Weekendavisen den 15. april 2011.
Nordisk Råd. Islandske Gyrðir Elíasson slog den norsk-svenske favorit i dialog med verdenslitteraturen.
Det er tirsdag, klokken er lige før halv et. Stilheden breder sig i den stilige Knut Hamsun Sal på forlaget Gyldendal i Oslos centrum. Medlemmerne af komiteen, der uddeler Nordisk Råds Litteraturpris, er netop ankommet fra Stortinget, hvor de i de seneste to dage har diskuteret og voteret. Om lidt går komiteens formand på talerstolen.
Den svenske digter og kritiker Eva Ström er en lille, undseelig kvinde. I 1988 lagde hun sin karriere som patolog på hylden for at skrive på fuld tid. I dag er hun forfatter, litteraturkritiker og medlem af det Kungliga Vetenskapsakademien, hvor hun er formand for den ”klasse”, som det hedder, der beskæftiger sig med humaniora. Og så modtog hun selv Nordisk Råds Litteraturpris i 2003 for digtene Revbensstäderna (på dansk: Ribbensbyerne).
Eva Ström tager ordet og meddeler uden synderlig entusiasme, at årets pris tilfalder den islandske forfatter Gyrðir Elíasson for novellesamlingen Milli trjánna. Eva Ström karakteriserer værket som ”stilistisk ordkunst på et højt niveau, som skildrer indre og ydre trusler i dialog med verdenslitteraturen”.
Gyrðir Elíassons landsmand, kollega og gode ven, Einar Már Gudmundsson, der selv modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1995, er enig. Til Weekendavisen karakteriserer han sin gode ven på denne måde:
”Gyrðir skriver ud fra det samme univers som mange sydamerikanske forfattere. Man skal ikke blive forbavset over at møde en død mand, der opfører sig som en levende. Hans univers er meget subjektivt, poetisk, sansende og drømmende. Han skriver med stor elegance, og man fornemmer en meget større verden bag hans litteratur, der er en slags dialog mellem den latinamerikanske magiske realisme og de store nordiske sagaer. Samtidig kan man mærke arven fra novellekunstens store navne, Tjekhov, Hemingway og Raymond Carver.”
Valget af Gyrðir Elíasson kom bag på mange, bl.a. fordi norsk-svenske Beate Grimsrud var nomineret af to lande. Men hvis man antog dobbeltnomineringen for at være en fordel, gjorde man regning uden vært. Sagen er nemlig, at et land ikke må stemme på en af sine egne kandidater før i anden stemmerunde, hvilket jo – paradoksalt nok – ville betyde, at Beate Grimsrud hverken kunne høste stemmer fra Norge eller Sverige.
Derfor sad komiteen med et problem uden præcedens, og før man kunne skride til debat og afstemning, måtte dette problem løses. Under receptionen, hvor Nordisk Råd serverede rejer, laks og andet godt fra det nordiske køkken, spurgte Weekendavisen Eva Ström, hvordan komiteen havde løst dobbeltnomineringens paradoks, og da protokollen fra møderne alligevel bliver offentliggjort om tre uger (dog ikke detaljer om afstemningen), havde hun ikke noget imod at fortælle, at det var den norske komité, der kom med det forløsende simsalabim:
”Før vi gik i gang kom Norge med en erklæring. De sagde, at de trak deres nominering af Beate Grimsrud tilbage af valgtekniske grunde. Ellers var der risiko for, at den roman, der var nomineret af to lande, ville komme til at slå sig selv ud. Den store komité noterede det i protokollen, hvorefter vi kunne gå til diskussioner og afstemning,” siger Eva Ström
Professor Erik Hagen fra den norske priskomité bekræfter:
”Hvis nordmændene kunne have stemt på den svenske version og vice versa, ville det have givet Beate Grimsrud en utilbørlig fordel. Hvis nordmændene og svenskerne havde været forhindret i at stemme på Grimsrud, ville det have været en utilbørlig ulempe. Da vi trak vores nominering, fik vi en mere normal, rigtig og retfærdig situation. Det var både svenskerne og nordmændene og de øvrige landes repræsentanter tilfredse med. Det fungerede også godt i praksis, og vi gør det samme igen, hvis der skulle opstå en dobbelt-nominering i de kommende år.”
Nordisk Råds Litteraturpris fejrer 50 års jubilæum i 2011. Prisen er på 350.000 danske kroner, og den
overrækkes til ved Nordisk Råds session i København til november. Vinderbogen udkommer i Erik Skyum-Nielsens oversættelse til efteråret på det lille forlag Torgard. Nu skal vi så lære den nye stemme at kende. Hvordan mon han er?
”Gyrðir er charmerende, underholdende, dyb og humoristisk. Nu må vi se hvordan han klarer rampelyset, og om han er lige så god til at svare på spørgsmål som os andre. I hvert fald er han helt sig selv, som Frank Sinatra kan han sige: I did it my way,” siger Einar Már Gudmundsson med et nordisk smil.