Ud af skyggerne

Weekendavisen den 14. august 2009.

Pseudonym. Berlingske Tidendes kom i sidste uge med et kvalificeret fejlskud på den mystiske svenske krimikonge Lars Keplers sande identitet, men det var Aftonbladet, som knækkede koden.

Mandag aften i denne uge bankede det på døren hos forfatterægteparret Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril i deres sommerhus i Halland. Udenfor stod en medarbejder fra Aftonbladet, der bad om en kommentar til avisens forestående afsløring af at de to var identiske med den mystiske Lars Kepler, hvis debutkrimi Hypnotisören har sat Sverige på den anden ende denne sommer. Ægteparret, som blev taget på sengekanten, hverken benægtede eller bekræftede, men bad journalisten ringe tilbage dagen efter, hvorefter de gik under jorden for at koordinere slagets gang med deres hemmelighedsfulde forlag, Albert Bonniers. Tirsdag kom så en officiel meddelelse fra forlaget, der i ro og omag bekræftede Aftonbladets afsløring.

Lige siden april, hvor manuskriptets eksistens blev kendt, havde svenske medier gættet på at Lars Kepler var den ene kendte svenske krimiforfatter efter den anden, men mange afviste på det bestemteste, og alt svævede i uvished. Men i sidste uge kom Berlingske Tidendes litteraturredaktør Jens Andersen med et begrundet gæt , som satte gang i sagerne. Han læste Hypnotisören – den første i en serie på otte om kriminalkommissær Joona Linna – for dels at anmelde den, dels at finde spor der kunne pege i retningen af forfatterens identitet. Han opsnusede nogle indicier, der måske kunne få Lars Kepler til at erkende sin sande identitet, og i sidste uge skrev Jens Andersen bl.a. dette psykologiske portræt:

”Vi taler (…) om en idealistisk kunstner med uforskammet stor tro på sit medie og de virkemidler, fortællekunsten byder på. Kepler er en både rutineret og legesyg gysets mester. Formentlig også lidt af en skrivekugle, som kan ryste romaner og filmmanuskripter af sig på forholdsvis kort tid. Og så taler vi om en bredt orienteret, på én gang barnlig nysgerrig og livserfaren forfatter af – tror jeg – hankøn. Med særdeles frugtbar kontakt til sin kvindelige side, og en aldrig hvilende interesse for den iboende ondskab i mennesker. Store som små. Vedkommende befinder sig nogenlunde midt i livet og – stensikkert – midt i en familie. 40-45- årige Kepler ved ikke kun noget om Dostojevskij, William Faulkner, Virginia Woolf og Biblen, men også en hel del om hypnose, trylleri, lægevidenskab, parapsykologi og børnekulturelle fænomener som Pokémon-kort. Ligesom han kender Stockholms forstæder som sin egen barnlige bukselomme. Sidst, men ikke mindst, så har vi (når vi bevæger os uden for selve bogen) at gøre med en særdeles medievant kunstner, der er dygtig til at sælge sig selv, men har et ambivalent forhold til det at være en kendt og offentlig person. På den ene side elsker han at »være på« og lege med illusioner i forhold til publikum. På den anden side har han behov for at trække sig tilbage til sin lille hule i et træ på en fjern ø, der sikkert ligger langt fra og så alligevel også tæt på det larmende samfund.”

Dette portræt, skulle det vise sig, var nærmest perfekt – rent fortset fra, at det var forkert. Men hatten af for Jens Andersen, der både ser mandlige og kvindelige sider i forfatteren. Litteraturredaktørens bud på den 41-årige skræk- og horrorforfatter John Ajvide Lindqvist lignede et perfekt match, ikke mindst fordi han i et interview fra 2006 fortalte at han elsker at lege med Pokémon-kort, der også spiller en central rolle i Hypnotisören, og Berlingske Tidende konfronterer Lars Kepler med Jens Andersens teori i et email-interview:

”Er du John Ajvide Lindqvist?”

»Uden tvivl et godt gæt!«

”Er du John Ajvide Lindqvist, ja eller nej?”

»Jeg vil ikke lyve, men hvis nu mit rigtige navn rent faktisk er John Ajvide Lindqvist, så ville jeg jo afsløre min identitet, hvis jeg svarede ja – og det vil jeg ikke. Hvis mit rigtige navn på den anden side er et helt andet, skulle jeg svare nej. Men det ville betyde, at jeg udelukkede John Ajvide Lindqvist, og det ville føles som ikke længere at vandre mellem en skyggeverden og dens lige så dunkle bærere.«

Men det var ikke John Ajvide Lindqvist, der sad i den anden ende af mailforbindelsen. Bedst som man gik og ventede på, at vampyrforfatteren skulle smide Pokémon-kortene på bordet og træde ud af sin skyggeverden, udsendte Albert Bonniers forlag en pressemeddelelse, hvor de bekræftede Aftonbladets afsløring af Lars Keplers sande identitet. Men der var heller ikke meget tilbage at benægte. Den svenske avis kunne fremlægge mange spor og overlapninger, der pegede i retning af ægteparret Ahndoril, bl.a. det faktum at hans bror er hypnotisør og at parret, samtidig med at manuskriptet blev indleveret til forlaget, havde oprettet et firma, Green Eyes Fiction AB, der ifølge oplysninger i den svenske erhvervs- og selskabsstyrelse skal beskæftige sig med produktion af krimilitteratur. Endelig har Alexandra skrevet en bog om Tycho Brahe, Stjerneborg, og Tycho Brahes medhjælper var den tyske astronom, matematiker og filosof Johannes Kepler. Heraf forfatternavnet.

Den mandlige del af Lars Kepler, Alexander Ahndoril, har tidligere sat sindende i kog i Sverige med bogen Regissören, hvor han portrætterede Ingmar Bergman uden nogen sinde at have mødt ham. Hans kommende bog hedder Diplomaten og handler om våbeninspektøren Hans Blix – og ligheden i titlerne (Regissören, Diplomaten, Hypnotisören) var med til at lede Aftonbladet på sporet.

Hypnotisören er en blodig og voldelig Stockholm-krimi, hvor hypnotisøren Erik Maria Bark (mand og kvinde i samme navn) skal hjælpe politiet med at få oplysninger ud af en dreng, der har været vidne til et drab på hele sin familie. De første rygter og rumlerier om bogen begyndte i foråret på bogmessen i London, hvor rettighedssælgerne fra svenske Albert Bonniers fik forlagsfolk fra hele verden til at gribe ud efter checkhæfte og fyldepen, for hvem vil ikke gerne have fingre i en krimi, der kan blive større end Stieg Larsson? Snart fornemmede man på vandrørene, at svenskerne have gjort det igen: Ikke alene kom de med en vanvittig spændende romanserie, men også med en fantastisk historie om historien – for ganske som Stieg Larssons tidlige død øgede nysgerrigheden for hans romaner, stimulerede det også kun mystikken og opmærksomheden, at forfatteren bag Hypnotisören skjulte sig under en pseudonym.

Romanen er solgt til 27 lande, og forfatterne har høstet millioner af kroner i forskudshonorar. Den danske udgave udkommer til foråret på Gyldendal, som for en sjælden gangs skyld har været vakse ved havelågen på krimimarkedet, hvor det ellers altdominerende forlag aldrig har kunnet begå sig. Gyldendal sikrede sig rettighederne i foråret, hvor litterær direktør Johannes Riis sagde til Information, at købssummen er en forretningshemmelighed, ”men den har været dyr, også dyrere end andre bøger, vi før har købt”.

Hvis man ikke vil vente på den danske oversættelse, kan Hypnotisören læses på nabosproget – men de danske boghandlere meddeler i denne uge, at romanen er udsolgt på forlaget og først landet i butikkerne senere på måneden.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.