Anmeldelse i Weekendavisen den 5. marts 2010.
Mord i biblioteket. Havanna er scenen for et bibliofilt mordmysterium, der bl.a. byder på et interessant møde med mafiakongen Meyer Lansky.
Det store navn i nutidig cubansk litteratur, Leonardo Padura, havde egentlig besluttet at droppe kriminalkommissær Mario Conde som sin hovedperson efter afslutningen på den seje og svedige Havanna-kvartet (som jeg har læst og anmeldt med befriende begejstring over de anti-nordiske krimi-kvaliteter), men så meldte en idé sig, som forfatteren ikke kunne lade ligge, så nu er den modvillige Conde nødt til at genoptage sin gamle metier og opklare endnu et mordmysterium.
Sidst vi læste om ham, i Cubansk efterårslandskab, besluttede han sig til at opgive karrieren for at realisere en gammel drøm om at skrive. Siden er der gået en årrække, og nu er vi fremme i år 2003. Men hvad blev der af Mario Condes forfatterdrømme? Dem hører vi desværre ikke mere om i Fortidens tåge, men litteratur er der masser af, for den nu forhenværende kriminalkommissær har skabt sig et nyt liv som opkøber og sælger af sjældne antikvariske bøger. Det kan naturligvis kun betyde én ting: Mord i biblioteket.
I Havannas gamle rigmandsvillaer fra før revolutionen, kan man stadig finde værdifulde bogsamlinger, og Mario Conde går fra hus til hus og spørger sig for. En dag banker han på hos et gammelt søskendepar, der bor i den ejendom, hvor deres mor var husbestyrerinde for en styrtende rig forretningsmand. I de seneste fyrre år har moren ligget syg i sind og krop, og de to søskende har måttet sulte sig igennem de mange kriseår under kommunismen. Ved at sælge to sjældne vaser, har de skaffet sig penge til mad, og da Mario Conde melder sig som interesseret bogkøber, øjner de en chance for en ny indtægt. For rigmandens bibliotek står, som han forlod det dengang for mange år siden, hvor han flygtede til USA inden revolutionen.
Da Mario Conde tager bogsamlingen i øjesyn, indser han, at han har fundet en veritabel guldmine. Her står den ene værdifulde bog efter den anden, og nu gælder det om at finde en interesseret og pengestærk opkøber, så han kan afslutte en handel. Så vidt, så godt. Men naturligvis gemmer den gamle villa, søskendeparret, den sindssyge mor og det værdifulde bibliotek på en gammel hemmelighed, som Conde kommer på sporet af, da han finder et gammel udklip fra et tidsskrift fra 1950’erne. Og naturligvis er hemmeligheden værd at dræbe for.
Sporene fører tilbage til tiden før revolutionen, en både kynisk og hedonistisk tid, hvor mafiaen styrede Havanna, og hvor den amerikanske legende Meyer Lansky styrede mafiaen. Denne autentiske mafiaboss optræder som en interessant og magtfuld skygge, der kontrollerer nattelivet, prostitutionen, narkohandelen og spillebulerne. Og i denne fortidståge levede både bibliotekets ejermand og en mystisk og mytisk bolerosangerinde, der havde en strålende karriere inden hun pludselig og uforklarligt trak sig tilbage fra scenen – og begik selvmord. Det er denne skæbne, Mario Conde læser om i det gemte avisudklip, og pludselig vækkes hans nysgerrighed.
For at det ikke skal være lyv, viser det sig, at Mario Condes far havde været dybt forelsket i bolerosangerinden, og sideløbende med køb og salg af de gamle bøger, begynder den gamle kommissær af interessere sig for fortidens hemmeligheder. Hvad skete der egentlig dengang, hvor hun i en kort periode begejstrede folk med sin inciterende bolerosang? Mario Conde bliver grebet af hendes stemme når han lytter til en gammel optagelse af hendes glansnummer, Gå væk fra mig – og pludselig står han med et frisk lig mellem reolerne. Manden i det gamle søskendepar har fået halsen skåret over. Men gerningsmanden har ikke efterladt spor. Hvordan det?
Sådan en duet af et utroværdigt bolerosangerindeselvmord og et bibliofilt mordmysterium, er ikke til at stå for, og igen må man konstatere at Havanna er den ideelle stemningsfulde scene for den litterært ambitiøse krimi. Fortidens tåge kan ganske vist virke lidt langtrukken, lidt tøvende og ubeslutsom, lidt i søgen efter en helt regulær opklaring. Her forfalder Leonardo Padura også til at referere sin gerningsmands gavmilde monologiske tilståelse, men hvad pokker.
Der er stadig mere stil og stemning i den cubanske krimi, end i ni ud af ti nordiske. Nu er spørgsmålet så, om forfatteren kan slippe sin modvillige kriminalkommissær? Det får vi måske svar på, når Leonardo Padura besøger krimimessen i Horsens den 10. april.
Leonardo Padura: Fortidens tåge. På dansk ved Kirsten A. Nielsen. 374 sider, 300 kr. Forlaget Sohn.