Danish Book Awards…

Weekendavisen den 28. november 2014.

KommentarNu vil også bogfolket mingle på den røde løber i gallatøj og med champagne.
 
For halvandet års tid siden var jeg til tegneseriebranchens uddeling af Pingprisen. Kollega Bukdahl skulle som et af årets jurymedlemmer motivere valget af en vinder, og han benyttede også lige lejligheden til at hylde det cool arrangement, som tegneseriefolkene havde stablet på benene i Lille Vega (og jo, der var stil og stemning over det hele, og det er ikke kun noget, jeg mener, fordi min søn var en af arrangørerne). Hvorfor, sagde Bukdahl, har vi ikke sådan nogle prisfester i bogbranchen?
              
Håb forude, Lars! Eller… Nok ikke… Men noget er på vej. Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Vedelsby, har nemlig påtaget sig rollen som bogbranchens nye ceremonimester. Til branchebladet Bogmarkedet.dk siger han, at der vil være rød løber, champagne og galla med mindst ti prisuddelinger til forfattere, oversættere, illustratorer, redaktører og boghandlere, når dørene den 29. maj 2015 slås op til det, der allerede er blevet navngivet Blixen-prisfesten – uden at have noget med Blixen at gøre.
              
Bogmarkedet.dk kan fortælle, at Forfatterforeningen stadig arbejder på at få de sidste sponsorer i land, men at der er god opbakning til eventen. Der er også tilnærmelser mellem det nye initiativ og den gamle klassiker, De Gyldne Laurbær, prisen, som hvert år gives som en flidspræmie af boghandlerne til en forfatter, der i forvejen har solgt en hulens masse bøger, hvilket får TV-Avisen og mange andre medier til rutinemæssigt at spise af hånden og lave en gavmild dækning af den gennemskuelige gimmick, når forfatteren skal overraskes med blomster og champagne.
              
Nu får vi så en gallafest, der lyder som bogbranchens svar på det, der findes inden for musik, film og teater, en slags Danish Book Awards. Så vidt jeg kan regne ud, vil Blixen-prisfesten delvis komme til at bestå af en række eksisterende priser under Dansk Forfatterforening, delvis af en række øvrige eksisterende priser og delvis af nogle nyopfindelser. Spørgsmålet er så, hvem der vil være med til sammenskudsgildet. Er det nødvendigvis en fordel for en pris at hoppe ind under paraplyen? Nej, det er det absolut ikke, for det kan gå ud over identiteten, og jeg ved, at der er priser, der har sagt nej tak til at være en del af Blixen-bixen.
              
Nu er det jo ikke, fordi litteraturen mangler priser, hverken folkelige eller elitære. Der findes både priser og legater til skønlitteraturen, faglitteraturen, børnelitteraturen, undervisningslitteraturen, ikke at forglemme oversætterne, debutanterne og illustratorerne, ligesom branchen også har legater til forlæggere, boghandlere og boghåndværkere. Både boghandlerkæder, biblioteksforeninger, fonde og selskaber uddeler litterære priser af forskellige slags, og alle aviser med respekt for sig selv har en litteraturpris (efter at have været alene på det marked i årtier, har Weekendavisens Litteraturpris de seneste år fået en række kollegiale konkurrenter), ligesom DR har en romanpris i samarbejde med 50 læseklubber på biblioteker landet over.
 
Så hvad skal man mene om Blixen-prisfesten? Det klogeste er nok at lurepasse lidt, for endnu ved vi ikke mere end som så, og det kanjo være, at arrangørerne finder på noget, der rent faktisk er godt for litteraturen og ikke kun en fest for fagfolk. Priskulturen i bogbranchen kan også sagtens tåle at blive rusket lidt, for store dele af den er unægtelig konservativ, men vel at mærke konservativ på den bevidste og tilstræbte måde. Det kan man forvisse sig om nu i eftermiddag, hvor Det Danske Akademi overrækker deres priser på Kunstindustrimuseet.
              
Blixen-prisfesten må derfor foreløbig ses som et modigt, måske dumdristigt, initiativ fra Forfatterforeningens formand. Sporene skræmmer, for lignende forsøg har tidligere løbet panden mod en mur, og selvom der tilsyneladende er større velvilje fra sponsorerne (såkaldt bogbrancherelaterede virksomheder, for eksempel trykkerier), er der ingen indlysende grund til at stable etawardshow på benene. Omvendt er der heller ingen indlysende grund til ikke at gøre det. Måske kunne dette ligefrem være anledningen til at De Gyldne Laurbær finder en ny model.               

Spørgsmålet er derfor, hvordan man gør det med Blixen-prisfesten. Bliver det på nogen måde til gavn for litteraturen, eller handler det blot om, at bogbranchens folk skal mingle til glas og galla på den røde løber? Naturligvis har en branche behov for – og ret til – at fejre sig selv, men stort er ikke nødvendigvis smukt, og måske er der en god grund til at gallamodellen aldrig har været i brug blandt bogfolk. Senest har vi set, at forfattere fra hele Norden har følt sig særdeles fejlplaceret i Nordisk Råds nye awardshow. 

Vi har mange litteraturpriser i Danmark, vistnok over 70. Blixen-prisfesten kommer sandsynligvis til at absorbere nogen, men de litterære priser, der har deres egen identitet og historie kær, bør holde sig på behørig afstand, ikke mindst af hensyn til diversiteten. Så skal awardshowet til gengæld være velkommen til at stable noget nyt og anderledes på benene, herunder nogle priskategorier, som vi slet ikke vidste at vi savnede.
              
Skål, Blixen!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.