Anmeldelse i Weekendavisen den 28. maj 2010.
Rødvinskonventet. Annegrete Kraul er mere flaggelant end forfatter, men hendes sans for satire fornægter sig ikke.
Fråds og friværdi
Da Anders Bodelsen sidste efterår vendte tilbage til de skrivendes rækker efter mange års tavshed, fortalte han, at det ikke mindst var Stein Bagger og et årti med galloperende fråds og friværdi, der havde fået ham til tasterne igen. Samme drift får nu dramatikeren Annegrete Kraul til at debutere med en ædende ond roman om dem, der bællede rødvin på førsteklasse og levede i ufinansieret, ubekymret overforbrug – ironisk nok netop nu, hvor højkonjunkturen er byttet ud med fyringer, sparerunder, lønnedgange og dystopiske kriseplaner.
Scenen er sat allerede fra begyndelsen, hør blot: ”Christian rejser sig og ser ud over bordet. De er det sædvanlige fredagshold. Nina og hendes mand Lars. Thomas og hans kone Gitte. Lars og Nina. Gitte og Thomas. Rytmen i navnene. Trygheden. Sådan har det altid været. Og nu er Maria og Frede kommet til – de nye naboer. Selvom han tog slipset af i samme øjeblik han kom hjem, mærker han det stadig. Det ligger som et blødt greb om halsen. Det har været en lang uge. Det bliver dejligt bare at lade sig synke ned i stemningen.”
Ja, Christian og Mie er værtsparret og omdrejningspunktet ved det ugentlige rødvinskonvent i villaen, og som skrevet står: ”Der skal bare tankes op med noget steg og noget dessert og noget god rødvin, så kører resten af sig selv.”
Og det kører for Christian! Der er fuld blus på livsstilen og de hundedyre vine. Kone med en lille butik, børn, bil, villa, ødegård, der mangler ikke noget. Bortset fra penge til at finansiere det hele. For hvordan har Christian egentlig råd? Det er jo ikke ham, der scorer de høje bonusser for de kreative lønninger på bureauet, han er bare en god sælger.
Nej, der må noget ekstra til for at få det hele til at løbe rundt, børnenes ridning og ballet koster jo også penge. Så Christian har åbnet et lille internetfirma der formidler kontakt til lejlighedsudlejere. Indbetal 250 kr., så sætter vi dig i kontakt med en udlejer. Pengene ruller ind. Men lejlighederne…?
Genlæs gerne citatet fra romanens begyndelse og bemærk at slipset efterlader et blødt greb om Christians hals efter at han har taget det af. Naturligvis strammes grebet, og naturligvis er historien om Christians deroute også historien om en tid og en tidsånd. Christian – vennernes ven, livsnyderen og levemanden – bliver symbolet på boblen og drømmen, der brast.
En meget lykkelig mand er ikke en meget lykkelig romandebut, dertil er den for fersk i sprog og for fattig i plot, men den har sine kvaliteter i den satiriske brod og det skarpe blik for forloren selviscenesættelse og prestigebegærlig hedonisme. Annegrete Kraul var der selv da det skete. Hun sad med ved festerne og middagene i villaer, sommerhuse og ødegårde, hvor ungdommens politiske idealer forsvandt i dyre rødvinsdampe og diskussioner om friværdi og fladskærme. Derfor skriver hun nu som en flaggelant mere end som en forfatter, men hendes sans for satire fornægter sig ikke. Og hvis ikke man føler sig ramt selv, så genkender man nok en eller flere af sine venner i romanen. Det er nu også en kvalitet.
Annegrete Kraul: En meget lykkelig mand. 312 sider, 299 kr. Roman. Gyldendal.