Anmeldelse i Weekendavisen den 13. september 2013.

Modstand. Mette Sø har skrevet en intens og råkold besættelsestidsroman.

Københavns Moskva

Om få uger er det 70 år siden at de danske jøder blev hjulpet over Øresund i en legendarisk masseflugt, som kun kunne lykkes takket være menneskesmuglere med mod og mandshjerte. Den historie er løbende blevet fortalt og genfortalt, nu senest i Bo Lidegaards Landsmænd, og indarbejdet som en del af den nationale selvforståelse om besættelsestiden.

Derfor er det interessant at Mette Sø nu kommer med en roman, der foregår lige præcis et år efter redningsaktionen, altså i efteråret 1944. I åbningsscenen kommer hovedpersonen – en ung kvinde fra modstandsbevægelsen, som går under kodenavnet Moskva – hjem til sit lejede værelse. På vej op ad trappen møder hun hr. Larsen med to habitjakker over armen. På næste repos kommer fru Berg med en gyngehest og en børnetaburet. På fjerde sal står begge hoveddøre åbne, både hos Agger og Klein. Så kommer fru Agger ud af Kleins lejlighed med favnen fuld af sengetøj og håndklæder, og inde i Kleins lejlighed er fru Jørgensen ved at vælge og vrage i procelænet.

Hvad er det der sker? Jo, der sker det, at naboerne plyndrer de jødiske flygtninges lejlighed. Som fru Agger siger: “Det er over et år siden, de forsvandt, og så var vi nogle stykker, der talte om… den slags har jo altid rigeligt.”

Mens den slags altså var flygtninge i Sverige, tog deres landsmænd og naboer for sig af det, der ikke var deres. Som Moskva tankefuldt konstaterer:

“Med sådanne venner behøver man ingen fjender. Sjovt nok fru Agger ikke udstå Larsen og synes, at fru Berg er fin på den, og vice versa, og nu står de side om side og leder efter den krog i deres sjæl, hvor de mener at de der i deres fulde ret til at bryde ind hos Kleins.”

Jo, dette moralske forfald var også en del af virkeligheden om ganske almindelige københavneres forhold til de jødiske flygtninge, og episoden symboliserer meget præcist den knugede og tvivlrådige stemning i hovedstaden i efteråret 1944, hvor romanen foregår. Men herefter forlader Mette Sø spørgsmålet om de jødiske danskeres flugt. I stedet vender hun fokus mod andre spørgsmål: Hvor bevæger krigen sig hen? Hvad skal det hele ende med? Og hvad kan man stille op?

Mette Sø har truffet et smågenialt valg for sin roman, nemlig at se København og tiden gennem tre kvindelige sabotørers øjne. Moskva, Pim og Spot, kalder de sig, og vi får kun en meget sporadisk indsigt i de virkelige identiteter bag de tre aliaser. Kvinderne kender ikke hinandens navne og forhistorier, og vi ved næsten lige så lidt. Det fungerer fremragende.

Da Moskva, Pim og Spot får besked fra modstandsbevægelsens ledelse om at holde lav profil i en periode, beslutter de at trodse ordren og selv planlægge aktioner mod danskere, der arbejder sammen med nazisterne. Men side om side med modstandsarbejdet, er den unge Moskva også opsat på at miste sin mødom, men bedst som det sker i al sin vellykkede skønhed, gør hun en skæbnesvanger opdagelse, og i løbet af nul komma fem indtræffer et dobbelt uskyldstab, som jeg hellere må skjule bag nedrullede mørklægningsgardiner for nye læseres skyld.

Vi når aldrig ud af besættelsen og frem til befrielsen, men heri ligger netop – en befrielse. Mette Sø lefler nemlig ikke for opbyggelig modstandsromantik, men holder os fast i en hård og uforløst stemning, hvor kvindernes retfærdighedssans bliver presset moralsk, så vi mærker hvor brutal krigen var for modstandsbevægelsens spydspidser.

Snebær viser Mette Sø fra en helt ny og overrumplende side, idet hendes to første romaner har handlet om hhv. en hjælperytter i kvindernes svar på Tour de France og om en kvinde der sælger (falske) brugte trusser til mænd med hang til dén slags. Men stilskiftet klæder forfatteren.

Romanen – som har titel efter kvindernes kodeord, fordi snebær er fine, hvide og sarte, men også giftige (lidt i hvert fald) – er en intens og råkold besættelsestidsroman, der har dybde i psykologien og træfsikkerhed i tegningen af de tre kvinder. Historien om Københavns Moskva, Pim og Spot er stærkt tænkt og solidt skrevet på grundlag af omfattende research og Mette Søs eminente evne til at leve sig ind den besatte bys stemning og i de tre sabotørers tanker, følelser og sprog.

Krig, kvinder, modstand og moral. En vigtig roman til tiden.

Mette Sø: Snebær. Roman. 278 sider, 239 kr. Republik.



Skriv en kommentar