Hold ud

Weekendavisen den 10. oktober 2014.

Kommentar. En af Dan Parks plakater ville efter alt at dømme også overtræde dansk lovgivning.

Om Dan Park er en god kunstner eller ej, er sagen uvedkommende. Spørgsmålet er, om Retten i Malmø kan have en legitim grund til at smide ham et halvt år i fængsel og destruere hans værker. Svaret er naturligvis nej, for et demokrati straffer ikke kunstnere for kunst. På den anden side er kunstnere ikke hævet over loven, og i hvert fald én af Dan Parks plakater vil også efter dansk lovgivning kunne tolkes som ulovlig.

Siden sagen brød ud i forrige måned, hvor dommen blev afsagt over Dan Park og collagerne efter sommerens udstilling i Galleri Rönnquist & Rönnquist, har jeg fulgt sporadisk med, men først i denne uge har jeg for alvor fået set på et par af de omdiskuterede plakater. En af dem ville jeg med glæde have hængende på min egen væg. En anden finder jeg problematisk.

Et af de beslaglagte (og nu destruerede?) værker hedder ‘Not only niggers have dreams’. Collagen består af et foto af Hitler, der holder tale. Han er klistret op over noget arabisk tekst (måske fra Koranen?) og andet krimskrams, blandt andet et uidentificeret ansigt, der er vendt på hovedet (så vidt jeg kan se, står galleristens navn, Henrik Rönnquist, på fotografiet, så måske er det ham, men det er mindre vigtigt). Henover plakaten er klæbet en tekst rammet ind i sort som en dødsannonce eller en kræftadvarsel på en pakke cigaretter. NOT ONLY NIGGERS HAVE DREAMS, står der.

Det er klart at værket – som Dan Park vist også selv har sagt – spiller på kontrast mellem nazisten Hitler og det kendte Martin Luther King citat: “I have a dream”. Plakaten siger, at det ikke kun er undetrykte niggers, der har drømme. Det har også magtfulde racister, minder collagen om, og sandt nok havde Hitler både drømme og visioner om det ariske tusindårsrige.

Ville plakaten have haft samme provokerende effekt på svenskerne, hvis Dan Park ikke havde skrevet ‘niggers’, men ‘black people’? Ville dens budskab havde været klarere, pænere, mindre kontroversielt? Eller ville den være bovlam og ligegyldig?

Ved at bruge N-ordet, som er ved at forsvinde ud af sproget (jævnfør de seneste dages historie om Pippis far, der ikke længere må være Negerkonge, og den efterhånden 25 år gamle danske revision af ‘niggerdreng’ til ‘kokosnød’ i ‘Elefantens vuggevise’, vi danskere var nemlig sproglig politisk korrekte før svenskerne), gør Dan Park plakaten påtrængende og tankevækkende, både politisk og moralsk, og det er i høj grad det, man må forvente af kunst. Man kan vælge at se collagen som en racistisk satire, og måske er Dan Park racist, jeg ved det ikke. Jeg ved bare at han tidigere har lagt sig ud med både jøder og romaer i sine aktioner, som ikke nødvendigvis er smagfulde, men hvem siger også at en kunstner skal have god smag? Og endelig kan man jo vælge at se ‘Not only niggers have dreams’ som en påmindelse – eller ligefrem en advarsel – om, at nazismen og racismen findes, og ikke er gravlagt med historien. Den må gerne hænge hjemme hos mig.

Men hvad så med ‘Hang-On Afrofobians’? Denne collage har en ganske anden karakter. Man ser et foto af en bro, hvorfra tre galgeløkker hænger ned. I hver galge er indsat et foto af ansigtet på en sort mand, og hver af mændene har en lille tændstikmandskrop, der hænger og spræller. I panderne er indsat skilte med deres navne. De tre mænd er blevet lynchet. Den ene af mændene hedder Jallow Momodou. Han er formand for Afrosvenskarnas Riksförbund optræder på flere af Dan Parks collager. Plakatens tekst lyder: “Hang-On Afrofobians”.

På den danske kunstaktivist Uwe Max Jensens blog kan man læse: “Plakaten henviser til overfaldet på Yusupha Sallah, der blev overfaldet i Kroksbäck i Malmø af racister. En sag de svenske medier havde endog ganske svært ved at forholde sig til, da det kom frem, at racisterne, der nær tog livet af Yusupha Sallah foran øjnene på hans lille søn, var en gruppe arabere. Med sin plakat sætter Dan Park – på vanlig politisk ukorrekt og subtil vis – igen fingeren på et af det svenske samfunds smertepunkter, når han blandt andet stiller spørgsmålet: Kan en minoritet være racistisk?”

Udmærket spørgsmål at stille i et kunstværk, men svært at gennemskue, når man ikke kender konteksten. Det er imidlertid ikke det, der synes at være plakatens problem, sådan som jeg billedlæser den. Det er derimod teksten, der jo lyder som en decideret opfordring. “Hang-On Afrofobians” kan i klar tekst oversættes til “Bliv ved, negerhadere”, subtilt formuleret så der både henvises til det “at hænge”, altså lynche, og det at holde ved, holde ud, fortsætte.

Når Dan Park bruger fotos af identificerbare og navngivne personer, er det absolut muligt at se plakaten som en opfordring til hænge netop de tre personer, og det er – naturligvis – ikke et lovligt udsagn. Det vil det heller ikke være i Danmark, hvor flere og flere vel efterhånden er enige om, at ytringsfrihedens grænser kun trækkes ved injurier, trusler og opfordringer til vold. Med denne plakat når Dan Park sandsynligvis grænsen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *