Anmeldelse i Weekendavisen den 1. marts 2013.
Havfruefortælling. Vores anmelder blev hensat i en optimistisk og sært sympatisk stemning…
Dorthe skifter linje hele tiden
Dorthe skriver romaner og noveller.
Dorthe hedder Nors til efternavn.
Dorthe er ikke en specielt kendt forfatter, men hun er god.
Dorthes noveller er faktisk lige blevet oversat til amerikansk.
Dorthes nye roman er et eksperiment.
Dorthe skifter linje hele tiden.
Dorthes prosa ligner derfor poesi ved første øjekast.
Dorthes roman består af tørt konstaterende hovedsætninger.
Dorthes roman handler om Minna.
Minna mangler et øvelokale.
Minna er komponist og kan spille fire instrumenter.
Minna vil gerne være kæreste med Lars.
Minna tør bare ikke trykke på parforholdsapplikationen.
Lars er et netværksmenneske.
Lars er journalist på dagbladets kulturredaktion.
Lars’ fætter Tim kan skaffe et øvelokale.
Lars gør det ikke i vennetjenester.
Minna plager.
Lars giver sig.
Lars sender Minna en sms om at Tim er på Bornholm.
Lars skriver også, at han ikke vil se Minna mere.
Minna mangler et øvelokale.
Minna mangler en kæreste.
Minna vil gerne have et barn.
Minnas veninder har spændende elskere.
Minna sidder på Den Sorte Diamant og skriver en papirsonate.
Minna ser på Anne Marie Carl-Nielsens havfrueskulptur.
Minnas mor bor i Århus og er kæreste med Finn.
Minnas far er død.
Lars skriver en artikel om Linda Lund.
Linda Lund gik på konservatortiet med Minna.
Minna kan ikke lide Linda Lund.
Lars har et forhold til Linda Lund.
Minnas søster Elisabeth bor i Kartoffelrækkerne med sin mand, der er optiker.
Elisabeth er hysterisk med alting.
Elisabeth mener at Minna skal rense sine dæmoner ud.
Minna læser Ingmar Bergman.
Minna hjemsøges af Gauballemanden.
Minna er træt af sine veninder.
Minna mangler ikke kun et øvelokale.
Minna mangler også et røvhulsfilter.
Minna tager på ferie til Bornholm.
Minna vil ud på et skær og synge.
Minna glider på en sten og slår kraniet mod en klippe.
Minna synker ned i vandet.
Minna møder en gestalt.
Gestalten er måske Minnas far.
Måske er Minna selv Anne Marie Carl-Nielsens havfrue.
Minna bliver reddet af en mand med skæg.
Manden med skæg har en banjo.
Manden med skæg siger at han hedder Tim.
Tim er Lars’ fætter.
Tim siger at Minna bløder fra hovedet.
Minna siger: Hvem gør ikke det?
Dorthes roman består af lutter hovedsætninger.
Dorthes roman kræver at læseren lige finder melodien.
Læseren er dig.
Du bør give Dorthe og hendes roman en chance.
Du finder helt sikkert rytmen bag staccatoen.
Du vil opdage at den korte bog både er sarkastisk skarp og satirisk sjov.
Du vil opdage at den har dybde.
Du vil opdage at havfruen er et interessant symbol på den moderne kvinde.
Dorthes roman er en leg, ikke et radikalt skrifteksperiment (som Niels Franks nye roman).
Dorthes roman ligner et storyboard eller en skabelon.
Dorthes roman fungerer ikke desto mindre rigtig fint som en havfruefortælling.
Dorthes roman hedder Minna mangler et øvelokale.
Anmelderen her synes at det er en pragtfuld titel.
Anmelderen blev hensat i en optimistisk og sært sympatisk stemning af romanen.
Minna mangler et øvelokale.
Dorthe mangler nogle læsere.
Anmelderen håber at de finder, hvad de søger.
Dorthe Nors: Minna mangler et øvelokale. Roman. 90 sider, 200 kr. Samleren.