Geir Angell Øygarden: Bagdad Indigo

Weekendavisen den 14. oktober 2011.

Menneskeskjold. Karl Ove Knausgård er medstifter af et nyt forlag, der i dag debuterer med et storværk om krigen i Irak.

Egotrip i Bagdad

I dag udkommer en opsigtsvækkende bog i Norge. Den mere end 1100-sider lange Bagdad Indigo er en sociologisk og dokumentarisk analyse af hvad der skete da en gruppe internationale fredsaktivister i 2003 rejste til Irak som “menneskeskjolde” for at beskytte civil infrastruktur: olieraffinaderier, kommunikationscentre, kraftværker, vandværker m.m. imod at blive mål for de allierede styrkers bombardementer.

Forfatteren Geir Angell Øygarden rejste ind i den irakiske hovedstad Bagdad mens FN’s våbeninspektører rejste den modsatte vej, og amerikanerne forberedte de første bombardementer. Officielt var han et levende skjold, reelt var han sociolog på feltarbejde. Siden da har han brugt syv år på at skrive den bog, der udkommer i dag på et helt nystartet forlag, Pelikanen.

Bag Pelikanen står bl.a. forfatteren Karl Ove Knausgård. Læsere af hans romanværk Min kamp vil huske Geir Angell Øygarden som manden, der i bind to hjælper Karl Ove med at falde til i Stockholm. Geir er ansat på universitet i den svenske hovedstad, han har offentliggjort en disputats om boksning, Den brækkede næses æstetik, mens Karl Ove befinder sig i litterært dødvande og har svært ved at få sit forfatterskab på skinner. Med udgivelsen af Bagdad Indigo bliver Karl Ove altså forlægger for en af sine egne hovedpersoner.
På et tidspunkt i Min kamp læser og kritiserer Karl Ove et af Geirs manuskripter, og der opstår en krise i venskabet. Da Geir rejser væk på sine feltstudier, fortæller han det ikke til Karl Ove, der husker det sådan i Min kamp:

“Jeg blev overrasket, det var en uventet drejning, og lidt stødt eftersom han ikke havde sagt noget til mig. Et par uger senere hørte jeg fra en kammerat i Norge at Geir havde været interviewet af Dagsrevyen som levende skjold inde i Bagdad. Jeg smilede for mig selv, det var typisk ham, samtidig med at jeg ikke kunne forstå hvorfor han havde holdt det hemmeligt for mig.”

Geir var skuffet og såret over Karl Oves kritik, men det var ikke derfor han rejste. I dag siger han til Weekendavisen: ”Hvis jeg skulle være draget i krig hver gang Karl Ove har kritiseret noget jeg har skrevet eller hver gang vi har været på kant med hinanden, havde jeg været død for længst.”

Da han vender tilbage til Stockholm efter den sociologiske forskningsrejse er der sket enf orandring: “Da han kom tilbage til Stockholm fire måneder senere med bagagen fuld af mikrokassettebånd med interview efter at have befundet sig midt i bomberegnen i flere uger, var han som fornyet,” skriver Karl Ove Knausgård i Min kamp 2.

Geir Angell Øygarden gik under cover som sociolog blandt fredsaktivisterne i The Human Shields. Hans mål var ikke freden, men krigen:

”Jeg ville undersøge, hvilke motiver fredsaktivisterne havde. Der var tale om en meget løst sammensat gruppe, en organisation på jagt efter sin egen form i nogle meget fremmede omgivelser. Folk havde forskellige grunde til at rejse. Nogle var velargumenterede, altruistiske humanister med et realistisk syn på udenrigspolitisk og den sociopolitiske virkelighed. Andre var på jagt efter en journalistisk karriere, og andre igen var bare egoister, der nød at være i verdens centrum, som om de var en del af en realityserie i fjernsynet. ”

Men var sociologen, der analyserede de oprigtige deltageres motiver, ikke blot en spion bag to forskellige fjenders linjer?

“Jeg er ikke så romantisk at se mig selv som en spion, og jeg tror nok at jeg fortalte nogle af de andre, at jeg var der som sociolog. Naturligvis var jeg bange for at blive smidt ud af Irak, så jeg samlede information hver dag som om det var den sidste,” siger han.

I Bagdad Indigo analyserer Geir Angell Øygarden sig frem til, at de levende skjolde udspringer af 1960’ernes modkultur og hippievisioner. Dertil er den fredsbevægelsens avantgarde, hvis medlemmer nu frivilligt søger rollen som menneskleige bombeskjolde, en rolle som kidnappede vesterlændinge ellers blev tvunget ind i af Saddam Husseins tropper:

Som sociolog er Geir Angell Øygarden meget optaget af at se undfangelsen af denne nye bevægelse helt tæt på Fredsbevægelsen er nemlig utænkelig uden krigen, og denne bevægelse søger oven i købet direkte ind i den. Krigen er The Human Shields udgangspunkt og mål, skriver han. Initiativtageren er den engelske aktivist Ken O’Keefe, som i 2010 også stod bag The Gaza Freedom Flotilla, der skulle levere nødhjælp til palæstinenserne.

Geir Angell Øygarden selv mener ikke at de tre måneder som bombeskjold, bl.a. på et vandværk der forsynede 3,5 mio. irakere med frisk vand, forandrede ham umiddelbart:

“Et menneske forandrer sig ikke så hurtigt. Jeg var væk i tre måneder, og i sig selv skabte det ingen udvikling for mig. Men siden har jeg fået syv års mening ud af de tre måneder, og mening er jo en mangelvare i velfærdsstaten. Krigen er ikke meningsløs, den er meningstæt, frygtelig meningstæt. Alle havde både noget altruisme og egoisme i sig. Jeg var også på et egotrip. Et egotrip som kommer andre til gode, håber jeg,” siger sociologen, der på første hånd kunne iagttage menneskers reaktioner under pres:

“Jeg har lært at mennesker kan opføre sig mod bedre vidende, når det gælder deres egen overlevelse. Men efter Utøya kan man spørge: Hvorfor var der ingen der overfaldt Breivik? Fordi de døde én for én! Én måtte forsøge at ofre sig, det ville være det rationelle set ud fra gruppens synspunkt. Men ikke for den enkelte,” siger Geir Angell Øygarden.

Bagdad Indigo ligner ikke de andre bøger om krigen, hverken den i Irak eller andre steder. Den blander særdeles velskrevet essaystik og reportage (‘lokalet fyldes op som et glas champagne’ og ‘ordene er skrevet med bogstaver sorte som koldbrand’) med sociologisk dokumentarisme – det er forfatteren som forsker og forskeren som forfatter.

Når Bagdad Indigo udkommer i dag på det nye forlag, som Karl Ove Knausgård har stiftet sammen med sin bror, skyldes det Min kamp, siger Geir Angell Øygarden:

“Jeg har arbejdet med projektet så længe, for jeg vil ikke være aktuel ligesom alle de journalister, der udgav deres bøger om krigen i 2004. Aktualitet er en stor fare, som man bør undgå. Alle de etablerede forlag siger at de gerne vil udgive genreoverskridende litteratur – lige indtil de ser det. De store forlag mener at min bog er for lang, og at den blander dokumentarisme, forskning og personlig reportage. Men Karl Ove har fulgt projektet i syv år, hvor han har læst, kommenteret og diskuteret med mig. Så skrev han selv seks romaner på ét år, hvorefter han blev millionær. Hvis ikke det var for Karl Ove, var min bog aldrig blevet udgivet.”

Geir Angell Øygarden: Bagdad Indigo. Udkommer i dag på forlaget Pelikanen: pelikanen.no.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.