Artikel i Weekendavisen den 23. januar 2009.
CO2. Professor Claus Felby afviser CONCITO’s rapport om biobrændstoffer.
Eksperterne strides! I sidste uge hævdede tænketanken CONCITO her i avisen at biobrændsel ikke reducerer CO2-udslip, tværtimod. Men nu får formand Martin Lidegaard og hans medforfattere til rapporten om biobrændstoffer i dansk klimapolitik svar på tiltale.
Professor Claus Felby fra Skov og Landskab ved Københavns Universitet og funktionschef Karen Margrethe Oxenbøll fra verdens førende virksomhed indenfor bioinnovation, Novozymes, mener begge, at rapporten, går galt i byen på vigtige punkter.
”Der er en fejl i både forudsætninger og antagelser, og forfatterne er ikke ajour med den seneste viden og teknologi indenfor området. Derfor overestimerer de CO2 effekten af at afbrænde biomasse og underestimerer CO2 effekten af biobrændsler,” siger Claus Felby om CONCITO’s rapport, der er skrevet af den tidligere Radikale klimaordfører, Martin Lidegaard, i samarbejde med Jørgen Henningsen, der er tidligere klimaforhandler for EU og professor i miljøeffektiv teknologi ved Syddansk Universitet, Henrik Wenzel.
Også funktionschef Karen Margrethe Oxbøll fra Novozymes mener at tænketanken ikke har fuld føling med udviklingen: ”De nye amerikanske anlæg, og dem er der heldigvis rigtig mange af, kan reducere drivhusgas-emissionerne med mere end 50 %. Bioethanol (biobrændstof baseret på plantemateriale, red.) reducerede i 2007 USA’s emission af drivhusgasser med 10 millioner ton. Dette er et pænt stort tal, men det er også et meget konservativt tal, idet det bygger på en gennemsnitlig reduktion på bare 20 %. Rigtig mange, herunder CONCITO, må jeg formode tror dog stadigvæk, at 20 % reduktion er det man kan opnå for første generations bioethanol,” siger hun.
Heller ikke Energistyrelsen mener at Martin Lidegaard har ret, når han siger at styrelsen har fejlberegnet hvor stor en CO2-reduktion, vi kan få ved hjælp af biobrændsel i vejtransporten:
”Nu forventes den danske efterspørgsel efter bioethanol og biodiesel kun at udgøre en lille del af den globale produktion, så det er tvivlsomt, om CONCITO har ret i, at der vil blive konfliktende interesser i udnyttelsen herhjemme i udnyttelsen af biomassen. Men derudover glemmer Martin Lidegaard, at kraftværkerne er omfattet af CO2-kvoter. Isoleret set vil et mindre forbrug af biomasse på kraftværkerne derfor ikke øge CO2-udledningen i den kvoteomfattede sektor,” siger vicedirektør i Energistyrelsen, Kristian Møller.
Martin Lidegaard siger: ”Alle erkender jo, at biobrændstofferne kun har en effektivitet på 30-50 %. Så skylder de også et svar på, hvorfor vi skal investere vores begrænsede biomasse i en teknologi, der i en uvis fremtid til en tre gange højere pris måske kan nærme sig 90 % af den effektivitet, vi allerede kan opnå i dag. Biomasse er jo ikke kun halm til afbrænding i kraftværker. Det er også gylle til biogas, afgrøder til termisk forgasning og affald på varmeværkerne. Der er masser af muligheder og teknologier, der er mere effektive end biobrændstoffer.”
Biobrændstoffer er ingen mirakelløsning
CONCITO skriver i rapporten ”Biobrændstoffer i dansk klimapolitik”, at analyser viser, at førstegenerations biobrændsel kun har en beskeden positiv effekt og i nogen tilfælde endda en decideret negativ effekt på CO2, men det er professor Claus Felby slet ikke enig i:
”Sandheden er snarere at der er generel enighed om, at man kan opnå mindst 30 % reduktion for første generation og over 50 % for de bedst drevne anlæg med mulighed for at komme helt op på 70 %. Når anden generation produceres fra 2010, kan det reducere mere end 90 % i forhold til benzin,” siger han.
Claus Felby understreger at biobrændstoffer ikke er en mirakelløsning, og han mener – ligesom CONCITO – at der skal bruges ”rigtig meget” biomasse i kraftvarmeværkerne. Men han mener først og fremmest, at tænketanken overvurderer virkningen af at afbrænde biomasse.
”Biomasse ikke kan afbrændes så effektivt som CONCITO antager, fordi biomasse ofte er vådt eller har et stort indhold af salte. Den høje effektivitet fås kun når man brænder tør biomasse sammen med kul, og der kan kun erstattes 15 % kul med biomasse. Der er derfor en øvre grænse for, hvad man kan opnå ved at brænde biomasse af.
Faktisk kan vi kun stoppe ca. 0,5 million tons mere biomasse ind i vores kulkraftværker, inden denne grænse nås,” siger han.
Claus Felby mener, at den vedvarende energiforsyning ikke hænger sammen i fremtiden, hvis vi blot vælger at brænde biomassen af:
”Vi kan ikke nå 2050 målene for CO2 reduktion uden bæredygtige biobrændstoffer – og vi kan ikke redde verden med én enkelt teknologi. Vi skal omlægge hele vores energiforsyning og vi skal se alvorligt på vores livsstil og forbrug, og her spiller vores biologiske produktion fra land- og skovbrug en meget stor rolle. Vi skal på bæredygtig vis forsyne 9 milliarder mennesker med mad, energi og materialer. Det kræver at vi tænker i nye teknologier og nye sociale strukturer, og det kan altså ikke løses med dansk fjernvarme. De scenarier og alternativer som CONCITO behandler, forholder sig skuffende lidt til disse udfordringer,” siger han.
Martin Lidegaard erklærer sig ”meget enig” med Claus Felby at vi skal omlægge vores forbrug og vaner, og at én teknologi ikke kan løse problemet.
”Vi får f.eks. brug for biobrændstoffer i flysektoren, hvis vi ikke finder et alternativ. Derfor kan man også håbe, at det lykkes at udvikle både anden og tredje generation af biobrændstoffer på effektiv vis til nicheformål. Men indtil da er det altså meget, meget bedre for klimaet at droppe første generation og bruge vores biomasse til at erstatte fyringsolie og kul,” siger han.
Vi taber tid, vi ikke har
I fredags sagde Martin Lidegaard til Weekendavisen at vi ikke både kan bruge biomassen i kraftværkerne, biler og flyene, og at vi derfor skal prioritere og bruge biomassen der, hvor den fortrænger mest muligt fossilt brændstof, nemlig i kraftvarmeværkerne. Men ifølge Claus Felby, er det ikke relevant at stille det op som et valg på den måde:
”Vi har jo foruden biomassen også vind og sol til at opfylde behovet i kraftværkerne. CONCITO underestimerer biomassepotentialet, men der er studier der viser, at vi kan mere end tredoble produktionen af biomasse til energi,” siger han.
En vigtig pointe i CONCITO’s rapport er at el-biler er kommet på markedet langt hurtigere end forventet. Men Karen Margrethe Oxenbøll fra Novozymes er skeptisk:
”Det er ikke nok at sige, at vi kan udnytte biobrændsel bedre i kraftværkerne end i biler. Vi er nødt til at tænke længere frem og forholde os til, hvad vi kan gøre i transportsektoren, som er den sektor hvor drivhusgas-emissioner vokser mest. Til kraftvarmeproduktion har vi jo både sol og vind, men til bilerne har vi kun biobrændslerne at basere os på indtil el-bilerne kommer – og de kommer, men der vil gå en rum tid før flåden af benzinbiler vil være skiftet ud med el-biler. Kina vil i 2010 overhale USA med et forventet salg af 17 millioner biler, hvilket siger noget om hvor mange benzinbiler der i disse år sættes på vejene i de voksende økonomier i Asien,” siger hun.
Martin Lidegaard mener fortsat, at vi skal satse massivt på de elbiler og hybridbiler, som han fastholder kommer på markedet allerede i år: ”Kineserne har netop meddelt, at de første 100.000 elbiler kommer på gaden i 2009,” siger han.
Professor Claus Felby er enig med Karen Margrethe Oxenbøll: ”El-bilerne vil ikke hjælpe os på den korte bane – og vi har brug for at gøre noget her og nu. Men på blot lidt længere sigt kan vi ikke undvære biobrændsler til fly, skibe og lastbiler, ligesom de er en teknisk forudsætning for at vi kan erstatte olie i den kemiske industri.
Vi skal bruge mange teknologier for at møde klima- og energiudfordringen. At fokusere ensidigt er ikke kun teknisk risikabelt, det betyder også at vi taber tid som vi ikke har, før klimaændringerne for alvor slår igennem.