Anmeldelse i Weekendavisen den 29. januar 2010.

Noveller. Jens Peter Kaj Jensen skildrer hverdagens falskhed, forvrængning og fremmedgørelse.

Du er så grim, når jeg græder

På bagsiden af Jens Peter Kaj Jensens nye bog kan man læse at: ”Novellerne i Kig på damen kredser om den menneskelige drivkraft, der bor i forestillingen om andre blikke på én”. På Ida Balslev-Olesens blodrøde omslag, der er identisk på forside og bagside, ser man tre mandlige silhuetter i negativ, afventende og på vagt, tilknappede med både arm og ben over kors.

Kig på damen, hedder bogen (men ingen af novellerne), og vi forstår at det her handler om den måde vi ser og bliver set, om den måde vi reserverer og forbeholder os overfor hinanden, om forstillelsen og hverdagens voyerisme. Gode, kolde emner.

I 2007 debuterede den Forfatterskole-uddannede Jens Peter Kaj Jensen med romanen Sofa, som var en løfterig historie, der kombinerede politisk satire med et humoristisk provins- og generationsportræt. Nu er han tilbage med elleve noveller, hvor vi møder en gruppe nutidsmennesker, der er fremmede over for sig selv og hinanden, ofte skildret gennem paradoksale situationer, hvor telefonnumre, mailadresser og Facebook-profiler bliver brugt som de forbindelseslinjer, der dels skaber kontakt mellem mennesker, dels gør det muligt at skjule sig, udgive sig for at være en anden end man er eller fordreje andres identiteter.

Overalt virmler det med mennesker, der overvåger eller lurer på andre mennesker, spiller fordækte roller, planter falske spor og hele tiden dækker sig bag manipulerede billeder, forvrængede stemmer, parykker, fingerede dødsfald og andre former for konkret eller moralsk maskering. Som en meget kryptisk og meget sigende replik lyder, da den tilsyneladende flegmatiske, men alligevel handlekraftige Linda midt om natten ringer op fra en telefonboks for at lægge endnu en sær, stemmeforvrænget besked på sin kæreste Mustafas telefonsvarer: ”Du er så grim, når jeg græder”…

Jens Peter Kaj Jensen skildrer falskheden, forvrængningen og fremmedgørelsen, og han gør det med en fin sans for det morbide, ikke mindst i samlingens bedste novelle, ”Mormor” om kvinden, der har mistet kontakten til både sin eksmand, sin datter og sit barnebarn, fordi datteren ikke kunne tilgive sin mor, at hun accepterede, at faren havde en affære med hendes (altså datterens) bedste veninde. Derfor genkender mormoren ikke den nu voksne dreng, da hun passerer ham ved Sortedamsøen, hvor han med en hurtig bevægelse tramper en and ihjel.

Hun skælder ham ud for drabet, og selvom han genkender hende, røber han sig ikke. Ikke direkte i hvert fald. Han nøjes med at forklare hende, at han ikke skammer sig over andedrabet, fordi han fulgte to leveregler, som hans mor gav ham inden han flyttede hjemmefra som 15-årig: 1) Hvis du skammer dig over noget, så lad være med at gøre det. 2) Hvis du er nødt til at gøre noget, så skal du ikke skamme dig over at gøre det.

Den unge mand giver sig først til kende, da han senere har fulgt efter sin mormor ud til Vanløse. Her har hun holdt sin eksmands lejlighed under observation, og da han skal med toget, skubber hun ham ud fra peronnen uden at nogen opdager det – ingen andre end barnebarnet. Nu har de begge et mord på samvittigheden – en and og en mand – og tiden er inde til at lade maskerne falde. Mormoren var, fortæller hun, nødt til at myrde sin eksmand for at lette en byrde fra datterens skuldre. Hvis manden ikke var død, kunne hun nemlig ikke fortælle hende, hvorfor lod ham have en affære med hendes veninde. Men sagen var, at han havde set så sært på sin egen datter – og så var det trods alt bedre, at det gik ud over veninden. Det har hun nu beskrevet i et brev, som er afsendt, sammen med en falsk attest, der viser at moren (altså mormoren) er død.

Hemmelighederne, manipulationerne og identitetsforvrængningerne står i kø i novellerne, der portrætterer os som relationsløse individer i evig famlen efter social samhørighed – som vi så ikke er i stand til at håndtere, når vi finder den. Det er ikke alle historierne i Kig på damen, der har helt samme psykologisk pågående kvalitet, men Jens Peter Kaj Jensen har et umiskendeligt talent for den sære fortælling, som har så stolte traditioner i dansk novellekunst.

Jens Peter Kaj Jensen: Kig på damen. Noveller. 143 sider, 200 kr. Gyldendal.



Skriv en kommentar