En rapport fra henrettelsespladsen

Weekendavisen den 21. november 2014.

Begær. Hun vil have sex. Han vil holde i hånd. Hanne Ørstavik suggestive prosa er æstetisk, men lovlig manieret.

Det norske forfatterikon Hanne Ørstaviks Der findes en stor åben plads i Bordeaux er udenfor diskussion en rig roman, dybsindigt velskreven og generøs i sin tvetydighed. Men romanen er samtidig i al sin stilistiske finhed – formfuldendt fordansket af Karen Fastrup – en lige lovlig manieret meditation over noget så velbeskrevet og universelt som ugengældt passion og begær.

Ruth er en snart midaldrende kvindelige kunstner, alenemor til en pige på 16. I et tidsskrift læser hun en akademisk artikel af en kunsthistoriker, Johannes, og hun sender ham en en sms: ‘Vil du møde mig?’. Det vil han gerne, og inden længe er de to kærester. Men forholdet lever ikke op til Ruths forventninger og behov. Hun vil have sex, men han vil bare holde i hånd. Han kan da godt tage hende bagfra indover spisebordet, oven i købet analt, men han gør det halvhjertet – her kan man tale om coitus interuptus.

Johannes er hverken frigid eller aseksuel. Han vil bare hellere udleve sit begær i skumle sexklubber, og han generer sig ikke for at sige det til sin nye kæreste. Når de endelig er sammen, kan han bedst lide at bringe sig selv til udløsning, det er, synes Ruth, som om pikken græder. Men Johannes har det tilsyneladende, som han ønsker: grænsesøgende og uforpligtende sex ude i byen og en kæreste derhjemme, som han kan holde i hånd og tale med.

Hanne Ørstavik vender grundigt op og ned på traditionelle forestillinger om, hvem der vil have sex i parforholdet, og hvem der vil have nærhed. Ikke at vi nogensinde – hverken i litteraturen eller i virkeligheden – har været i tvivl om, at kvinder også har begær, men det står alligevel som en både spejlvendt og spejlklar kliche i denne roman. Og da Hanne Ørstavik skriver den mest suggestive prosa man kan forestille sig med tidsspringende drømmebilleder, syner og fantasier fra Ruths indre, bliver udtrykket både æstetisk stærk og hyperkomplekst.

Romanens lange titel er ret så atypisk for Hanne Ørstavik, der oftest kun bruger ét ord til at navngive en roman. Der findes en stor åben plads i Bordeaux har nok noget poetisk over sig, men er samtidig udflydende og flegmatisk. Det interessante ved titlen er dog, at den peger på ‘det åbne rum’ som et både fysisk og mentalt sted, man kan søge ly. Men store åbne pladser kan jo også fremkalde agorafobi, fordi konturene forsvinder og holdepunkter fortoner sig. Og for at sætte trumf på, er den åbne plads i Bordeaux, hvor Ruth befinder sig for at udstille i en kunsthal, historisk set en henrettelsesplads, som trænger sig på i Ruths syner, hvor hun trækkes efter en diligence. Hvilket motiv!

Virkelig mystisk og cool er Ruths pludselige venskab med den gådefulde Abel, en argentinsk kvinde med et mandenavn og måske oven i købet også en skjult fortid som mand? I denne androgyne skikkelse indlejres træk af både Ruth og Johannes, ligesom de også kan aflæses som kontraster til de unge mennesker Lily og Ralf, der begynder som bifigurer, men ender med fylde.

Hanne Ørstavik skriver både med kunstnerisk og intellektuelt klogskab. Her er så mange symboler, tegn og referencer til kunst, kulturhistorie og de akademiske discipliner, at man kan udfylde et helt opslagsværk med kommentarer. Men alle disse nøgleløse nøglehuller kan også irritere. Hvad skal vi for eksempel mene om de bibelske navne, hvor Ruth betyder ‘veninde’ eller ‘træl’, mens Johannes afledes af Jahve, altså Gud himself? Den slags overlæs er ikke nødvendig for at give tyngde til den rigeligt berigede rapport fra henrettelsespladsen. Og fra parforholdet.

Der findes en stor åben plads i Bordeaux kommer kun ganske få måneder efter svenske Lena Andersons Brugstyveri – en kærlighedshistorie, som den er nærbeslægtet med. Også den handlede om en kvinde, der begærede en mand, der kun ville have hende delvist. Hun ville have hans sjæl og krop, han ville kun have hendes krop. I begge romaner er mødet sat mellem en kunstner og en akademiker, en praktiker og en teoretiker, og i begge tilfælde er der tale om disharmoniske behov. Nogen burde skrive en komparativ analyse af de to romaner og deres diagnose af kærligheden, seksualiteten, driften og følelserne. Gid nogen kunne hjælpe de to kvinder, der bliver ved med at være så ydmygende forgabt i mænd, der tydeligvis ikke lever på den samme frekvens, som de selv. Den ugengældte kærlighed udvisker Ruth i sådan en grad, at der ikke er nogen, der ser tilbage på hende, når hun til sidst ser sig i spejlet. Som sådan er denne komplekse kærlighedsroman en brutal og sørgmodig tabshistorie.

Hanne Ørstavik: Der findes en stor åben plads i Bordeaux. På dansk ved Karen Fastrup. 216 sider, 280 kr. Gyldendal.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.