Lars Kepler: Hypnotisøren

Anmeldelse i Weekendavisen 15. januar 2010.

Lars Kepler. Endnu et svensk psyko-splatter krimi-fænomen.

Hypnosemordene

Erik Maria Bark er læge med hypnose som speciale. Dén kunst har han dog lagt fra sig for nogle år siden, fordi der skete noget skæbnesvangert i en gruppe af psykisk syge patienter, som han var terapeut for. Hans kone driver et kunstgalleri i Stockholm, og sammen har de en søn, der lider af en blødersygdom, og derfor er i livsfare hvis han ikke får sine injektioner. En nat bliver Erik ringet op af politiet, der har brug for hans hjælp: En dreng på 15 år er gået i chok efter at have set sin familie bliver slagtet med en grotesk brutalitet, og opklaringen afhænger af hans vidneudsagn, for han har set gerningsmanden. Er Erik parat til at bryde sit løfte om aldrig at hypnotisere igen?

På denne effektfulde måde åbner det svenske forfatterægtepar Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril under aliaset Lars Kepler deres første fællesroman, Hypnotisøren. Romanen blev genstand for stor opmærksomhed i sommer, da aviserne kunne fortælle, at Albert Bonniers Förlag i Sverige havde fået en ny guldkalv i stalden. Bøger i tusindvis (nu over 165.000 i Sverige) fløj over disken, de internationale rettigheder røg hurtigere end varmt morgenbrød, og alle forventede at dét her havde potentiale som Stieg Larssons trilogi. Men hvem var forfatteren? Hemmeligheden holdt i et par dage, så havde den svenske presse knækket nødden, og ægteparret måtte stå frem. Åh, hvor var uvisheden dog meget mere underholdende end opklaringen og afsløringen.

Nu er romanen så klar på dansk, og Gyldendal har store forventninger. I sommer købte forlaget rettighederne dyrt, men beløbet forblev en forretningshemmelighed, og den slags er jo med til at stemme forventningerne. I den seneste uge har vi så set bannerannoncer på nettet, hvor der er blevet talt timer, minutter og sekunder ned til udgivelsen. Man skulle tro at det var et tusindårsskifte, vi ventede på. Eller et nyt testamente. Det er det ikke. Det er bare endnu en (splatter)kriminalroman.

Hypnotisøren er en effektiv og underholdende krimi, ingen tvivl om det. Uforståelige blodspor er jo altid spændende at følge, og i romanens første fase bliver der ikke sparet på ketchupeffekten, og heller ikke på de chokerende overraskelser. I krimier er virkeligheden jo aldrig sådan, som den giver sig ud for at være – hverken i sidste eller næstsidste ende – og Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril har brygget et udmærket og uforudsigeligt plot sammen, hvor Eriks nutid naturligvis er påvirket af hans fortid – ganske som det er tilfældet for hans patienter. Her giver det for en gangs skyld rigtig god mening at tale om en ”psykologisk krimi”, og det psykiske pres bliver afgjort ikke mindre af den rolle Eriks syge søn kommer til at spille i sagen. Hvem morderen er, får vi lov at tvivle på længe, og jeg røber ikke mere her. Men romanen bliver altså også utrolig lang, til tider ligefrem småkedelig.

Et godt aktiv i romanen er de centrale persontegninger. Erik Maria Bark er naturligvis interessant, fordi han er udstyret med en fortid, der længe ligger hen i det dunkle, og fordi han færdes i sindets kringelkroge. Begge dele er set før, men her med en konkret nytteværdi for plot og handling. Også kriminalkommissær Joona Linna får liv og fylde, uden at være presset for hårdt ud i kanterne af det realistiske. Og så er vi herligt fri for de trættende journalistiske actionhverdagshelte. Men så er alt det bedste også sagt: Hypnosemordene leverer spændingsvaren, men romanen hæver sig trods alt ikke meget over alle mulige andre krimier, og i slutfasen slipper vi ikke for et ordentlig skud urealistisk røver-og-soldater-action, der naturligvis er tilføjet med en kynisk og kommerciel fornemmelse for romanen som forlæg for en filmatisering.

Der er varslet en længere serie om Joona Linna, men næste gang uden tilløb i form af en sommerhistorie om hvem der gemmer sig bag romanens pseudonym. Dén historie var ellers mere underholdende end romanen selv, men lad os nu se, hvad Joona Linna, Lars Kepler, Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril har til os næste gang. Kan de tage den moderne svenske krimi et nyt sted hen, så skal de for alvor bevise det med roman nummer to.

I øvrigt har Hypnotisøren en række ligheder med tyske Juli Zehs fremragende Det sidste spørgsmål: En videnskabsmand er gift med en galleriejer, som han har en søn sammen med. I begge romaner bliver der begået et spektakulært drab, i begge romaner forsvinder sønnen, i begge romaner har konen noget kørende med en anden mand, i begge romaner kommer vor mand i mediernes søgelys, i begge romaner kæmper han for sit ægteskab samtidig med at han skal opklare mordet, og i begge romaner skal en karakter af en kriminalkommissær løse gåden. Læs dem begge og se, hvor forskelligt det kriminalistiske element kan udnyttes alt efter hvor litterære ambitioner og evner forfatteren har.

Lars Kepler: Hypnotisøren. På dansk ved Jesper Klint Kistorp. 585 sider. 350 kr. Gyldendal.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.