Tine Flyvholm (red.): Pære-perker-dansk

Anmeldelse i Weekendavisen den 7. januar 2011.

Etnisk import. Anders er adopteret fra Columbia og pæredansk. Men han kan vælge at være…

Abdulla Badalla fra Sudan

Ved første øjekast så jeg, at der står PERKER-DANSK med store, hvide typer på omslaget. Ved andet øjekast opdagede jeg at forsidetegningen af en grumsetgrøn pære skal læses med som en del af bogens fulde titel: PÆRE-PERKER-DANSK. Ved tredje øjekast tænkte jeg så at bogen var en interessant sprogsociologisk redegørelse fra Dansk Sprognævn. Og først ved fjerde øjekast opdagede jeg, at der rent faktisk er tale om en novelleantologi.

Disse øjekast med omveje bærer faktisk (utilsigtet) en pointe i sig. Bogens redaktør, Tine Flyvholm, har nemlig sammensat en antologi, der skildrer unge mennesker, som bliver opfattet som noget andet, end det, de i virkeligheden er. Det handler med andre ord om, at du kan føle dig nok så meget pæredansk, men hvad nytter det, hvis de andre ser dig som perker?

Tag f.eks. Gunvor Reynbergs letbenede forvekslingskomedie med den ironiske titel Perlevenner (man husker perker-perle-ordaffæren med daværende politimoster og nuværende forfatter-til-krimier-med-kvindelig-etnisk-rollemodel, Hanne Bech-Hansen, i hovedrollen), der beskriver adoptivdrengen Anders fra Columbia, som med tillagt accent bilder sin nye sidekammerat ind, at han hedder Abdulla Badalla og kommer fra Sudan. Det er en historie, der spiller underfundigt og humoristisk på de mange fordomme vi har overfor hinanden.

Samme stof – men mere råt og interessant – har David Meinke fat i i Perkerperker, der også anskuer fremmedheden med en adoptivdrengs øjne. Igen er pointen, at du kan være nok så meget hjemmegroet i en dansk forstadshave fra dine yngste år, men hvis du dybest set er en etnisk importvare, er det altid din hudfarve, du i første omgang bliver bedømt på.

Også Angel T. Kirkegaard interesserer sig for det førstebillede som en mørkere hudfarve giver. I novellen Bounty fortæller hun om en pige, der har dansk far om zimbabweansk mor og derfor må leve med et stempel som ”eksotisk”. Det efterlader hende med et indtryk af, at det er nødvendigt at vælge hold og farve. Der er kun et enten eller, ikke et både og.

Antologien rummer i alt ni noveller, og udover de nævnte forfattere, som alle er nye for mig, er der bidrag af talentfulde Nassrin el Halawani, der blandt flere uddannelser også har en fra Forfatterskolen, og tørklædepigen med de tårnhøje karakterer, Fatima AlZaahra’a Alatraktchi, der for to år siden debuterede med en velanmeldt sci-fi-roman som bare 18-årig. Og så er der de velkendte Jesper Wung-Sung, Kristina Stoltz, Dorthe Nors og Janne Teller.

PÆRE-PERKER-DANSK rummer end ikke de mest nødtørftige forfatteroplysninger, hvilket er stærkt irriterende når så mange af bidragyderne er så ukendte. Men jeg sidder tilbage med det indtryk, at forfatterne er valgt udfra kriterier, der først og fremmest handler om deres biografiske baggrund og personlige erfaringer, ikke deres litterære niveau.

Derfor er resultatet blevet en ujævn omgang, hvor de professionelle forfattere har klart mest håndelag, mens især de meget unge og uprøvede bidragydere som Angel T. Kirkegaard og Fatima AlZaahra’a Alatraktchi, måske nok har førstehåndserfaringer, men ikke talent nok til at fortælle om dem på en overbevisende og udfordrende måde. Lad os kalde det talentudvikling og håbe det bedste.

Bogens mest tankevækkende bidrag kommer ikke fra en forfatter, men fra illustratoren Mikkel Sommer, der har tegnet en række skarpsindige kommentarer med vid, bid og ironisk humor. Jeg kan især rigtig godt lide den stribe, hvor en indvandrerdreng kommer gående gennem en park og ser Pia Kjærsgaards ansigt alle steder: på en gammel dame, på børn i sandkassen, på en baby i en barnevogn, på en due på grusstien! Fylder hende Pia virkelig det hele her i landet? Har drengen paranoia? Eller lider han selv af fordomme? Tænk selv.

PÆRE-PERKER-DANSK var altså ikke en redegørelse fra Dansk Sprognævn (selvom vi kan mindes en kronik af sprogforskerne Jens Normann Jørgensen og Tore Kristiansen fra 1998, den hed slet og ret ‘Pæredansk eller perkerdansk?’), men den er ærlig talt heller ikke en novelleantologi som får et liv udenfor undervisningen i folkeskolens ældste klasser.

Tine Flyvholm (red.): Pære-perker-dansk. Noveller. 144 sider, 200 kr. Høst & Søn.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *