Interview i Weekendavisen den 11. maj 2012.
Interview. Der er problemer med menneskerettighederne i verdens lykkeligste land. Ny rapport påpeger at børns rettigheder og borgernes ret til at demonstrere er i fare. Men hvem vil kæmpe? spørger direktøren for det danske Institut for Menneskerettigheder.
Danskerne har glemt, hvor vigtige menneskerettighederne er for os alle. Derfor underspiller vi menneskerettighedernes betydning for vores demokrati og hvor afgørende det er at overholde dem hele vejen rundt.
Det mener Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, som fylder 25 år i disse dage. Han efterlyser mere engagement fra både politikerne og befolkningen.
»Generelt er vi for usystematiske. Flere FN-konventioner er ikke inkorporeret i dansk lov, flere internationale klageveje anerkendes ikke og flere steder hænger internationale regler og dansk lovgivning ikke sammen. Det bør vi rette op på. Vi bør også have en national handlingsplan for menneskerettigheder, så politikerne og befolkningen kan se, hvad der mangler og hvad der rent faktisk bliver gjort.«
I dag fredag offentliggør Institut for Menneskerettigheder en ny årlig statusrapport om menneskerettighedernes situation i Danmark. Rapporten indeholder bl.a. et overraskende forslag om at ophæve blasfemiparagraffen, hvilket instituttet tidligere har været lodret imod. Argumentet er, at religioner ikke har menneskerettigheder. Forslaget har skabt en forbrødring mellem instituttet og dets argeste kritikere i Dansk Folkeparti. Men hvorfor ser instituttet pludselig en fordel ved en samfundsdebat uden religionsbeskyttelse i loven?
”Vores nuværende anbefaling er i bedre tråd med de internationale menneskerettigheder, som de nu udtrykkes internationalt. Fx har FN’s Menneskerettighedskomite sidste år udgivet en ny udtalelse om ytringsfriheden, som vi læner os op ad. Fordelen for samfundsdebatten er vel først og fremmest ved, at andre begrænsninger på ytringsfriheden – navnlig racismeparagraffen – står klarere, hvis blasfemiforbuddet ophæves,” siger Jonas Christoffersen.
Et af statusrapportens andre punkter handler om børns menneskerettigheder. Vi har nemlig, siger Jonas Christoffersen, et godt blik for børns vilkår her i Danmark, men et utilstrækkeligt blik for deres rettigheder:
»Der er problemer med magtanvendelse overfor børn, varetægtsfængsling af børn, isolationsfængsling af børn og tilbageholdelse af børn på institutioner. Normalt skal børn sidde i surrogat, men der mangler pladser, og derfor lader domstolene børn sidde i almindelige fængsler. Enten må der etableres pladser nok, eller så må varetætsfængslingen stoppe, og det er politikerne og dommerne, der skal finde løsninger på problemet,« siger Jonas Christoffersen.
Han peger også på et andet af samfundets strukturproblemer, som bør løses i et menneskerettighedsperspektiv:
»Vi har et stort problem med manglende ligebehandling i uddannelsessystemet, hvor andelen af drenge fra etniske minoriteter, der ikke kan læse, når de forlader folkeskolen, er uforholdsmæssigt stort. Mens 20 % af eleverne har problemer med at læse og skrive, er 40% af de etniske drenge funktionelt analfabeter. De er ikke udsat for diskrimination fra den enkelte lærer eller skole, men systemet leverer ikke den samme uddannelse til dem. Det er en bombe under samfundsudviklingen, at vi er så ringe til at sikre social mobilitet, fordi vi reproducerer en social underklasse med etnisk slagside. Og det er et menneskeretsproblem, fordi det handler om strukturel forskel i adgangen til uddannelse.«
Jonas Christoffersen mener, at menneskerettighederne i Danmark har det godt i det store hele, også selvom Danmark sidste år fik en del kritiske anmærkninger da vi blev undersøgt af FN’s Menneskerettighedsråd. Jonas Christoffersen var selv stærkt kritisk overfor de svar den danske delegation gav, og han forventer forbedringer frem mod næste FN-eksamen i 2015.
“Jeg forventer, at regeringen først og fremmest laver en midtvejsrapport om fremskridtene siden 2012. Regeringen bør også i god tid tage initiativ til ordentlige og velforberedte folkelige høringer om menneskerettighederne i Danmark. Og så skal den sætte nye mål for Danmark.”
I FN’s Menneskerettighedsråd sidder flere lande, der selv undertrykker menneskerettighederne derhjemme. Hvordan skal man kunne respektere sådan en institution?
“Man skal respektere den for det den er, nemlig det internationale samfunds forsøg på at etablere en mekanisme, der kan arbejde med menneskerettighederne på globalt plan. Danmark kan ikke monopolisere verden og selvretfærdigt kræve, at FN skal agere, som Danmark ønsker det. Vi bliver nødt til at samarbejde med stater, der står meget fjernt fra vores værdier. Og så skal vi bruge Rådet som én af mange platforme til at forbedre menneskerettighederne. Verden er ikke perfekt.”
Jonas Christoffersen efterlyser en offentlig debat, der ikke »bokser på detaljer«, men fokuserer på menneskerettighedernes betydning for demokratiet:
»Hvis vi f.eks. er ligeglade med, hvordan familier der deltager i en lovlig demonstration bliver behandlet, så mister vi noget vigtigt i respekten for hinanden,« siger han med henvisning til politiets knibtangsmanøvre på Amagerbrogade under klimatopmødet COP 15 i 2009, hvor 905 demonstranter blev sat i futtog på den frostkolde asfalt i op mod fire timer. 178 demonstranter anlagde retssag, og Østre Landsret har afsagt dom om, at anholdelserne var ulovlige, og at behandlingen af demonstranterne overskred Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod nedværdigende behandling.
Jonas Christoffersen kalder COP15-anholdelserne for det mest uforholdsmæssige indgreb i menneskerettighederne, vi har set i mange år i Danmark. Men flere jurister og eksperter har kritiseret dommen for at udvande menneskerettighederne. Det forstår direktøren godt et stykke af vejen, siger han:
»Men det bliver en hår-i-suppen-diskussion, for hvad er alternativet? Det mest tankevækkende ved de præventive frihedsberøvelser er jo ikke, at demonstranterne fik nogle små godtgørelser for nedværdigende behandling. Det interessante er, at frihedsberøvelsen var et alvorligt indgreb i borgernes ytrings- og forsamlingsfrihed samt retten til frihed. Det er meget alvorligt og ekstrem problematisk, hvis folk holder sig fra demonstrationer af frygt for at blive tilbageholdt. Det
væsentlige er jo ikke futtoget, men selve indgrebets omfang og begrundelse.«
Han erkender, at politiet var på en svær opgave under COP 15, og at der var behov for at gribe ind overfor en gruppe demonstranter, der lavede ballade:
»Politiet begik fejl. De kom til at frihedsberøve flere mennesker, end nødvendigt, og så kunne de ikke finde ud af at screene folk rigtigt. De centrale politifolk forklarede i retten, at der var begået fejl. Men alligevel forsvarede politiet sig med næb og klør, bl.a. ved at indhente Facebook-oplysninger, der måske kunne belaste nogle af de 905 anholdte. Hvis man synes at dét er ligegyldigt rent menneskeretligt, så er der noget galt. Det er ikke menneskerettighederne, men politiets adfærd, der er problemet,« siger Jonas Christoffersen, der mener, at den vigtige del af debatten druknede i en kritik af menneskerettighederne fra bl.a. Venstres retsordfører Karsten Nonbo:
»Det er tankevækkende, at de største fortalere for frihed samtidig er de mest indædte forsvarere af politiets fremfærd. Venstre forsvarer friheden, men synes ikke at anholdelserne var problem for menneskerettighederne – det hænger ikke sammen. Man må spørge sig selv, hvad det er for et politi, vi vil have i Danmark? Skal vi behandle demonstranter nænsomt, eller skal politiet bare tilbageholde folk, sådan som de nu har lyst til? Jeg mener, at vi naturligvis skal have et politi, der respekterer forsamlingsfriheden og retten til ordentlig behandling, når man er tilbageholdt. Men jeg må konstatere, at der skete et magtskred fra politiets side under COP 15.«
Men Karsten Nonbo sagde vel bare det, som mange tænkte: herregud, hvor slemt er det at sidde på asfalten i et par timer. Flere jurister med ekspertise i menneskerettigheder påpeger også, at dommen kan være med til at relativisere menneskerettighederne. Hvad er dit svar til dem?
“At de skal gennemtænke situationen bedre. Karsten Nonbo kan også sidde i fængsel i en uge uden dom og have Skat snusende rundt i sin have, uden at lide skade. Det rigtige spørgsmål er ikke: Hvor slemt er dét? Det rigtige spørgsmål er: Skal helt almindelige mennesker, der udøver deres grundlovssikrede ytrings- og forsamlingsfrihed, have ret til at blive behandlet med værdighed, når de frihedsberøves på gaden? Eller skal politiet kunne udvise ligegyldighed og begå fejl på fejl uden konsekvenser?”
Nye opgaver
Da Jonas Christoffersen tiltrådte som direktør for Institut for Menneskerettigheder 1. januar 2009, sagde han til Weekendavisen, at han gerne ville væk fra den polemik, der ofte har præget debatten mellem politikerne og instituttet, Han ville tilføre debatten kedsommelig saglighed, sagde han. Alligevel har han ikke helt kunnet undgå offentlige twister:
»Ja, vi har haft polemik om høringssvar, fordi der var situationer, hvor vi ikke fik ordentlig tid til at besvare komplekse lovforslag, men vi opsøger altså ikke offentlig uenighed. Vi vil hellere være i god dialog med ministerierne om at løse problemer, end at slås i pressen. Vi har vores rolle som en uafhængig national organisation, og vi skal ikke forveksles med Ombudsmanden eller NGO’erne. Vi må derfor nogle gange sige, at vi ikke har nogen skarp mening udadtil, fordi vi er i dialog med myndighederne om en løsning på et problem. Vi skal ikke polemisere om enkeltsager, for så mister vi fodfæste og legitimitet. Jeg kan ikke afvise, at det betyder, at vi mister profil i offentligheden. Ja jeg tror faktisk, at vi har en mindre skarp profil som kritiker af det politiske liv end tidligere – til gengæld har vi bedre resultater.«
Netop nu er folketinget ved at behandle en ny lov, der ændrer rammerne fra Institut for Menneskerettigheder. Man opløser den nuværende fællesorganisation med Dansk Institut for Internationale Studier og etablerer et selvstændigt lovgrundlag for instituttet som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution, der skal arbejde ud fra FN’s principper.
Som det er nu, står forskning og information som instituttets primære pligter, men når den nye lov træder i kraft 1. januar 2013, kommer der nye opgaver til:
»Det kommende lovgrundlag siger, at vi skal beskytte og fremme menneskerettigheder i Danmark bl.a. ved at overvåge udviklingen. Både regeringen og instituttet skal udarbejde rapporter til FN om menneskerettighedernes situation, og dermed er det tydelige, at vi ikke bare er et information- og forskningscenter, men en FN-reguleret, national menneskerettighedsinstitution. Vi får en tydeligere retlig ramme og en præcisering af vores opgaver, og dermed er det først nu,
hvor vi fylder 25 år, at vores rolle for alvor bliver defineret og forklaret,« siger Jonas Christoffersen.
Men et politisk og folkeligt engagement i menneskerettighederne er altafgørende mener direktøren.
»Dybest set handler menneskerettigheder jo om at skabe sammenhængskraft blandt frie mennesker i et moderne samfund. Jeg kan desværre ikke helt sætte fingeren på, hvad det er i samfundsudviklingen, som gør, at vi ikke kan påskønne de grundlæggende vilkår, som menneskerettighederne sikrer os.«
Du efterlyser folkeligt engagement i menneskerettighederne, men hvordan vil instituttet bidrage til det? Lader I ikke bare Amnesty International om at trække det læs?
“Vi offentliggør nu vores nye Statusrapport, som giver et bredt indblik i menneskerettighederne i Danmark. Den vil vi løbende bruge til at rejse debat om forskellige forhold, og ikke mindst de folkelige organisationer kan jo bruge den. Det er grundlæggende forkert, hvis alle venter på Institut for Menneskerettigheder, og vi kan ikke gøre al ting selv. Men vi forsvinder ikke selv fra den offentlige debat.”
Det går altså godt i Danmark, men alligevel er der plads til forbedringer for menneskerettighederne i verdens lykkeligste land. Jonas Christoffersen håber, at den at den nye statusrapport vil minde offentligheden om, at alt ikke er perfekt.
”Det behøver vi ikke minde handlede kvinder og vanrøgtede børn om, men vi andre kan let miste overblikket, så det håber vi at råde bod på fremover,” siger han.