Peter Sís: Muren. At vokse op bag Jerntæppet

Anmeldelse i Weekendavisen den 17. juli 2009.

Muren. Peter Sís har tegnet en erindringsbog om at vokse op i kommunismens Tjekkoslovakiet.

Hjernevaskens tid

Når efteråret kommer, vil 20-året for kommunismens kollaps og Murens fald blive markeret efter alle kunstens regler, og børnebogsforlaget CDR (som skal læses sådan her: Se Det Er…) er allerede på pletten med en oversættelse af den Peter Sís’ fine erindringsbilledbog Muren. At vokse op bag Jerntæppet.

Peter Sís blev født i Prag i 1949, året efter at Sovjetunionen for alvor havde indlemmet Tjekkoslovakiet i den røde blok. Drengen vokser op med alle de kommunistiske symboler og obligatoriske medlemsskaber af Pioneerne og Kommunistisk Ungdom. Han blev udkommanderet til 1. maj demonstrationer og Spartakiade, han passede sin russiskundervisning og deltog pligtskyldigt i indsamling af metalaffald til genbrug (dét var da fornuftigt), han lærte at mene de rigtige ting, og i skolen fik han at vide, at han skulle angive sine forældre, hvis de formastede sig til at mene noget forkert.
Han stillede ikke spørgsmål til det, han fik at vide. Når tjekkiske studenter blev sendt imarken for at hjælpe bønder med at bekæmpe kartoffelbiller, troede han på at USA stod bag billeplagen. Det var – siger Peter Sís – hjernevaskens tid.

Peter Sís var altså en god kommunistisk borger da opstanden i Ungarn brutalt blev slået ned i 1956 og da Muren blev bygget i Berlin i 1961. Men han var ikke mere kommunist, end at han gjorde alt hvad han kunne for at lytte til vestlig, dekadent musik, og han drømte om at lade håret gro efter vestlig stil, hvilket kunne få sikkerhedstjenesten til at tage saksen frem på åben gade.

Da foråret i 1968 førte reformer og åbenhed med sig, benyttede Peter Sís sig af udrejsemulighederne og tog på stop gennem Vesteuropa. Da Sovjetunionen satte en stopper for åbenhed med invasionen, var han i England, men besluttede alligevel at tage tilbage. Hvor slemt kunne det være? Til at begynde med var alt til at holde ud. Peter Sís blev discjockey i et radioprogram, hvor han interviewede udenlandkse bands, der gav koncerter, bl.a. The Beatles, The Who og Led Zeppelin. Men pludselig blev al rockmusik forbudt og radioprogrammet blev lukket.

Peter Sís’ kunstneriske talent bragte ham ind på kunstakademiet, hvor han blev tilbudt en stilling som assisterende professor. Men da betingelsen var, at han skulle melde sig ind i partiet, takkede han nej. I stedet arbejdede han i den stolte østeuropæiske tradition for animerede film, og han fik mulighed for at rejse til udlandet for at arbejde på filmprojekter. Derfor var han i Los Angeles da Sovjetunionen i 1984 besluttede at boykotte OL i USA. Peter Sís blev straks kaldt tilbage til akademiet, men nægtede. Han hoppede af for at sætte en stopper for hjernevasken.

Siden udviklede han sig til en berømt billedbogskunstner af internationalt format, og i dette grafiske erindringsalbum fortæller han i få ord og mange billeder om at vokse op i et kommunistregime, om nutidsfrygt og fremtidsdrømme. Peter Sís’ sort-hvide streg fanger perfekt den utrygge østblokstemning, som i sekvenser bliver brudt af kolorerede illustrationer, når der en sjælden gang var håb.

Muren. At vokse op bag Jerntæppet er et vigtigt og personligt vidnesbyrd om et samfund, hvor overvågning, undertrykkelse og brutalitet var normale myndighedsmetoder indtil for bare tyve år siden.

Peter Sís: Muren. At vokse op bag Jerntæppet. 52 sider, 199 kr.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.