A. J. Kazinski: Søvnen og døden

Anmeldelse i Weekendavisen den 14. september 2012.

A.J. Kazinski. Spekulativ og kynisk mordhistorie på genrens mellemproportional.

Filosofisk filigran

Forfatterpseudonymet A.J. Kazinski (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) debuterede for to sæsoner siden med krimien Den sidste gode mand, der blev lanceret med brask og bram og basuner som en klog krimi baseret på talmudisk mystik. Og pressen åd den råt.

Nu kommer så opfølgeren, Søvnen og døden, som er er endnu en mordhistorie belæsset med bibelcitater og filosofisk filigran, meget tidstypisk for genren, der i disse år blander det bloddryppende med det encyklopædiske, religiøse og videnskabelige, tænk f.eks. på Dan Brown, Sissel-Jo Gazan, Kristian Ditlev-Jensen, Bille&Bille m.fl.

Søvnen og døden lægger fristende lokkemad ud på bagsiden, hvor vi både hører om en solodanser fra Den Kongelige Ballet, en astrofysiker, et græsk mysterium og Thorvaldsens værker. Vi kan altså både være kulturelle, kloge, filosofiske og kunstneriske, mens vi følger politiets gidselsforhandler, der skal opklare en række mystiske mord. Og vi kan sige til os selv, at underholdningen er mere intellektuelt tilfredsstillende, når vi samtidig får en lille indføring i balletten Giselle og Sokrates tanker om livet, døden og sjælen.

Plottet i korte træk: En berømt balleria springer nøgen og stofpåvirket i døden fra et elevatortårn ved Dybbølsbro Station i København. Gidselforhandler Niels Bentzon forsøger forgæves at redde hende. Retsmedicinerne opdager, at kvinden godt nok døde ved sit selvmord, men kort forinden havde hun været død ved drukning – og genoplivet med en defibrillator.

Krydsklip til Bispebjerg Hospital, hvor en stor pige sidder på den lukkede afdeling. Hun har i flere år været tavs som graven efter at hun så sin mor få halsen skåret over af morens hemmelige elsker. Hun får besøg af sin kærlige far, men er ellers isoleret i sit traume.

Som bekendt er det svært at gengive mere af et krimiplot uden at røbe for meget, så lad mig nøjes med disse konstateringer, der viser hvor flot romanen ligger på genrens mellemproportional: Politimanden har privatlivsproblemer. Hans chef har noget han gerne vil skjule. Gerningsmanden er psykopatisk ond. Et mentalt forstyrret barn har nøglen til fortiden. Og sagen slår en kolbøtte til sidst. Søvnen og døden er altså udmærket underholdning, og A.J. Kazinski er – mindst – lige så spekulativ og kynisk som morderen. Impulskøb i Føtex.

A. J. Kazinski: Søvnen og døden. 504 sider, pris uoplyst fra forlaget. Politikens Forlag.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *