Kommentar i Weekendavisen den 1. juni 2012.
Kommentar. Kraks Blå Bog 2012-2013 er på gaden med nye navne. Det er en ok år for litteraturen.
En af mine højtuddannede venner fra den litterære verden led i flere år over ikke at være med i Den Blå Bog. Han havde dog både meritter og medaljer nok, skulle han mene, men alligevel så han hele tiden yngre kolleger med svagere cv’er blive optaget, og mens de nød sejrschampagnen, tog han endnu end bid af skuffelsens og ærgrelsens bitre frugt.
Til min ven sagde jeg: Tag det med ro, det kommer, når det kommer. Den Blå Bog bliver nemlig til efter vilkårlighedens metode, og hvert år spørger man sig selv om det virkelig kan være sandt, at denne eller hin først er kommet med nu? Men ja, det kan det, for for hver eneste retfærdige der vælges ud, er der også en retfærdig, der bliver overset.
De nyoptagne forfattere og kulturfolk er alle meget traditionelle i de oplysninger, de afgiver om sig selv. Der er ikke nogen, der stikker ud for alvor i Kraks Blå Bog 2012-2013, som dengang Ebbe Kløvedal oplyste, at han havde duelighedstegn i sløjd og signaltjeneste fra Det Danske Spejderkorps. Ikke engang Smagsdommer-værten Adrian Hughes, som ellers er kendt for sine practical jokes, vifter den mindste smule med ørerne. Kun Bent Blüdnikow supplerer sit cv med denne selvbeskrivelse: “Var som debatredaktør på Weekendavisen og Berlingske Tidende med til at skabe debatten om de totalitære bevægelser i det 20. årh. og satte fokus på venstreradikalismen og de danske sympatisører.”
Af skønlitterære forfattere er følgende med i år: Birgithe Kosovic (fornavnet stavet forkert på listen over nyoptagne, men ikke i biografien), Lars Husum, Dy Plambeck, Josefine Klougart, Lotte Garbers og Thorstein Thomsen. Det udvalg viser ganske udmærket, at man kan blive udvalgt for forskellige meritter og på forskellige tidspunkter i karrieren. For Josefine Klougart kommer valget tidligt (alt er kommet hurtigt til hende), ganske som det gjorde for Kristian Bang Foss, der for nogle år siden strøg ind i Den Blå Bog efter kun to romaner (den tredje kommer i øvrigt til september).
For Thorstein Thomsen kommer optaget derimod senere end fortjent. Og for Lotte Garbers kommer det næppe for litteraturen, men for hendes tid som formand for Dansk Forfatterforening. Og for nogen er optaget slet ikke kommet endnu, f.eks. Jonas T. Bengtsson, som er mindst lige så vigtig som de kolleger, der er optaget i år.
Fra bogens øvrige verden kommer to forlæggere: adm.dir. på Lindhardt og Ringhof, Lars Boesgaard, om hvem vi nu ved, at han er bestyrelsesmedlem i Dansk Laksefond, og Jakob Malling Lambert, litterær direktør (siden adm.dir.) på Rosinante & Co. Om ham ved vi nu, at han også hedder Finn til mellemnavn, sådan er Den Blå Bog så nyttig.
Herudover er der journalister og anmeldere som f.eks. vores egne anmeldere Adam Holm og Kai Sørlander, fagbogsforfattere og debattører som Aminah Inger Tønnesen, Egon Clausen, Lars Olsen, direktør på Karen Blixen Museet Cathrine Lefebvre, oversætteren Flemming Chr. Nielsen, der er ved at arbejde sig igennem hele Herman Melvilles forfatterskab, omslagsdesigneren Ida Balslev-Olesen, litteraturforskeren Lise Busk-Jensen og litteraturprofessor, forfatter, kritiker ved Kristeligt Dagblad m.m. Nils Gunder Hansen. Samlet set var det faktisk et ok litteraturår i Den Blå Bog 2012-2013, selvom man jo altid kan efterlyse en ham og en hende, der burde have været med.
Sagen er at udvalget hviler på vilkårlighed. Hvorfor er det f.eks. lige præcis i år, at journalisterne Bubber og Anders Lund Madsen er med? Eller Hans-Otto Bisgaard og Anne Dorte Michelsen fra musikkens verden? Eller håndboldmålmanden Kristian Hvidt? Om sidstnævnte læser jeg i øvrigt, at han er gift med en litteraturforsker, Sofie Kluge, som jeg derefter slået op på nettet: hun fik Københavns Universitets guldmedalje for sin prisafhandling Den litteraturkritiske reception af Don Quixote’ siden det 17. århundrede i 2003, som stort set er det eneste år, hvor hendes mand ikke har vundet en eller anden medalje på håndboldbanen.
Der findes en gruppe af hemmelige indstillere (der også er hemmelige for hinanden), som foreslår nye navne til optag i den Den Blå Bog. De gør deres arbejde godt, men altså også med en markant vilkårlighed. Derfor er det godt, at man selv kan sende et tip til redaktionen fra blaabog.dk, hvis man kender en, der er uretfærdig overset.
Nu skal det lige siges, at min højtuddannede og velanskrevne ven fra den litterære verden rent faktisk kom med i Den Blå Bog, og lettelsens suk kunne høres over hustagene.