Kulturens bløde magtspil

Weekendavisen den 24. oktober 2014.

Udveksling. Næste år slår verdens største kinesiske kulturinstitut dørene op i København. Men allerede i næste uge åbner Danmark nyt kulturcenter i Beijing samtidig med at det største danske kulturfremstød nogensinde i Kina begynder.

BEIJING – I den kommende uge begynder det største danske kulturfremstød nogensinde i Kina, og samtidig bliver Det Danske Kulturinstitut, der har været aktivt i Beijing siden 2005, omorganiseret til et statsanerkendt kulturcenter, som åbner på søndag. Det danske center er som det første udenlandske kulturcenter netop flyttet ind i hospottet 798, et forhenværende kraftværk, der i dag rummer en lang række gallerier værksteder og atelierer for moderne kunst.

“Vi har gang i en masse projekter, der begynder som lytte-tale-øvelser med folk herude. Vi kommer med et kulturprogram, som forhåbentlig får kineserne til at overveje, om det rummer noget, som de kan bruge i deres samfundsudvikling. Derfor skal vi lede efter de bedste lytteposter og høre, hvad de beder om. Om det bliver vellykket, ved vi først, når det hele er forbi,” siger Eric Messerschmidt, der leder Det Danske Kulturinstitut.

Kulturudvekslingen er resultat af en dansk-kinesisk aftale fra 2012, indgået under daværende præsident Hu Jintaos besøg i Danmark. Aftaler handler bl.a. om samarbejde på museumsområdet og etablering af kulturcentre i begge lande. Kina har i år etableret et stort kulturcenter i det tidligere musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard i København, som for alvor åbner i 2015. Det danske center i Beijing klipper snoren til ny status og nye lokaler, når kulturminister Marianne Jelved kommer til byen i slutningen af oktober og samtidig markerer den officielle åbning af kulturudvekslingsprogrammet.

Det danske kulturfremstød i Kina er mere end vinduespynt. Kina er nemlig central for regeringens vækstmarkedsstrategi, og i den officielle beskrivelse af det omfattende initiativ står, at “den interkulturelle udveksling af viden gennem kunst og kultur forventes at blive en medskabende vækstfaktor for
erhvervsudvikling og turisme i Danmark”. Det skal med andre ord kunne betale sig, at rejse til Kina med kunstudstillinger, jazzkoncerter, børneteater, film, symposier m.m.

Men der er ikke mange statspenge at rutte med. I ‘gamle dage’ var der måske 10-15 millioner kroner som kunne fordeles til forskellige omhyggeligt udvalgte kulturinstitioner, men sådan er det ikke i dag. Nu skal institutionerne på forhånd have en kinesisk samarbejdspartner og selv styre fundraisingen. Kulturstyrelsens rolle er så at koordinere projekter, som i forvejen var i støbeskeen. Af samme grund må man kigge i vejviseren efter Det Kongelige Teaters balletkorps, som i 1976 var spydspidsen i det seneste store kulturfremstød i Kina. Balletten er enormt dyr, og der er hverken en kinesisk partner eller en ikke-statslig sponsor klar.

Budgettet for kultursatsningen er på cirka 10 millioner kroner, hvoraf hele 5,6 millioner stammer fra en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Denne donation dækker dels seks børneteaterforestillinger, dels en udstilling om H.C. Andersen som papirklipper, ‘Farytales of Paper’, og dels en stor udstilling om vikingernes brug af søvejene, ‘Dragons of the North Sea’, som åbner på Suzhou Museum i marts 2015. Desuden yder Mærsk et ikke uvæsenligt sponsorat i form af dør-til-dør containertransport af udstillingsgenstande mellem Danmark og Kina.

Når det hele er overstået, skal udvekslingen evalueres af et eksternt firma. Hvilken værdi har kulturen for Danmarks brand?Men allerede nu siger Eric Messerschmidt, at man ikke kan måle kulturudvekslingens succes på kvantiteten i et land, hvor det er nemt at få en million likes det ikke er umuligt at få en million likes på twitter-klon’en Weibo og 400.000 besøgende til en udstilling ikke er et særsyn, selv om den måske kun vises i to uger. Han mener derfor, at en evaluering ikke kun skal handle om hvorvidt investeringen går hjem og hvor stort et publikum de danske initiativer får. Man er nemlig nødt til ydmygt at vente på, om de kinesiske partnere vender tilbage og om der er gensidig vilje til noget vedvarende:

“Kineserne spiller med åbne kort, når det handler om kultur. Derfor skal vi se etableringen af centeret på H.C. Andersens Boulevard som et signal om, at de gerne vil samarbejde med os. Kultur er en forklaringsmodel. Kultur er det, man identificerer sig med. Kultur er kittet, der får det hele til at hænge sammen.”

På Kinas ambassade i København vurderer kulturattache Li Jinsheng, der står bag etableringen af det kinesiske kulturcenter på H.C. Andersens Boulevard, at de bilaterale forbindelser mellem Danmark og Kina er bedre end nogensinde. I foråret aflagde Dronning Margrethe og Prisgemalen statsbesøg, og en erhvervsdelegation fulgt i deres kølvand, i sensommeren var statsminister Helle Thorning-Schmidt derude med flere andre regeringsmedlemmer og endnu flere repræsentanter for erhvervslivet, og nu er det altså kulturens tur.

“I kinesisk diplomati anser vi alle lande for at være lige store. Danmark er et lille land i areal, men stort i kultur, innovation og grøn økonomi. Alle kinesere er vokset op med H. C. Andersen, men Danmark har endnu mere at byde på, for eksempel inden for politik, handel, uddannelse, byplanlægning, arkitektur, design, forskning og kultur,” siger kulturattacheen til Weekendavisen.

Li Jinsheng siger, at Beijing og de øvrige storbyer i Kina har meget at lære af København, fordi den voksende middelklasse presser forbruget, og dermed forureningen, i vejret. Her er de danske erfaringer med byplamlægning interessante.

Danskerne er tilmed, mener kulturattacheen, verdens lykkeligste folk, og det gør kineserne nysgerrige:

“Vi har udviklet vores land meget i de seneste årtier, men folk vil gerne være endnu mere tilfredse,” siger han. “Hvad kan vi lære af danskerne? Hvordan kan vi blive lykkelige?”

Selv ser Li Jinsheng nu svært tilfreds ud, når han fortæller, at det nye kinesiske kulturcenter i København bliver det første af sin slags i Skandinavien, det sjette i Europa og nummer 16 på verdensplan – og med sine 2.500 kvadratmeter, der både skal rumme udstillingssale, konferencelokaler og bibliotek, bliver det det største kinesiske kulturcenter i verden.

Med åbningen af centeret skruer Kina op for kulturens bløde magtspil. Der er dog ikke planlagt et stort, samlet kinesisk fremstød som replik til det danske, men både kulturattacheen fra Kinas ambassade og de danske myndigheder forventer at der kommer til at ske meget i de kommende år, både indenfor klassisk kunst og kultur, og indenfor områder som byplanlægning og grøn økonomi. At centeret ligger på en adresse, der bærer selveste H.C. Andersens navn, er et tilfælde. Li Jinsheng havde ti andre potentielle steder i kikkerten inden valget blev truffet. Men han kalder adressen “a happy match”.

Som Eric Messerschmidt siger i Beijing: “Man skal ikke underkende H.C. Andersens betydning herude. Hans eventyr er poetiske, selvom de er ulykkelige, og dét elsker kineserne. De kan ikke forstå, at man kan vise noget frem, som man ikke er stolt over. Børneteater om skilsmisser? Hvorfor?”

Eric Messerschmidt siger, at kineserne bedre end nogen ved, at livet er svært, men at de ikke kan se en pointe i at vise det til andre. Når Kina vil være så massivt til stede i København, er der både strategiske og sentimentale årsager, vurderer han, og derfor er adressen på H.C. Andersens Boulevard så fin:

“Man anser ham for at være en kineser, der bare er blevet født som dansker.”

Dansk kultur i Kina
Synliggørelsen af dansk kunst og kultur i Kina følger de prioriteringer, som Det Internationale Kulturpanel, der er et tværministerielt samarbejde, har formuleret i strategien for dansk kulturudveksling med udlandet, nemlig Dialog/demokrati/deltagelse, Børn/unge og Bæredygtighed.

Blandt de vigtigste projekter:

En stor retrospektiv udstilling over Bjørn Nørgaards oeuvre på Museum of Central Academy of Fine Arts i Beijing.
Udstillingen ‘Veins’ med fotografier af Jacob Aue Sobol og Anders Petersen på Three Shadows Photographic Center i Beijing.

Syv ensembler for børneteater og –musik på turné til flere forskellige byer med et program bestående af forestillinger, workshops og symposier.

Koncerter med ensemblet Scenatet og ny dansk kompositionsmusik under Shanghai International Art Festival.

Turneer med Dansk Danseteater og Granhøj Dans til fem forskellige byer.

Arkitekturworkshop om bæredygtig landsbyudvikling i Guizhou provinsen med deltagelse af +20 danske og kinesiske arkitekter.

Musikerkollektivet Yoyooyoy med aktionsspillet Bevægelig Akkurat blandt andet i samarbejde med aktivisten Ou Ning.

Udstillingen ‘Vikings, Dragons of the North Sea’ på det berømte Suzhou Museum i Suzhou.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.