Anmeldelse i Weekendavisen den 28. oktober 2011.
McCarthyisme. Philip Roth skaber et fuldtonet menneskeportræt, der overrasker til det sidste.
Det evige offer
I 2008 sagde den daværende formand for Det Svenske Akademi, Horace Engdahl, at de amerikanske forfattere er for selvoptagede og isolerede fra det Europa, der er den internationale litteraturs centrum. Og igen-igen-igen i år fik den amerikanske forfatter Philip Roth ikke Nobelprisen, og sandt at sige er han da også nationalt og historisk selvoptaget på en måde, der kan virke provokerende for tilsvarende selvhøjtidelige skandinavere.
Det underlige er, at svenskerne nægter at se det eviggyldige og grænseløst menneskelige side om side med det ærkeamerikanske. Men hvem ellers end amerikanerne skal give os de store romanerne om det indre liv i verdens mægtigste nation? Hvem ellers end en amerikansk forfatter skal give os american dream-historien om ydmyge småkårsfolk, der kæmper sig op mod toppen, indvævet i den politiske tidsdiagnose med fortællingen om 50’ernes mccarthyisme?
Sådan en bog er Jeg giftede mig med en kommunist, der føjer sig til forfatterskabets række romaner om og med Nathan Zuckerman, protagonist og alter ego. Unge Nathan møder gamle Ira Ringold, der begyndte som ydmyg grøftegraver, siden blev en kendt kommunistisk radiovært, gift med skuespillerinden Eve Frame, der medbringer sin harpespillende datter Sylphid.
Ægteskabet sander til i utroskab, jalousi og hævnakt, kulminerende med en bog som Eve skriver med ført hånd af et par ærkerepublikanske kommunistjægere fra guvenør Joe McCarthys fløj. Bogen har samme titel som romanen, Jeg giftede mig med en kommunist, og den ødelægger Ira Ringolds ry og karriere. Efter bogen sidder han bitter hen på et hospital med nervesammenbrud – og for litterære dyneløftere er det ikke uinteressant, at der her er adskillige paraleller til Philip Roths samliv med skuespilleren Claire Bloom (bl.a. Terry i Charles Chaplins Limelight og senest Queen Mary i The King’s Speach), der få år før Roths roman udkom, skrev en opsigtsvækkende bog om sit og sin datters dybt komplicerede samliv med Roth og parrets ekstremt bitre skilsmisse.
Scener fra Claire Blooms Leaving a Doll’s House: A Memoir går igen i romanen, der altså kan læses som et delvist tak for sidst. Men i så fald må man ikke overse, at Eve angrer sine misgerninger og bønfalder Ira om tilgivelse. Dermed er Jeg giftede mig med en kommunist en politisk roman, ja. Men også en personlig-privat roman, der udstanser alle de irationelle og uovervindeligt stærke grunde mennesker kan have til at såre hinanden. Her handler det ikke mindst om uforløst moderkærlighed, ægteskabssvigt og en deseperat ønske om at blive accepteret af de magtfulde – kun sådan kan man forstå Eves handlinger. Hvilket giver Philip Roth en anledning til at skrive en så ufattelig elegant og skånselsløst nedladende karakteristik af republikanerne og deres klakører i den amerikanske medieverden og underholdningsindustri.
Philip Roth skaber et fuldtonet menneskeportræt, der overrasker til det sidste. Først mod slutningen får vi f.eks. historien om den store hemmelighed i Iras liv. Hvad det var der skete, da han som 16 årige skulle forsvare sig mod en overfaldsmand, bør jeg ikke røbe her. Lad mig blot sige, at manden, der sidder tilbage som det evige offer, ikke er uskyldig i alle forhold.
Philip Roth fornyer måske ikke klassisk amerikansk romanskrivning, men han vedligeholder den fantastisk, af og til med for mange ord, ingen tvivl om det. Og er det egentlig ikke et billigt trick, at lade Ira Ringolds navn spille på Rhinguldet? For ikke at tale om Eve Frames efternavn – “frame” betyder jo at angive nogen, sådan som Eve angiver Ira med sin skrupelløse skandalebog.
Jeg giftede mig med en kommunist er kommet på dansk med betydelig forsinkelse, for romanen er fra 1998. Den udgør midterste, selvstændige bind i Philip Roths såkaldte ‘amerikanske trilogi’, der begyndte med Amerikansk pastorale og sluttede med Den menneskelige plet.
Philip Roth: Jeg giftede mig med en kommunist. Oversat af Niels Lyngsø. Roman. 409 sider, 349 kr. Gyldendal.