Mord og mandeduft!

Kmmentar i Bogmarkedet 04, den 23. februar 2009.

Så fik vi den igen, den klassiske nyhed om folkebibliotekernes indkøbspolitik, indkøbskonti og kulturpolitiske forpligtelser. Nye tal viser nemlig, at det står skralt til med bogkøbet, fordi bibliotekerne er presset på pungen – ja, faktisk er bogudgifterne de seneste ni år faldet med 39 %, hvilket i kroner og ører svarer til fra 373 millioner kroner til 229 millioner kroner.

Det var trafikavisen MetroXpress, der åbnede vinterferien med denne forsidebasker, som var båret af en kulturpessimistisk forargelse over, at der nu er 14-15 måneders ventetid på Camilla Läckbergs nyeste krimi på Hvidovre Bibliotek – en venteliste der nok ikke bliver kortere, når nye – kvindelige! – læsere skriver sig op, nysgerrige efter at læse mere om Mord og mandeduft. Når de så efter mere end ét år på ventelisten når frem til den gratis, skatteyderfinansierede læseoplevelse, bliver de nok noget skuffede over at MetroXpress havde misset er enkelt lille l i titlen, der jo rettelig handler om duften af mandler, ikke duften af mand…

Til avisen siger Henrik Jochumsen fra Danmarks Biblioteksskole, at det ikke nødvendigvis er et problem, at der er lange ventetid til en krimi: ”Jeg tager det ganske roligt, at folk må købe de populære titler selv. Det er prisen for, at samfundet og folkebibliotekerne har ændret sig. Dengang de blev dannet, var bøgerne det primære medie til demokratisk oplysning. Men i dag er medierne mere mangfoldige, og det er rigtigt, rigtigt dyrt,” siger han.

Han har helt ret! Naturligvis skal bibliotekerne af talrige kulturpolitiske grunde have ordentlige summer at købe bøger for, og meget gerne mange flere penge end i dag, men det er ikke nødvendigvis en folkeoplysningsforpligtelse at stille gratis krimier til rådighed for læsere i Hvidovre. Camilla Läcbergs Mord og mandelduft koster forlagsfrisk beskedne 129 kr. og kan på nettes fås til 93 kroner og 24 ører, ligesom tidligere titler fås i paperback for under 70 kroner! For ni ud af ti biblioteksbrugere er det et greb i lommen.

Landets bibliotekarer har ærlig talt mere påtrængende opgaver end at indkøbe og formidle svenske mord. F.eks. er lektiecafeer langt, langt vigtigere. I et dynamisk samfund er der naturligvis brug for dynamiske biblioteker, og vi har ikke brug for endnu en fornærmet debat om det vigende indkøb. Vi har dels brug for en analyse af det dalende bogtals konsekvenser for den litterære branches, dels en kulturpolitisk debat om fremtidens biblioteks- og bibliotekarrolle.

Den litterære kredsløbssygdom er i udbrud igen, for samtidig med at det offentlige indkøb går tilbage, bremser også det private salg hos boghandlerne op under finanskrisens åg. Dermed bliver finanskrise til kulturkrise og kulturkrise bliver nemt til kulturpessimisme, hvor vi ser spøgelser ved højlys dag. Et af disse spøgelser hedder Camilla Läckberg, men hun er blot eksponent for en bibliotekspopulisme, som skygger for den nødvendige kulturpolitiske prioriteringsdebat om litteratur, folkeoplysning, uddannelse, sprog, integration, medborgerskab og demokrati.

Det er disse emner, der udgør bibliotekspolitikkens egentlige fremtidsudfordringer, og så kan det offentliges bogindkøbskonti gå i en pæn, lille bue uden om mord og mandeduft.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.