Kommentar i Weekendavisen den 3. februar 2012.
Kommentar. Da TV2 NYHEDERNE tog fejl af dansk retspolitik og pælesidning i Juelsminde.
Forud for COP15 i 2009 forsikrede daværende justitsminister Brian Mikkelsen mig her i avisen om, at man sagtens kunne gå til klimademonstrationer uden at frygte at blive præventivt anholdt. I et par kommentarer havde jeg kritiseret politiets nye magtbeføjelser, og desværre skulle det vise sig, at min bekymring var berettiget, og at Brian Mikkelsen ikke var til at stole på.
I sidste uge stadfæstede Østre Landsret så Byrettens dom om at ca. 250 mennesker var blevet ulovligt anholdt. Masseanholdelserne og futtoget var desuden i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, der forbyder tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling – og demonstranterne havde derfor ret til erstatninger.
At sidde bagbundet på den kolde jord i tre timer uden at kunne komme på toilettet er naturligvis ikke tortur, sådan som vi normalt forstår begrebet. Derfor har Venstres Karsten Nonbo – også en pointe, når han udfordrer dommen med polemisk vid: “Hvad kalder man det så, når folk får fingrene flået af i diktaturstater?” spørger han. Og han bakkes op af flere jurister, der mener, at dommen udvander Menneskerettighedskonventions artikel 3.
Men artiklen forbyder jo også nedværdigende behandling, og to danske domstole har nu fundet, at politiets behandling af demonstranterne i hvert fald var nedværdigende. Jeg finder det meget relevant at diskutere dommens perspektiver, for man kan sagtens argumentere for, at tolkningen af menneskerettighederne er gået for vidt, og at det relativiserer hele menneskerettighedsbegrebet. Men hvis dommen er udtryk for et skred til den ene side, er lovgivningen, der gjorde dommen aktuel et skred til den anden.
Loven om de præventive anholdelser – og håndhævelsen af den – var ikke noget kønt syn i et land, der ellers bryster sig af tårnhøje demokratiske standarder. Og for politiet var det naturligvis heller ikke nogen nem opgave – på den ene side at beskytte borgernes lovlige demonstration, på den anden side at forhindre politisk hærværk. Men lad os erkende hovedproblemet: at politiet anholdt komplet uskyldige mennesker i jagten på de potentielt voldelige demonstranter. Debatten om borgernes demonstrationsret uden risiko for vilkårlig anholdelse må derfor ikke glide i baggrunden.
Desværre blev debatten om de ulovlige anholdelser reduceret til en fjollet event da Karsten Nonbo kaldte demonstranterne for ‘sølle hyklere’ og ‘klynkere’, hvorefter TV2 NYHEDERNE tænkte kreativt: Han skal smage sin egen medicin! Redaktionen udfordrede politikeren til selv at sidde i tre timer på den kolde jord med fuld tv-dækning, og hvilken politiker kan sige nej til sådan en eksponering? Et kækt mandfolk som Karsten Nonbo kan i hvert fald ikke.
Og der sad han så, med hænderne i strips bag på ryggen op ad en mur. Han lignede ikke så meget en anholdt demonstrant som en hjemløs på vej i detentionen (bortset fra at de hjemløse ikke får sympatibesøg af prominente politikere som Claus Hjort-Frederiksen og Søren Espersen), men helt ærligt: det interessante spørgsmål er ikke om Venstremanden kan sidde på jorden i tre timer, men hvad han ville mene og gøre, hvis myndighederne anholdt ham uden at han havde gjort noget galt under en lovlig demo.
Det får vi ikke at vide, for Karsten Nonbo har en fin evne til at flytte fokus. Hans kritik af demonstranterne stopper ikke med anklagen om klynk og hykleri. De får samtidig at vide, at de er grådige. Demonstranterne skal give afkald på erstatningen og være tilfredse med at de har fået medhold ved domstolene. De skal udvise storsind, siger Karsten Nonbo.
Storsind! Et interessant ord. Ifølge Den Danske Ordbog betyder det et “ædelt og overbærende sindelag, især i en situation hvor man fraviger egne interesser til fordel for andre.” Man kan spørge, hvor Karsten Nonbos eget storsind er. Har han storsind nok til at acceptere dommen fra landsretten? Kan han erkende at demonstranterne blev udsat for en uretmæssig anholdelse, som ikke er en demokratisk retsstat værdig? Kan han forstå, at det ikke kun er i demonstranterne interesse at modtage erstatning, men også i samfundets interesse at udbetale den, som det synlige bevis på at en uret bliver sonet. Vi er jo mange, der ikke var til demonstrationerne, der er rystede over at de danske myndigheder masseanholder lovlydige og fredelige mennesker.
Nej, den slags storsind viser Karsten Nonbo ikke, og man savner hans respekt for demokratiet, demonstranterne og domstolene. I stedet nedgjorde han disse væsentlige spørgsmål med kække replikker, og journalisterne hoppede på limpinden. Måske troede TV2 NYHEDERNE at de dyrkede en form for aktivistisk konsekvensjournalistik, når de testede Karsten Nonbos evne til at slå bagen i den kolde asfalt. Men reelt gjorde de kun den provokerende politiker en kæmpetjeneste. De gav en mand med en problematisk politisk sag en gylden mulighed for at undvige sagens substans. Hvordan mon landets dominerende nyhedsredaktion kunne forveksle dansk retspolitik med en pælesidningskonkurrence en sommerdag i Juelsminde?
Tilbage står en uforløst debat, som både bør handle om retspolitik, demonstrationsret, risikoen for præventive anholdelser af uskyldige borgere og om hvorvidt domstolene bør dømme efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, når myndighederne udsætter borgere for nedværdigende behandling. Det ene emne afspejler det andet, og desværre begynder problemet med loven, der gav politiet mulighed for at frihedsberøve uskyldige.