Morten Leth Jacobsen: Den sidste dag på jorden

Weekendavisen den 15. maj 2014.

Katastrofe. En tsunami udsletter New York. Snart kommer turen til Århus. Måske… Symbolsk-mytologisk-filosofisk actionroman…

Stridens æble

Sidste år udkom Peter Adolphsens År 9 efter loopet, der foregår i Los Angeles og handler om den eneste overlevende efter en slags naturkatastrofe, hvor alle mennesker er blevet reduceret til zombier i en evig selvrepeterende bevægelse, mens naturen omkring dem breder sig og tager magten tilbage fra den menneskeskabte civilisation. Sådan cirka.

Og nu kommer så Morten Leth Jacobsens Den sidste dag på jorden (eller som bogen retteligt hedder med en sært arkaisk eller britisk skriveform: Den Sidste Dag på Jorden), som også skildrer en ensom overlevende fra en tsunami, der har smadret hele den amerikanske østkyst.

Ved egentlig ikke, hvad man skal lægge i, at vi stort set samtidig får to danske romaner, der placerer en verdensødelæggende naturkatastrofe på hver sin side af det amerikanske kontinentet med forbindelseslinjer til den jyske højderyg. Mens det hos Peter Adolphsen var et solsortfløjt i Hørbylunde (hvor Per Højholt boede og digtede om solsorten), der satte katastrofen i gang, lader Morten Leth Jacobsen sin katastrofefortælling kulminere i et sommerhus udenfor Århus – oven i købet også med en eller andet forblommet idé om at tiden går i båndsløjfe. Loop igen!

Manden er alene ombord på en rømmet containbercoaster i New York. Han er ansat som assistent og rustbanker, men da rederiet går fallit, bliver han hyret til at holde vagt på skibet indtil nye ejer kommer til.

Så kommer Bølgen. Et vulkansk bjerg, Cumpre Vieja på De Kanariske Øer, styrter i havet og sender en gigantisk flodbølge af sted mod sagesløse kyster over hele verden. New Yorks højhuse bliver revet omkuld af vandmasserne, mange millioner mennesker omkommer. Men containerskabet river sig løs fra sin fortøjning og driver til havs med den enlige mand om bord. Ish, hedder han, med en symbolsk henvisning til en af verdenslitteraturens mest sødygtige sataner, Herman Melvilles hvalfanger Ishmael i Moby Dick. Måske Morten Leth Jacobsen også har tænkt på, at I.S.H. er amerikansk slang for If Shit Happens…

Jeg skal i hvert fald love for at shit happens i denne roman om den sidste dag på jorden, hvor containerskibet bliver til en øde ø og Ish bliver til Robinson Crusoe. Hvordan skaffer han sig drikkevand? Varme om vinteren? Og hvad stiller man op med sin egen menneskelighed, når de eneste mennesker, man ser, er de lig som havmågerne begærligt hakker i?

Midtvejs i romanen – efter et års tid uden mål og med – flyder coasteren ind i de indre danske farvande (man mindes her historierne om føreløse fartøjer, der drev omkring som spøgelsesskibe i årevis efter tsunamien i 2004), og Ish bliver modtaget i Århus som en flygtning fra katastrofen. Byen har klaret sig godt, beskyttet som den er inde midt i landet, hvor flodbølgen ikke nåede frem, men Århus er alligevel underlagt skarpe rationeringer af både brændstof og fødevarer, fordi verdenshandelen og økonomien er kollapset efter katastrofen.

I Århus tager en ung psykologistuderende sig af den nytilkomne. Eris, hedder hun. Hun er ved amerikanerens side, når han skal præsenteres for borgmesteren og når han skal i fjernsynet og udtrykke sin taknemmelighed for livet (man vil ikke høre andre budskaber fra hans mund), og hun tager ham med ind i byens gamle middelalderdomkirke, hvor hun selv blev døbt i sin tid. Her får vi at vide, at Ish oprindelig er katolik, men har droppet kirken, og at hans navn i øvrigt stammer fra Indien, hvor forældrene havde rødder. Ish er afledt af den hinduistiske gud Vishnu, og betyder Den, der bevarer, fortæller han.

Så er fortolkningen da givet fri. Særligt hvis man også inddrager psykologen Eris. Hun har – uden at det fremgår – navn til fælles med den græske mytologis gudinde for ufred og strid. Det var hende, der rullede et gyldent æble ind mellem guderne, hvorpå der stod ‘Til den smukkeste’. Det kom guderne så grundigt op at skændes om. I kølvandet opstod Den Trojanske Krig – samt udtrykket ‘Stridens æble’…

Og netop æbler! Historien imploderer stille og roligt blandt vinteræbler i en sommerhushave. Ish er blevet inviet i en offentlighed hemmelighed om at en ny Bølge er på vej, og at den beskyttede by ikke kan gå fri denne gang. Fatalistisk forbereder man sin egen undergang. Men Eris har nogle slægtninge, der holder til i et sommerhus nær en æblelund. Her bliver Ish installeret i ensomhed, og han gør som han gjorde på skibet: finder en vej til at løse praktiske problemer, slå tiden ihjel og overleve.

Da han fisker i en bæk, ser han pludselig en mand på den anden bred. Han råber ham an, men manden forsvinder. Senere dukker den mystiske skikkelse atter op ved sommerhuset. Det viser sig at være han afdøde brors spøgelse. Senere dukker også Ishs kæreste op. Er de druknede døde genopstandne? Eller er der tale om drømmesyn?

Spørg mig ikke, hvad der egentlig sker ude i sommerhuset og æblelunden, hvor Ish finder en slags kælderskakt til jordens indre, hvorfra han finder en passage til… Nej, spørg mig ikke, hvad den dybere og raffinerede mening med det hele er. Jeg slår mig til tåls med at der tilsyneladende også findes magisk realisme i Jylland og at vi måske bare skal tage dette lag i romanen som udtryk for en eller anden traumatisk psykologisk reaktion hos Ish.

Morten Leth Jacobsens Den sidste dag på jorden er en lige lovlig overlæsset symbolsk-mytologisk-filosofisk actionroman, skrevet med absolut udmærket håndelag for fortællende prosa. Romanens styrke ligger i skildringen af Ish som repræsentant for det kriseramte menneske, et portræt som altid skal opdateres og fornys i litteraturen. De “realistiske” beskrivelse af en enkelt mands reaktioner i en post-apokalyptisk tids virker ganske overbevisende. Også portrættet af den resignerende by Århus er både satirisk og rørende. Men hele romanens metafysiske udposning i den sidste fjerdedel er mest et kunst-nerisk litterært postulat.

Til sidst: Jeg kan altså ikke helt ryste romanens idéslægtskab med År 9 efter loopet af mig, fordi det ganske enkelt er tankevækkende, at to danske romaner så tæt på hinanden beskæftiger sig med Katastrofen, Overleveren og Tiden, der går i båndsløjfe…

Morten Leth Jacobsen: Den sidste dag på jorden. Roman. 338 sider, 250 kr. EC Edition.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.