have et forord. Men vis mig lige en ung dansk forfatter, der har et forord fra en ældre kollega i sin debutroman… Om det er forlagets initiativ eller ej, gør ingen forskel på min pointe. Du kunne jo have svaret nej til at skrive forordet, hvis du mente at Niviaqs roman kunne klare sig uden dig. Den mener jeg at den ville kunne. Vh Klaus

  8. Mette Moestrup

    genren er ikke så låst /Users/mettemoestrup/Desktop/foto.JPG

  9. Mette Moestrup

    /Users/mettemoestrup/Desktop/hungry girl vokal 15-1-15.wav

Skriv en kommentar