David Winner: Oranje

Anmeldelse i Weekendavisen den 10. juni 2011.

Cruyff & co. Der er kommet en ny sindsstemning i Holland. Derfor fejrer folket et landshold, der har droppet idealerne.

Den orange revolution

I 1970’erne, hvor tiden var præget af frisind og flower-power, opfandt Holland det æstetiske, livsglade og fantasifulde totalfodbold. Nu, hvor Geert Wilders nationalisme dominerer, er de orangeklædte fodboldspillere uopfindsomme, kyniske og voldelige.

Analysen er groft trukket op, men der er noget om snakken. Det mener i hvert fald den engelske journalist og Holland-kender, David Winner, der med bogen Oranje – totalfodbold og viljen til skønhed har skrevet en fantastisk underholdende analyse af den hollandske fodboldmentalitets indbyggede selvdestruktive karakter.

David Winners bog udkom oprindelig i 2000, men den danske oversættelse har været værd at vente på, fordi den har fået tilføjet et splinternyt kapitel (specielt skrevet til den danske udgave, hatten af for det!) om VM-finalen i fjor – den finale, hvor Holland endelig skulle prøve at vinde det VM, som de har anglet efter siden de tabte finaler mod Vesttyskland i 1974 og Argentina i 1978.

Men Spanien nedlagde Holland, og Holland nedlagde sit eget gode ry og rygte ved at spille grimt og brutalt. Traditionen fra legenden Johan Cruyff og verdens smukkeste totalfodbold (rollemodellen for FC Barcelona i dag), blev svigtet, og Cruyff gik forrest med kritikken:

”Det gør mig ondt (…) at Holland valgte den grimme vej i jagten på titlen. Denne grimme, tarvelige, hårde, afskærmende, useværdige stil, man dårligt kan kalde fodbold, ja, med den lykkedes det hollænderne at ødelægge det spanske spil. Hvis de blev tilfredsstillet af at spille sådan, jamen fint nok, men de endte med at tabe. De spillede antifodbold.”

Johan Cruyffs nådesløse dom er refereret i finalekapitlet i Oranje – totalfodbold og viljen til skønhed, hvor man også kan læse en tankevækkende nationsanalyse af lederen af Det Hollandske Institut for Socialforskning, Paul Schnabel. Han noterer, at Holland tidligere forsøgte at vinde fodboldkampe på smukt spil og blev traumatiseret af nederlag, men at man i fjor så nationen feste i et orange brus, selvom holdet spillede uværdigt og tabte finalen. Der er kommet en ny sindsstemning i Holland, siger han, en anti-elitær, anti-kosmopolitisk stemning og et ønske om at mærke et nationalt fællesskab, dyrke kongehuset, landsholdet og den hjemlige popmusik.

Den orange revolution (ikke at forveksle med omvæltningerne i Ukraine i 2004-05) og den folkelige fejring af det hollandske landshold, er på mange måder en sørgelig fodboldhistorie. Men med landsholdet som analyseemne, siger David Winner noget relevant om tid og tendens udenfor banen, og indirekte om de lande, som normalt plejer at spejle sig selv i Holland. Som Paul Schnabel siger: ”Det, man ser nu, er mere det ægte Holland: hedonistisk, selvisk, egocentrisk.”

Hollands landshold har, siger forfatteren, en tendens til at fejle i de afgørende øjeblikke, og årsagen skal findes i den hollandske individualisme og modvilje mod autokrati og mistillid til autoriteter. Men dermed afspejler fodboldens udvikling også overgangstider i tidsånden: fra oprørsånd og flower-power i 60’erne og 70’erne over de multikulturelle spændinger mellem de hvide spillere og dem med baggrund i Surinam (tidligere Hollandske Guyana) frem til i dag, hvor holdet har forsøgt sig med resultatorienteret kynisme. Fodbold er, siger forfatteren Anthony Mertens, en sikkerhedsventil, hvor tabuer kan diskuteres.

Vi er ikke forvænt med tænksom, reflekterende og perspektiverende kulturlitteratur om det smukke spil. Det bedste danske eksempel er kollega Joakim Jakobsens Tynd luft. Danmark ved VM i Mexico 1986, der ganske givet er inspireret af David Winners Oranje – totalfodbold og viljen til skønhed, der er en af genrens nyklassiske bøger: en velkomponeret blanding af intellektuel fodboldanalyse, kultur- og mentalitetshistorie og sociologi, der bl.a. munder ud i analysen af hollænderne som et folk med en identitetsneurose, der altid (hidtil) har gjort en dyd ud af at fornægte, at der eksisterer en national identitet.

David Winner: Oranje – totalfodbold og viljen til skønhed. Oversat af Stig Krøger. 304 sider, 249 kr. Forlaget Herreværelset.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.